Måned: august 2010

  • “Undersiden” af whisky-verdenen.

    “Undersiden” af whisky-verdenen.

    Skotland, Irland og Nordamerika er de steder, som langt de fleste forbinder med whisky. Sandheden er dog, at whiskyproduktion har spredt sig til alle verdens hjørner. Pris og kvalitet varierer meget, men er det kan være investeringen værd, hvis man gerne vil servere noget, man ikke finder alle steder.

    Skandinavien og norden

    Denne lille tur rundt i whiskyens verdens starter under hjemlige himmelstrøg. Man har før forsøgt sig med whisky produktion i Danmark under navnet Cloc whisky. Man måtte til sidst indse, at mere fordampede fra destilleriet end man fik solgt, og det lukkede i 1970erne.

    Efter årtusindskiftet har man dog fået mod på at lave whisky igen. I Stauning finder man Stauning Whisky, og man kan allerede nu reservere en flaske, som gerne skulle blive tappet engang i 2012. I Sydjylland er man ved at stable Fary Lochan destilleriet på benene. Her regner man med at kunne tappe whisky engang i 2013-2014.

    Hvis man ikke kan vente med at smage skandinavisk whisky, skal man bare besøge vores svenske naboer. Destilleriet går under navnet Mackmyra og tilbyder flere forskellige aftapninger. I Finland har man faktisk hele to destillerier. Det er Panimoravintola Beer Hunter’s og Teerenpeli destilleriet.

    Europa

    Man kan rent faktisk finde whisky i rigtige mange europæiske lande. Tyskland, Østrig, Spanien, England, Wales, Frankring, Holland, Tjekkiet, Schweiz og Polen er alle lande, der producerer whisky. Det er svært at sige noget generelt om whiskyen, på grund af mængden, men to lande skal fremhæves.

    Det første er Tyskland, alene på grund af mængden af destillerier, der dukkede op efter Tysk whisky boomede i 1980erne. Når whisky produktionen når et vist omfang, begynder whiskyen at blive prismæssigt langt mere konkurrence dygtig og desuden en betydelig del lettere at få fat på uden at skulle kæmpe vildt og inderligt for at få fat på en af få flasker.

    Spanien skal også fremhæves, fordi de har destilleriet DYC(forkortelse for Destilerias y Crianza del whisky). De producere 20 million liter whisky om året, der er specielt tilpasset det sydlandske klima. Derudover er det en del billigere end både irsk, amerikansk og skotsk whisky, og den kan nydes i varmt vejr og er meget velegnet til at blande i drinks. Undertegnede kan hilse og sige, at den smager dejligt med ginger ale og et par isterninger.

    Asien

    Hvis man rejser mod øst, finder man også flere whiskyproducerende lande heriblandt Indien, Pakistan, Thailand, Taiwan og Japan. To lande skal igen fremhæves. Indien har omtrent 10 destillerier, og et enkelt destilleri har også fundet vej til det europæiske marked. Det hedder Amrut og findes i flere varianter, men er ikke alders mærket. Det helt store whisky land i Asien er dog Japan, både når det gælder produktion og kvalitet.

    Man har lavet whisky i Japan i snart 90 år, men det har vi vesterlændinge ikke givet særlig meget opmærksomhed, hvilket er en skam. I 2001 fik en whisky fra destilleriet Nikka vurderingen “bedste af de bedste” ved en whiskysmagning arrangeret af “Whisky Magazine”. Siden har japansk gjort sig positivt bemærket i lignende sammenhænge. Noget endeligt gennembrud i vesten er det dog ikke blevet til endnu. Japansk whisky er inspireret af sine skotske “fætre”, men har alligevel nogle kendetræk, der giver japansk whisky sit eget særkende.

    Down-Under

    Whisky produktion er også kommet til landet down-under og dets nabo New Zealand. Whisky produktion blev startet i henholdvis 70erne og 80erne i New Zealand og Australien dog med mest succes i sidstnævnte land. I Australien startede det hele i Tasmanien, hvor brødrene Bill og Lyn Lark, mente, at Tasmaniens kildevand kunne bruges til whisky. Brødrene kæmpede i lang tid mod lovgivningen på området, men fik lanceret deres færdige whisky i 1998. Andre har senere fulgt i Lark brødrenes fodspor.

    At skaffe whisky fra de destillerier og lande, der er blevet nævnt i artiklen, vil kræve et mindre detektivarbejde i nogle tilfælde. Det er dog langt fra altid tilfældet, og meget kan også let skaffes gennem en fornuftig whisky handler, men hvis vil have fat på en flaske dansk whisky, må man væbne sig med tålmodighed.

  • Icewine – En lækkerbisken for den søde tand

    Icewine – En lækkerbisken for den søde tand

    Icewine er betegnelsen for vin af druer, der har fået lov at fryse til is på vinstokken, og benyttes især som dessertvin. Icewine ses især i Tyskland og Østrig, men er også en kostbar specialitet i Canada samt som “Vin de Glace” i Alsace. Den første icewine blev faktisk til ved et tilfælde i Tyskland i 1800-tallet, hvor pludselig frost tvang vinbønder til at høste før tid. (mere…)

  • Servering af whisky

    Servering af whisky

    For den uindviede vil servering af whisky umiddelbart virke så let som at åbne flasken og hælde, men det er langt fra så simpelt. Der findes flere skoler inde for whiskyservering, og det er ikke, altid de kan enes.

    Nogen kræver is, mens andre vil blive gasblå i hovedet af ophidselse, hvis man bare nævner whisky og is i samme sætning. Denne lille guide skulle gerne give indblik i de forskellige måder, man kan anvende bruge whiskyen.

    Whisky-drinks og -cocktails

    En måde at bruge whiskyen på er selvfølgelig i en god cocktail eller i blandede drinks. Mulighederne er nærmest uanede.

    Man kunne for eksempel blande sig en elegant Mint Julep, eller hvis man var i humør til noget mere udsædvanligt, er der også drinken ”the irsh cow”, der er et skønsomt mix af varm mælk og irsk whiskey. I sidste ende er det kun kreativiteten, som sætter grænserne.

    On the rocks

    Når noget serveres ”on the rocks”, betyder det som bekendt, at det serveres over is. Der er flere grunde til at tilsætte is til whiskyen. Den første grund giver sig selv. Kulden og vandet fra isterningerne fjerner den brændende alkohol smag og giver en blød og behagelig drink.

    Isvandet fjerner til gengæld også smagsnuancer fra whiskyen, men hvis du står med en middelmådig whisky, der i forvejen ikke bombarderer dig med smagsindtryk, kan isen gøre de fleste whiskyer drikkelige.

    Jack Daniels serveres tit ”on the rocks”, og kaldes blandt kendere bare ”Jack on the rocks”. Det er en simpel anretning, men der findes en enkelt faldgruppe. Hvis man tilsætter for meget is, kan alkoholen og en varm håndflade hurtigt gøre kål på isterningerne, og gøre det hele lige lovligt udvandet.

    Det er igen noget, der virker indlysende, men skribenten har set mangt en whiskydrink lide en pinefuld druknedød, fordi en bartender var overivrig med isen.

    Neat

    Whisky kan selvfølgelig også nydes rent eller ”neat”, hvis man bruger det engelske udtryk. Det betyder selvfølgelig, at man får hele den uforfalskede smagsoplevelse lige fra flasken. Der er dog meget disput i whiskyverdenen over spørgsmålet: Vand eller ikke vand?

    Det hele handler om hvorvidt, man skal tilsætte almindelig postevand(eller kildevand hvis det ikke kan blive rent nok), når man nyder whisky rent. Der er tre grundlæggende ideer.

    Nogle mener, at man bør fortynde whiskyen, indtil den når en alkohol styrke på omkring 40 %. Til whisky smagninger kan whiskyen bliver fortyndet så meget som til omkring 20 % alkohol. Det skulle fjerne det værste bid fra alkoholen, sådan man bedre kan smage whiskyen. I nogle tilfælde er det også en nødvendighed, siden visse whiskyer bliver tappet med en alkohol styrke på over 50 %.

    Et andet argument for vand i whisky er også, at det skulle frembringe smagsnuancer i whiskyen og udfolde whiskyens bouquet, hvilket også bidrager til smagsoplevelsen.

    En anden lejr mener, at en dråbe faktisk er nok, men de argumenterer ud fra de samme argumenter nævnt før.

    Til sidst mener en helt tredje gruppe, at whiskyen ikke skal komme i nærheden af vand. Alt for mange væsentlige smagsnuancer forsvinder lige så snart vand kommer ind i billedet, og man skal derfor tage sin whisky ren.

    Whiskyverdenens største profiler er rygende uenige, men i sidste ende må det være et spørgsmål om smag og behag for alle dem, der bare nyder whisky på hobby basis.

    Med en god cigar

    I disse tider hvor rygere er et jaget folkefærd, er det nok ikke den mest politiske korrekte kombination, men ikke desto mindre kan de to luksusprodukter komplimentere hinanden.

    Undertegnede har aldrig røget noget som helst i hele sit liv og kan derfor ikke udtale sig kvalificeret om cigarer, men Whisky Magazine samlede for nogle år siden en række eksperter fra hele verden for at finde de perfekte kombinationer mellem skotsk whisky og cubanske cigare.

    Resultatet blev i magasinet beskrevet som ”a match made in heaven”. Derudover har man også eksperimenteret med whisky, der smager af cigarrøg, sådan de bedre kan komplimentere en god cigar.

    At lave det perfekte match mellem cigar og whisky skulle være en kunst i sig selv, men man ville nok få mindst lige så svært ved at finde en bar, der ville tillade én at ryge indenfor. Hvis det hele skulle gå op i en større enhed, kan man efter signende vente sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

    Glas

    Der findes generelt to slags glas, der egner sig til servering af whisky.

    For det første findes der den klassiske tumbler, som er et lavt cylinderformet glas. Det er også den type glas, der oftest forbindes med whiskyglas. Glasset er fint, hvis man bare skal have en enkelt drink eller to på sin lokale bar, men hvis man skal have noget udover det sædvanlige, er det en anden type glas, man skal have fat i.

    Disse glas kaldes ofte sniffer glas og ligner meget cognac glas med den forskel, at de tit er en smule slankere og højere. Glassets form gør at whiskyens duft bliver samlet og koncentreret, sådan man bedre kan opfange de forskellige duftnuancer.

    Servering og smagning af whisky er en mindre videnskab for sig selv, men med denne viden i bagagen, burde man være klædt på til at gøre de gyldne dråber ære.