Champagne og vin til nytårsfesten

Champagne og vin til nytårsfesten

Nytårsaften nærmer sig og hvad skal man så købe af vin og boblevand?

Mange vælger noget mad, der er nemt at tilberede og som man kan samles om, f.eks. Raclette eller fondue. Da kødet ofte spænder lige fra kalkunkød til oksekød og tilbehøret lige fra grøntsager til creme fraiche-saucer, må rødvinen ikke være alt for krydret og skal være i den fløjlsbløde og/eller frugtige ende.

Jeg vil foreslå en rødvin fra Frankrig – fra Maury, en appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon området i Sydfrankrig / en lillebitte by i Pyrenæerne, Sydfrankrig. Området er berømt for dets portvinsagtige vine og er et af de få distrikter som jeg sværger til, da vinene herfra er kraftige uden at være for krydret og samtidig er i den fløjlsbløde og frugtige ende.

Vinen skal være fremstillet på druen Grenache samt en sjat af Maury. En god flaske fås for 100,- kr. og opefter.

Nytårschampagnen

Kl. 24.00 skåler vi traditionen tro i champagne eller champagnelignende boblevand og serverer kransekage til.

Mange begår den store fejl, at de drikker knastør brut champagne til kransekagen. Det får champagnen til at virke sur, og kransekagen kommer til at virke sød og uspiselig. Brut betyder ”tør”, så sørg for at der ikke står brut på flasken.

Champagnen til kransekagen: Demi Sec

Jeg vil foreslå en demi sec Champagne. Semi sec betyder ”halvtør”.

Jaquart fra Netto er et godt bud på en halvtør champagne. Den fås til 145,- kr.

Den helt søde champagne: Asti

Til dem, der normalt kun tager et sip af Champagnen og herefter diskret stiller den til side – Prøv en Asti! En Asti er en mousserende vin fra provinsen Asti i Italien. Vinen er sød, mousserende og har lavt alkoholindhold.

Muskatdruen er normalt en ingrediens i Asti. Asti lagret på 100 % muskatdruer kaldes Moscato d’Asti. Asti er perfekt til kransekage og også til velkomstdrink og andre desserter.

Jeg vil foreslå Casa Dei Mercanti Asti DOCG fra SuperBest til 50,- kr.

Champagnedrinks

Hvis du slet ikke drikker champagne rent, men gerne vil deltage i traditionen om champagne når nytåret skal drikkes ind, kan du finde nogle lækre drinksopskrifter på drinks med champagne her.

Godt nytår!

Leveret af tjenerudlejningens vinguide.

Be the first to comment

Leave a Reply