Ginens historie: Gin i dag

Efter mange års stilstand kunne en ny cocktail æra begynde, med at en vis Mr. James Bond bestilte en Vodka Martini i filmen Dr. No fra 1962, og indtil for få år siden har gin stået i skyggen af vodka som den mest solgte hvide spiritus. Ville dette have været anderledes hvis Mr. Bond havde bedt om den originale Dry Martini?

I dag er kunsten at lave cocktails eskaleret til nye højder, hvor bartendere, eller mixologer som efterhånden er blevet den normale betegnelse, igen er begyndt at få øjnene op for at gin har nogle egenskaber som er vodka langt overlegne.

Gin indeholder mange forskellige ingredienser (ofte 8 eller flere, afhængig af producenten) og man kan dermed lave nye og spændende cocktails, hvor gin i samspil med de øvrige mixere skaber et univers af smag og duft som ingen anden spiritus kan tilbyde.

Efter EU-regulativer defineres gin som en spiritus på minimum 37,5 % alkohol (vol.) hvor den dominerende smag/ingrediens skal være enebær. Derudover inddeles gin i følgende fire kategorier:

  1. London Dry Gin: alle ingredienser er destilleret med alkoholen og skal være farveløs
  2. Dry Gin: der må tilsættes essenser og farve
  3. Plymouth Gin: har sin egen ”apellation” og må kun destilleres i byen Plymouth
  4. Old Tom Gin: mere rå som i gamle dage og tilsat sukker
Juniperus Communis - enebær
Juniperus Communis – enebær

Grundet den stigende interesse for gin er der inden for de sidste få år kommet en del nye mærker på markedet, som hver især forsøger at differentiere sig ved at bruge forskellige nye ingredienser, hvilket er positivt, da de således er medvirkende til at udbrede kendskabet og mulighederne for anvendelse af gin.

Og det er vel heller ingen tilfældighed at cocktails med gin vinder de fleste konkurrencer verden over i øjeblikket, så mon ikke gin er ved at genvinde sin plads som bartenderens foretrukne spiritus?

Ginens historie – artikeloversigt

Forord: Ginens historie – 5000 år med Gin
Kapitel 1: Fra alkohol til aqua vitae
Kapitel 2: Ginens oprindelse
Kapitel 3: Gin bliver bartenderens foretrukne spiritus
Kapitel 4: Gin i dag
Opskrifter: Drinks og cocktails med gin

1 Trackback / Pingback

  1. Alt hvad mænd bør vide om Martini Cocktails - Simpel Hverdag

Leave a Reply