fredag, december 6, 2024
spot_img

Seneste indlæg

Servering af whisky

For den uindviede vil servering af whisky umiddelbart virke så let som at åbne flasken og hælde, men det er langt fra så simpelt. Der findes flere skoler inde for whiskyservering, og det er ikke, altid de kan enes.

Nogen kræver is, mens andre vil blive gasblå i hovedet af ophidselse, hvis man bare nævner whisky og is i samme sætning. Denne lille guide skulle gerne give indblik i de forskellige måder, man kan anvende bruge whiskyen.

Whisky-drinks og -cocktails

En måde at bruge whiskyen på er selvfølgelig i en god cocktail eller i blandede drinks. Mulighederne er nærmest uanede.

Man kunne for eksempel blande sig en elegant Mint Julep, eller hvis man var i humør til noget mere udsædvanligt, er der også drinken ”the irsh cow”, der er et skønsomt mix af varm mælk og irsk whiskey. I sidste ende er det kun kreativiteten, som sætter grænserne.

On the rocks

Når noget serveres ”on the rocks”, betyder det som bekendt, at det serveres over is. Der er flere grunde til at tilsætte is til whiskyen. Den første grund giver sig selv. Kulden og vandet fra isterningerne fjerner den brændende alkohol smag og giver en blød og behagelig drink.

Isvandet fjerner til gengæld også smagsnuancer fra whiskyen, men hvis du står med en middelmådig whisky, der i forvejen ikke bombarderer dig med smagsindtryk, kan isen gøre de fleste whiskyer drikkelige.

Jack Daniels serveres tit ”on the rocks”, og kaldes blandt kendere bare ”Jack on the rocks”. Det er en simpel anretning, men der findes en enkelt faldgruppe. Hvis man tilsætter for meget is, kan alkoholen og en varm håndflade hurtigt gøre kål på isterningerne, og gøre det hele lige lovligt udvandet.

Det er igen noget, der virker indlysende, men skribenten har set mangt en whiskydrink lide en pinefuld druknedød, fordi en bartender var overivrig med isen.

Neat

Whisky kan selvfølgelig også nydes rent eller ”neat”, hvis man bruger det engelske udtryk. Det betyder selvfølgelig, at man får hele den uforfalskede smagsoplevelse lige fra flasken. Der er dog meget disput i whiskyverdenen over spørgsmålet: Vand eller ikke vand?

Det hele handler om hvorvidt, man skal tilsætte almindelig postevand(eller kildevand hvis det ikke kan blive rent nok), når man nyder whisky rent. Der er tre grundlæggende ideer.

Nogle mener, at man bør fortynde whiskyen, indtil den når en alkohol styrke på omkring 40 %. Til whisky smagninger kan whiskyen bliver fortyndet så meget som til omkring 20 % alkohol. Det skulle fjerne det værste bid fra alkoholen, sådan man bedre kan smage whiskyen. I nogle tilfælde er det også en nødvendighed, siden visse whiskyer bliver tappet med en alkohol styrke på over 50 %.

Et andet argument for vand i whisky er også, at det skulle frembringe smagsnuancer i whiskyen og udfolde whiskyens bouquet, hvilket også bidrager til smagsoplevelsen.

En anden lejr mener, at en dråbe faktisk er nok, men de argumenterer ud fra de samme argumenter nævnt før.

Til sidst mener en helt tredje gruppe, at whiskyen ikke skal komme i nærheden af vand. Alt for mange væsentlige smagsnuancer forsvinder lige så snart vand kommer ind i billedet, og man skal derfor tage sin whisky ren.

Whiskyverdenens største profiler er rygende uenige, men i sidste ende må det være et spørgsmål om smag og behag for alle dem, der bare nyder whisky på hobby basis.

Med en god cigar

I disse tider hvor rygere er et jaget folkefærd, er det nok ikke den mest politiske korrekte kombination, men ikke desto mindre kan de to luksusprodukter komplimentere hinanden.

Undertegnede har aldrig røget noget som helst i hele sit liv og kan derfor ikke udtale sig kvalificeret om cigarer, men Whisky Magazine samlede for nogle år siden en række eksperter fra hele verden for at finde de perfekte kombinationer mellem skotsk whisky og cubanske cigare.

Resultatet blev i magasinet beskrevet som ”a match made in heaven”. Derudover har man også eksperimenteret med whisky, der smager af cigarrøg, sådan de bedre kan komplimentere en god cigar.

At lave det perfekte match mellem cigar og whisky skulle være en kunst i sig selv, men man ville nok få mindst lige så svært ved at finde en bar, der ville tillade én at ryge indenfor. Hvis det hele skulle gå op i en større enhed, kan man efter signende vente sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

Glas

Der findes generelt to slags glas, der egner sig til servering af whisky.

For det første findes der den klassiske tumbler, som er et lavt cylinderformet glas. Det er også den type glas, der oftest forbindes med whiskyglas. Glasset er fint, hvis man bare skal have en enkelt drink eller to på sin lokale bar, men hvis man skal have noget udover det sædvanlige, er det en anden type glas, man skal have fat i.

Disse glas kaldes ofte sniffer glas og ligner meget cognac glas med den forskel, at de tit er en smule slankere og højere. Glassets form gør at whiskyens duft bliver samlet og koncentreret, sådan man bedre kan opfange de forskellige duftnuancer.

Servering og smagning af whisky er en mindre videnskab for sig selv, men med denne viden i bagagen, burde man være klædt på til at gøre de gyldne dråber ære.

Latest Posts

spot_imgspot_img

Gå ikke glip af

Stay in touch

To be updated with all the latest news, offers and special announcements.