4 måneder med bloggen

Af

Colourful Cocktails thumbnailI dag har jeg kørt min lille blog på Bartender.dk i fire måneder, og der er sket en masse siden jeg bød velkommen.

Jeg har fået en masse positiv feedback, primært via mail, hvilket jeg har været meget glad for. Det er rart at høre, at mine tanker, erfaringer, tips og tricks kan bruges af andre end mig selv 🙂

Jeg har her sammensat en liste over de, synes jeg, vigtigste ting, der er sket siden første post:

Nye tiltag

Jeg har redesignet bloggen, så den (forhåbentlig) har fået et mere magasin-agtigt look over sig, og i samme ombæring har jeg ændret navnet til “Bartendermagasinet”. Men selvom det måske lyder smartere, har det ikke ændret på de ting jeg har tænkt mig at skrive om herinde.

I samme ombæring vil jeg da også lige henlede opmærksomheden på min kontaktformular – I må bruge den til hvad som helst: ris/ros, ændringsforslag, pressemeddelelser, forslag til artikler, spørgsmål og alle andre henvendelser. Vis kontaktformularen ikke dækker jeres behov (eller skulle være i stykker), kan I finde min email i bunden af alle siderne herinde.

Jeg har desuden tilføjet en “featured drink”-sektion, hvor jeg fra tid til anden vil poste drinks og cocktails, jeg af en eller anden grund mener bør nævnes. Det kan være fordi de er flotte, sjove, klassiske eller noget helt fjerde, men fælles for dem alle er, at de kan ses i midterkolonnen her på siden, hvor den nyeste tilføjede altid vil være at se, samt i sektionen “Drinks”. I kan herudover abonnere på et RSS feed med disse drinks, så I altid er opdaterede.

Ikke kun gode ting…

Jeg har også nået at skaffe mig en co-blogger, men desværre har der ikke været den grad af korrespondance mellem os, jeg havde ønsket mig, og derfor har indlæg fra TFTB været uhyre sparsomme, hvilket jeg selvfølgelig beklager. Jeg har således heller ingen planer om at fjerne indlægget, da det jo er en god historie.

Lidt statistik for de interesserede

Top 3 mest læste artikler:

  1. Sneen falder snart – J-dag 2007
  2. 10 drinksopskrifter til halloween
  3. Spændende cocktail- og drinksbøger

Mest sete sektion: Tips & tricks

Daglige besøgende: 100-120 unikke besøgende hver dag

Til sidst vil jeg sige jer tak, fordi I læser Bartendermagasinet 🙂

Om forfatteren: Michael Kjeldsen

Michael har arbejdet som bartender flere steder i Århus' natteliv i mere end 6 år. I dag arbejder han ikke længere som bartender (han bor ikke engang i Århus længere), men bruger istedet tiden som blandt andet skribent og idéudvikler i København. Michael skriver om alt med himmel og jord, der har bare den mindste relation til bartendermiljøet.

billede af brev

UPDATE: Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du med fordel tilmelde dig vores mailingliste, hvor du får en email, hver gang der er nyt indhold herinde.
Du kan også finde vores RSS-feed her.

Begge dele er 100% gratis (og super nemme) at bruge.

Din email-adresse:

Flere artikler

Kommentarer & debat

Det er desværre ikke muligt at kommentere denne artikel.

Reklame

  • Lej bartender

    lej bartender!