Skynd dig… langsomt!

Flambering miniature

Livet som bartender kan være et liv i sus og dus eller stress og jag. Konkurrence og intriger hersker og glemmer man sig selv, kan det ende med nederlag og fortvivlelse.

Jeg snakker om kærligheden til arbejdet, vi må ikke glemme hvorfor vi startede i det hele taget, og hvad det lige præcis var at vi interesserede os specielt meget for.

Alle har deres specielle sider som bartendere. Nogle er exceptionelt gode til at kreere og improvisere nye drinks i hurtige øjeblikke under meget stress til kræsne gæster, andre er lynende hurtige til at betjene alle gæster men derimod ikke så eksperimenterende. Nogle er bare middel til selve produktionen, men behersker viden om alting. Vi er alle forskellige og vi kan bruge hinandens evner og kvaliteter, for det er noget ingen kan tage fra os. Men pas på dødbiderne.

Der findes mange mennesker som hele tiden vil trække andre ned på deres niveau, og mange af dem gør det, fordi de ikke selv besidder nogle særlige egenskaber.

Jeg har altid været god til at opfinde nye drinks, og det har altid været min ”thing”. Jeg har altid haft éen speciel måde at lave dem på, et begreb som jeg kalder ”Gourmet Cocktails”, som er noget man blander og bakker op om i et køkken.

At lave nye drinks udelukkende med sirupper, likører og sprut fra hylderne har jeg syntes var lidt kedeligt for det handler mere bare om at kunne lægge 2 og 2 sammen. Måske det virker sådan for mig, men ikke for så mange andre, og de har måske forstået noget som jeg ikke har. Man siger man skal være ydmyg – det betyder ikke man skal bukke og neje, men lytte og iagttage med åbent sind.

Arbejder du på en arbejdsplads hvor du føler dig i en forkert position, kunne det tænkes du har glemt hvad det lige præcis er hvad DU er god til. Måske du skulle du læne dig tilbage et øjeblik og lytte mere til dig selv?

Bartenderarbejdet er jo et arbejde som kræver mere talent og lyst end mange andre former for arbejde og så er det næsten synd at spilde sit gode talent, når man nu har et.

Vær ikke bange for udfordringer på dit eget felt, og søg efter udvikling.

En lille huske regel er: Følg hjertet. Alt bliver jo bedre med lidt kærlighed i det.

1 Kommentar

  1. Jeg syntes du har fat i noget, af det mest elementære, af hvad det vil sige at være bartender. Men for mit vedkommende handler det også om, at give gæsterne en oplevelse som de ikke ventede, det kan være ved at udfordre deres smagsløg, eller give en service som de ikke ventede. Men ja kærlighed til faget er der desværre langt imellem og jeg tror det skyldes motivet for at blive bartender for de fleste!.
    Mvh.
    Mikkel Urban

Leave a Reply