Tequila Sunrise – opskrift og historien bag drinken

Smuk solopgang

I dag må vi desværre erkende, at tequila er en spiritus, der nydes rent af de færreste – og især her i Danmark. Men heldigvis har mange stadig glæde af en tequila sunrise, hvis blot den er lavet til moderne smagsløg. Med denne opskrift går du ikke helt galt i byen.

Ingredienser

  • 1 mål tequila
  • Appelsinjuice
  • Grenadine

Tilberedning

  1. Fyld et highball-glas med isterninger.
  2. Tilsæt tequila og fyld op med appelsinjuice.
  3. Hæld forsigtigt en smule grenadine ned langs indersiden af glasset (så det lægger sig i bunden af drinken, uden af blande sig med resten).
  4. Pynt med en appelsinskive, og servér med et sugerør.

» Vil du hellere prøve den oprindelige opskrift på Tequila Sunrise?

Historien om den oprindelige Tequila Sunrise

På grund af de øjensynligt ubegrænsede mængder af dampende, boblende, varmt mineralvand og det mineralrige, svalende mudder, der ansås for at have en helbredende virkning, anså både Yaqui-indianerne og de spanske conquistadores området for helligt. Området var kendt under navnet Agua Caliente (varmt vand), og mentes at være hjemsted for den sagnomspundne Ungdommens Kilde, og gennem tiden blev området bebygget af en befolkning, der var overbeviste om, at området havde fået gudernes velsignelse.

Agua Caliente – hvor folk mødes sker der noget

I 1589, knap 70 år efter Spanien havde besat Mexico, var Agua Caliente blevet et strategisk knudepunkt langs den legendariske “El Camino Real”, handelsruten der løb fra Mexico City til Sante Fe og Taos, i området der dengang kaldtes “Nuevo Mexico”. Og da ønsket om at gøre “hedningene” i området kristne – hvilket var grunden til, at Cortes, på vegne af den spanske konge, invaderede Mexico, tog det ikke lang for de dominikanske missionærer at slå sig ned i og omkring Agua Caliente. Snart var Agua Caliente et af den romersk/katolske kirkes vigtigste bastioner i både Mexico og i den nye verden i det hele taget.

Flere hundrede år senere blev det hellige område omkring Agua Caliente nabo til en voldsomt invaderende og støjende beboer, den sjofle, 2. klasses by Tia Juana. Tia Juana blev hurtigt kendt (måske endda nærmere berygtet) for at være stedet, hvor mændende drak rigelige mængder tequila-shots med lime og salt – flankeret tæt af kvinder af hvad vi kan kalde tvivlsom moral.

Tia Juana blev hurtigt stedet, hvor amerikanerne kunne give los og slippe hæmningerne, og leve en mere afslappet livsstil. Heldigvis var Agua Caliente placeret knap syv kilometer syd for Tia Juana, og kunne derfor leve et relativt uforstyrret og anonymt liv, væk fra den mere løsslupne atmosfære længere oppe ad vejen – ihvertfald for en tid.

Baron Long – en mand med visioner

Det rolige og afslappende liv i landsbyerne i Agua Caliente-området kom nemlig til et brat stop i 1927, da den fremadstormende forretningsmand og byggematador Baron Long besluttede sig for, at de oldgamle mineralvandskilder skulle være hjemsted for et moderne (og senere meget velbesøgt) resort, bestående af et hotel med tilhørende bungalows, restauranter, barer, casino, natklub, poolområde, en luksuriøs væddeløbsbane og den eneste toldfrie butik i hele Nordamerika.

Med ét gik Agua Caliente fra at være et halv-religiøst bedested til at være en hæmningsløs legeplads for det rige og kendte, designet specielt med henblik på at tiltrække folkene fra Hollywood filindustri. Som halvt Disneyland, halvt Las Vegas blev Baron Longs resort hurtigt den medicin, en stor del af amerikas sofistikerede elite tog mod 20’ernes og (især) 30’ernes økonomiske og sociale depression.

Forbudstiden, der begyndte med forbudet mod salg af spiritus i 1921, var på sit højeste da dette drømmeparadis åbnede i 1927, men mottoet “Hvor drikkeriet aldrig stopper,” skulle cise sig at holde stik, for i mange år herefter skulle vin og spiritus flyde i stride strømme, lige fra den første dag da Agua Caliente slog dørene op.

Bottoms Up! – bogen der startede det hele

Faktisk var druk så vigtig en del af livet i område, at en guidebog så dagens lys, en guidebog der behændigt nok blev navngivet “Bottoms Up! – El Catecismo del da Libacion” – hvilket løst kan oversættes til “Bunden i vejret! – den drikfældiges katekismus”. Guidebogen blev distribueret via alle resortets barer og restauranter, og kapitlerne blev navngivet “Drinkology”, “Famous Drinkers of History”, “Bravo Tequila”, samt nogle mere provokerende titler som fx “The Morning After”, der direkte opfordrede de alkohol-berøvede amerikanere til bare at give fuld gas med drikkeriet og ikke stoppe før de kollapsede.

Den oprindelige Tequila Sunrise-opskrift

Ind på scenen kom også “Tequila Sunrise”, som var en cocktail der ofte blev brugt på Agua Caliente som et middel mod tømmermænd (meget lig den status, en Bloody Mary har i dag). Drinken slog dog ikke rigtig igennem i USA før 1960’erne, hvor den blev genoplivet.

Den oprindelige opskrift var ikke helt identisk med den tequila sunrise-opskrift vi kender i dag, hvor rigelige mængder appelsinjuice udgør en væsentlig del af indholdet. Faktisk var den oprindelige tequila sunrise, der skulle afhjælpe drukofferets tømmermændslidelser, på mange måder simplere og meget mere smagfuld. Den oprindelige opskrift fra Agua Caliente får du her – og påmindelsen i Aqua Calientes guidebog skal tages seriøst: Du må ikke under nogen omstændigheder ændre rækkefølgen!”

Tequila Sunrise opskrift – den originale

(Giver én drink)

  • 1 mål tequila
  • Saften fra en halv lime
  • skallen fra en halv lime (skæres i ét langt, smalt stykke)
  • PRÆCIS seks stænk grenadine
  • PRÆCIS to stænk Crème de Cassis
  • Two isterninger
  • Serveres i et highball glas. Toppes op med Agua Caliente “Roca Blanca”-vand. Hvis du ikke kan skaffe det (det kan du højst sandsynligt ikke, med mindre du er i området), kan du benytte almindelig danskvand.
  • Omrøres forsigtigt

Læg mærke til fraværet af appelsinjuice, en ingrediens feinschmeckere vil påstå ødelægger denne og mange andre drinkopskrifter. Selv farven i originalen ligner mere en rigtig solopgang end moderne varianter af tequila sunrise – en flammende kobberrød takket være kombinationen af grenadie og Crème de Cassis.

Men måske endnu mere vigtigt, så træder den opfriskende og fantastiske smag af tequila også mere tydeligt frem, hvis du bruger denne opskrift – hvilket er et must for tequila-fans og -afficionados. Tilføjelsen af appelsinjuice til opskriften kan være et resultat af, at nogle folk skyllede deres morgenjuice ned med et tequilashot.

Agua Caliente i dag

En bekendt var for nylig på pilgrimsrejse til Agua Caliente, velvidende at hovedparten af det originale resort var væk. Han ankom om aftenen, men dér i mørket, med kraftige spots der oplyste stien til casinoets parkeringsplads, kunne han stadig fornemme størrelsen på komplekset og han fik en idé om, hvordan der måtte have været i 1930’erne, da tequila sunrisen blev solgt for kun 25 cents pr. drink. Dengang blev drinken kaldt ting som “Gudernes drink”, “En fascinerende tequila-fantasi – drinken du aldrig glemmer” og “En mandedrink – en kvindedrink”.

Skuespillerinden Rita Hayworth og andre smukke og håbefulde fra Hollywood startede deres karrierer som show girls og dansepiger på resortet, hvor datidens kendisser som Bob Hope og Bing Crosby (ham med “I’m dreamin gof a white christmas”) var faste gæster, og hvor de udviklede deres smag for tequila. Disse gæster tog heldigvis opskriften med nordpå, til USA, hvorfra den spredte sig ud til hele verden – og også til Danmark, til glæde for mange.

Vil du vide mere om Tequila Sunrise og Agua Caliente?

Be the first to comment

Leave a Reply