Regler for kunder i baren

Vi serverer alkohol til dig, rydder op og vasker op efter dig, så du kan have en hyggelig aften. Måske lykkes det dig at få nattens dejligste fyr/pige med hjem. Eller giver dig bare en god afslutning på en ellers dårlig uge.

Nedenfor kan du finde 25 enkle regler for, hvordan du skal opføre dig overfor din bartender, så han/hun også får en god aften/nat. Hovedparten af kunderne kender dem ikke:

  1. Navnet på din bartender er ikke “hey” eller “du”. Vi svarer heller ikke når du råber, knipser eller slår det tomme glas/flasken i disken. Hvis du i det hele taget får servering efter dette, kan du være sikker på at alle andre i baren har fået servering før dig.
  2. Hvis du skulle kunne navnet på din bartender, så betyder det ikke, at du kommer længere frem i køen ved at råbe det højt udover hele baren. Det har nærmere den modsatte virkning.
  3. Munden lukket, pengene frem. Bare fordi din bartender ser på dig, betyder det ikke, at det er din tur, og selv om han måske ikke har set dig lige ind i øjnene, så betyder det ikke at han ikke har set dig. Han ved at du er der!
  4. Hvis din bartender står og laver en drink, skal du ikke bryde ind med “når du får tid”. Når vi får tid er du den første som får besked om det!
  5. Aldrig, aldrig, aldrig røre bartenderen. Hvis der skal røres skal bartenderen nok bestemme hvem der må!
  6. Du skal ikke fortælle din bartender at du også er bartender. Han vil vide om du er det (eller ikke), på måden du opfører dig.
  7. Start ikke bestillingen med at du vil have en stærk drink. Da er du næsten garanteret at få en tynd kop te.
  8. At vinke din bartender i ansigtet med pengene irriterer ham bare. Han ved at du er der, og du får når du får.
  9. Klag ikke over prisene!!! Skal du være en ødeland og bestille det dyreste vi har, så lad være med at ødelægge det ved at klage over prisene bagefter.
    Husk på at du selv har valgt at komme på baren/diskoteket og at bartenderen nok skal vurdere hvornår du er berettiget til rabat.
  10. Ja! Der er alkohol i din drink. Hvis du ikke kan smage det så er det bare et tegn på at du har fået nok og burde vende næsen hjemad.
  11. Du må ikke soves i baren! Ville din bartender se dig sove så havde han nok taget med dig hjem! Og det sker nok heller ikke.
  12. Hvis du giver gode drikkepenge og din bartender spenderer en drink eller et shot på dig, skal du ikke annoncere det for hele baren at du fik en drink, eller at bartenderen lagde an på dig. Da vil det garanteret være din sidste gratis drink på husets regning.
  13. Kom ikke og leg big-shot bare fordi du har har tøjet på til det. Sansynligheden for at din bartender tjener lige så meget som dig og har det meget sjovere når han gør det er vældig stor.
  14. Hvis du af en eller anden grund har taget dig sammen til at give dit nummer til bartenderen på en lap hen over disken uden at han har spurgt om det, er det ikke sikkert at han ringer (også selvom han er smigret over din interesse). Så kom ikke med et raseriudbrud næste gang du kommer der.
  15. Når du bestiller en mixet drink kommer sprutten først. Det hedder vodka cola; ikke cola og vodka.
  16. Når du endelig har fået din bartenders opmærksomhed, og du så vender dig til alle vennene for at spørge hvad de vil have, kan du godt regne med at han går fra dig for at betjene andre bestillingsklare gæster. For så at returnere til dig når du er klar til at afgive din bestilling til ham.
  17. Bestil ikke én og én ting. Afgiv hele bestillingen af én gang. Hvis din bartender skulle glemme noget, så spørger han.
    Når han kommer til dig med dine to dårlige drinks, og du siger “og så vil jeg ha…” , kan han sagtens finde på at sige nej, da du har brugt din plads i køen.
  18. Spørg ikke efter en gratis drink da det er din fødselsdag. Går du til bageren og spøger efter et gratis brød? Eller til slagteren og spørger efter en gratis oksemørbrad?
    Hvis bartenderen skulle spendere en drink på dig så er det fordi han har lyst og ingen anden grund.
  19. Når du siger at du giver drikkepenge sidst på natten, så ved din bartender allerede at du er en nærigpind, der ikke kommer tilbage med drikkepenge senere.
  20. Hvis du vil have at den anden bartender skal servere for dig, skal du ikke bede din bartender gå hen og hente ham for dig. Så må du vente til han får øje på dig og kan betjene dig.
  21. Hvis du vælter din drink får du ikke gratis en ny. Er du så fuld at du ikke kan holde på den første så skal du ikke have mere at drikke.
  22. Når lyset tændes er det slut. Drik ud og gå hjem! Nej, du får ikke lov til at blive siddende – vi skal også hjem. Og bliver der holdt morgenfest, må det at du ikke har hørt noget om den betyde, at du ikke er inviteret.
  23. Hvis din bartender skulle være så flink at ringe efter en taxi til dig, så vær der når den kommer.
  24. Din bartender er ligeglad med om du kender chefen. Du får ikke gratis drinks hvis ikke han selv ikke bestiller det til dig.
  25. Er du blevet nægtet servering fordi din bartender mener at du er for fuld, skal du ikke diskutere om det. Der findes intet du kan sige der vil ændre beslutningen.

Kilde: Ukendt

19 Kommentarer

    • Det ville da være dejligt, ja, men det er jo nok en kende naivt at tro, at man kan opdrage alle 😉

      Men hvis nu man kunne lære bare én regel til én kunde på hver vagt… oh, the possibilities!

  1. Virker lidt som om det er skrevet af en halv bitter bartender med mange triste oplevelser i bagagen. Nogle giver mening.. men især dem med at “han skal nok få øje på dig” passer jo ikke heeelt altid.. har oplevet min andel af både uprofessionelle og ubehøvlede bartendere der har ignoreret gæsterne… og på et tidspunkt slipper tålmodigheden jo også op for gæsterne… (har selv stået på den udskænkende side af baren også, så det er ikke en ensidig observation 😉 )

  2. Ærlig talt. Det der regelsæt lyder som noget, skrevet af en skide sur bartender.

    Hvis det er sådan det skal være, mister man sgu lysten til at gå i baren.

    God service – glade kunder – tilbagevendende kunder…

  3. Claus, den kan du bruge alle veje. Men det betyder f.eks. ikke at jeg går ned til slagteren og råber hey, og skal have noget gratis. Prøv og erstat det med et andet erhverv. Så ville du også blive en anelse pist off en gang i mellem. Og nu er bartenderens ,sjovt nok, det erhverv hvor man har med fulde mennesker. Så er chancen for at folk ikke tænker sig om, en del større.

  4. 1. Angry Bartenders- Look, sorry your boyfriend is a dick, your midterm grade was shit, and the last person who ordered a drink tipped you $.06 cents. You’re obviously not having a good night. But don’t take it out on the customer. Don’t act like it’s a chore to make drinks, and you can guarantee the night will improve. Most people that come to the bar are there because it’s the only place where bad attitudes are not allowed, even from the staff.

    2. Incompetent Bartenders- It’s the bartender’s job to mix drinks. It’s the patron’s job to pay them for their services. Why then would I give you my money if I ask for Bourbon and coke and you pour me a Jack and coke? Know your shit bartenders, and don’t scowl at customers when they correct you. Know the difference between vodkas, whiskeys, and tequilas!

    4. Show some love- Please don’t look customers in the eye and ask the person standing next to them for their drink order when you know they’ve been waiting a long time.

    5. Lazy Bartenders- The point of going to the bar is that people want someone to make their drinks the way they want them a lot faster than they can at home. That’s why you pay a premium for cocktails. When it takes too long and customers know the bartender is just being lazy, it sucks.

    You facking bartender cunts!

  5. Helt sikkert nogle gode retningslinjer, men de går igen i mange service erhverv, kunderne har en tendens til at glemme at det også er mennesker der giver dem deres vare, så på trods af at de betaler kan de godt opføre sig ordentligt. Men måske er det også lige lovligt mange krav at opstille, skubben i køen og generelt røvhuller i nattelivet gør ikke kun noget for bartenderens aften, men for alles, så tilbage til jer, genkend den gode kunde, så skal reglerne nok blive fulgt.

  6. Noget af det gir logik. Ville være skønt hvis folk kunne være eksemplariske og perfekte. Men der er fandme også noget pedantisk over de regler. Når folk er i byen, så drikker de. Og når folk drikker, så plejer de at miste lidt orientering, fornuft og sans for god orden. Hvis man skal stå som bartenderkonge og belære fulde folk hvordan de skal bestille og opføre sig. Så vil jeg våge den påstand at det er det forkerte job man står i, hvis alle skulle have lov at sætte agendaen for ens job og dets indhold, så drukner ordet service sgu da i egoismen. 🙂

  7. Magen til arrogant sludder skal man lede længe efter. Bartenderen skal da gøre “næsten” alt for please kunden. Kunden har jo ret ligesom i alle andre butiksfag og kunden er den vigtige. Bartenderen er jo 100% erstattelig. En bartender er jo ikke engang en butiksassistent (kræver ingen uddannelse= og en bartenter skal da bare gøre kunden glad og få ham til at bruge penge.

    “..Sansynligheden for at din bartender tjener lige så meget som dig og har det meget sjovere når han gør det er vældig stor.”

    Ah, en bartenders løn er vel omkring eller under en gennemsnitlig danskers løn, så der er vel mange der tjener mere. Igen bartenderen skal da bare sælge og gøre kunden glad. Hvis det inkluderer tilråb og viftende pengesedler, ja så må bartenderen finde den gode sælger frem og finde sig i det.

  8. jeg er helt enig i, at kunderne skal opføre sig pænt, men ligeledes skal bartenderne altså ikke rende rundt og spille Guds gave til enhver person, og tro at han/hun har ret til en storsnudet attitude. Det må da gå begge veje.

  9. Hej alle,

    super fedt at I deltager i debatten, men hold venligst jeres kommentarer lødige og undgå personangreb. Ellers vil de ikke blive godkendt.

    Mvh
    Michael
    Redaktør

  10. Jeres kommentare gør netop at han har skrevet de regler.
    arbejder selv i bar og har gjort det i 15 så kan kun genkende de situationer, og fordi at du køber en drink betyder det ikke at du kan behandle mig som en hund…..

    Og bare lige for at få det på det rene. Kunder høre til i Istedgade, i baren har vi gæster og de har ikke altid ret..

  11. Hvor kan jeg blive stødt over at nogle skriver at det ikke kræver uddannelse at være bartender. Det er temmelig uvidende, da bartendere ikke kun er de personer der arbejder på diskoteker, men som også arbejder på hoteller hvor det kræver en 3 årige uddannelse som tjener – og det er en pæn løn som ligger langt over en butiksassistents løn – ville ihvert fald ikke gå så langt ned i løn.
    Og ja, listen der er opstillet er nok temmelig overdrevet, men overdrivelse fremmer forståelsen. Mange mennesker (gæster ikke kunder) mister desværre deres ellers så gode opførsel når der indtages alkohol, der trods alt er et organisk opløsning middel der kraftigt påvirker den menneskelige hjerne. Derfor opføre de fleste sig ikke så pænt som når de handler i almindelige butikker, hvilket kan være til stor gene for bartenderen, men som også gør, at den situation som han/hun står i, heller ikke helt kan samlignes med en som står i butik. Da gæsterne er berusede og tit høne fulde har de altså ikke altid ret!

    Mange hilsner en tidligere bartender/tjener

Leave a Reply