Involvér kunden – lav unikke drinks

Af

100-kroner-seddel

Hvis du vil have kunder der kommer igen og igen, så prøv at involvere kunden i tilberedningsprocessen af “unikke” drinks. Det er klart, at det selvfølgelig ikke skal tage overhånd, og i en travl bar er det måske ikke så god en idé, men så er der heldigvis mange andre måder at involvere kunden på.

Der er mange måder at gøre det på, alt lige fra at lade kunden bestemme ingredienserne, til at lade vedkommende lave drinken, fx ved at kunden selv shaker den. En anden måde er “100 kr. shot’et”, som du kan læse om her.

100 kr. shot’et

Et sjov og alternativ måde at involvere kunden på, er det shot, jeg kalder “100 kr. shot’et”:

  1. Tag et stort shotglas (4-5 cl).
  2. Få en 100 kr. seddel af kunden (det skal være en seddel, ellers kan det ikke laves).
  3. Lokalisér sedlens serienummer.
  4. Læs fra venstre mod højre, og stop ved det 1. tal.
  5. Tæl fra venstre mod højre på hylden med spiritus, og tag den tilsvarende flaske.
  6. Hæld denne spiritus 1/3 op i shotglasset.
  7. Tag sedlen, og find det 2. tal i serienummeret.
  8. Find den tilsvarende flaske på hylden.
  9. Hæld denne spiritus 1/3 op i shotglasset.
  10. Find for sidste gang sedlen frem.
  11. Find det 3. tal i serienummeret, og processen med spiritushylden.
  12. Hæld den fundne spiritus 1/3 op i glasset.
  13. Behold sedlen som betaling.
  14. Servér.

Eksempel

  1. Du får en 100 kr. seddel af kunden med følgende serienummer: 253673P.
  2. Tag flaske nummer 2 fra venstre på hylden.
  3. Hæld indholdet 1/3 op i shotglasset.
  4. Tag flaske nummer 5 fra venstre på hylden.
  5. Hæld indholdet 1/3 op i shotglasset.
  6. Tag flaske nummer 3 fra venstre på hylden.
  7. Hæld indholdet 1/3 op i shotglasset.

Det giver garanteret unikke drinks hver gang, og det er (som regel) sjovt for kunden at drikke dem, fordi ingen på forhånd aner, hvad shot’et smager af, og kunden har været inddraget i købsprocessen.

Hvordan involverer du dine kunder i dagligdagen?

Om forfatteren: Michael Kjeldsen

Michael har arbejdet som bartender flere steder i Århus' natteliv i mere end 6 år. I dag arbejder han ikke længere som bartender (han bor ikke engang i Århus længere), men bruger istedet tiden som blandt andet skribent og idéudvikler i København. Michael skriver om alt med himmel og jord, der har bare den mindste relation til bartendermiljøet.

billede af brev

UPDATE: Hvis du fandt denne artikel interessant, kan du med fordel tilmelde dig vores mailingliste, hvor du får en email, hver gang der er nyt indhold herinde.
Du kan også finde vores RSS-feed her.

Begge dele er 100% gratis (og super nemme) at bruge.

Din email-adresse:

Flere artikler

Kommentarer & debat

Deltag i debatten





Til SEO-folk: Vær opmærksom på, at såfremt dit indlæg vurderes som værende ligegyldig kommentar-spam, vil det ikke blive godkendt.

Reklame

  • Lej bartender

    lej bartender!