Vælg den rigtige cocktailshaker

Hvis vi lige ser bort fra nogle af de mere kunstnerisk udførte cocktailshakere, som fx denne sjove fra Alessi, så er der grundlæggende tre forskellige typer på markedet:

  • Boston shaker
  • Cobblershaker (også kendt som “Manhattan shaker”)
  • French shaker

Det skal siges at denne artikel i samarbejde med Mix Meister, som bl.a. er Danmark største leverandør af bartudstyr til erhverv og private

 

Boston shaker

bostonBostonshakeren er kendetegnet ved at være udgjort af to dele: en metaldel og et glas.

Bostonshakeren har den fordel, at den er forholdsvis nem at skille ad, både når den er varm og kold, da glas og metal ikke påvirkes på samme måde af temperaturskiftene. Vrid glasset og shakeren fra hinanden – hvis den sidder for godt fast, kan du tappe metaldelen let mod en hård overflade (fx kanten på baren), mens du vrider lidt i delene.

Shakeren har også den egenskab, at du kan se indholdet, hvilket fx er en fordel, når du skal vurdere farven eller konsistensen på drinken.

Ulempen ved boston shakeren er, at den er forholdsvis stor, og derfor kan være svær at styre, især for folk med små hænder.

Et lille tip

Istedet for at sætte glasset lige ned i shakeren, så lad den ene side flugte den, så den sidder en lille smule på skrå. Stil shakeren på baren og giv glasset et lille dap på toppen (eller bunden er det jo egentlig), så det sidder ordentligt fast. Når du har shaket indholdet, er det let, lige at give glasset et lille skub ind mod midten, og på den måde løsne glasset.

French shaker

Den franske shaker minder om bostonshakeren i den forstand, at også denne består af to dele. Delene er dog begge af metal, hvormed en del af fordelene ved denne type ryger.

Cobbler (Manhattan) shaker

manhattanCobbleren er kendetegnet ved at den udgøres af tre dele: en shaker, en bar-si og et låg.

Fordelen ved Cobblershakeren er, at når den er sat (ordentligt) sammen, så er den ret nem at styre. Desuden har den indbygget bar-si, hvilket gør den meget nem at hælde fra.

Desværre har cobbleren den ulempe, at delene kan være ret så svære at skille fra hinanden, når først shakeren er kold. Da delene typisk er af samme metal (aluminium), reagerer de ens på kulden, og hvis den eller slutter tæt(!), så skabes der ret nemt et undertryk inden i shakeren, da luften trækker sig sammen når den bliver kølet ned). Hvilket fører til, at delene “suger sig sammen” til hinanden.

Vurdering

Jeg foretrækker klart shakere af boston-typen – jeg synes simpelthen de er rarere at arbejde med. Jeg foretrækker at kunne se den drink jeg laver, og at jeg ikke skal stå og hamre shakeren ned i bardisken, hver gang jeg skal skille den ad – det er hamrende irriterende, og det ser meget uprofessionelt ud.

Men lad ikke mig bestemme, hvilken type du skal bruge. Prøv dem af (du kan finde en udmærket basis-variant her) finde en manhattan shaker her), og lav så din egen vurdering ud fra, hvad du synes er bedst/behageligt/effektivt i din situation. Og del så meget gerne dine erfaringer med de forskellige typer af shakere i kommentarerne herunder, eller deltag i afstemningen 🙂

8 Kommentarer

  1. Bostonshaker – gi et lille slag lige der hvor glas og metal begynder at gå fra hinanden. Glas kan smadre hvis man vrikker på det (specielt hvis det er dårlig kvalitet eller har et lille brud i forvejen..) – Foretrækker Libbey glas selv.

    Manhattan shakerens si blokker hurtigt op med is – og så er den si slået. Her er den Franske model klart overlegen.

    For at åbne Manhattan shakeren presses ned på øverste del og skubbes / vrides væk fra kroppen…

    Men Boston er sjovest, for man kan se isen og indhold når man Shaker – en vaskemaskine uden glas er jo heller ikke sjov vel…

    • I teorien, jo. Men i praksis skal glasset dels kunne tåle den pludselige kulde og det undertryk, der opstår inden i shakeren, od dels skal du være 100% sikker på, at det slutter – ellers risikerer du, at have drink ud over det hele.

      Et shaker glas er typisk meget tykt, netop fordi det udsættes for ekstremer i form af kulde/varme, tryk og slag.

  2. Tro mig, det der med “bare smække et glas ned i en alm. manhatten shaker”, er ikke så smart. Det har jeg en gang gjort i en branderet, og det endte med glasskår over det hele.

Leave a Reply