Tag: Whiskysmagning

  • Whiskysmagning

    Whiskysmagning

    En håndfuld smagsnoter om hver enkelt whisky kan være en stor hjælp for en kunde, hvis man har mere end Jack Daniels på hylden.

    Et mål spiritus af en god kvalitet kan sagtens løbe op i 45 kroner for en enkelt, og det kunne principielt være rart at have en ide, om whiskyen vil få dig til at skære ansigter, i tilfælde man ikke lige var bekendt med den i forvejen. Hvis en bartender vil yde den service til sine kunder, er det nødvendigt at smage på sine egne varer.

    Der er selvfølgelig ikke nogen decideret forkert måde at smage whisky, så længe man bruger sine smagsløg, men hvis man også vil have de fine nuancer med, må man forberede sig lidt ekstra.

    Udstyr

    • Glas
    • Vand
    • Papir og blyant

    Glas er en selvfølge, medmindre man insisterer på at drikke af flasken, men valget af glas er ikke helt irrelevant. Dette emne er før behandlet i artiklen servering af whisky. Det optimale ville være at bruge det såkaldte snifferglas, der gør det lettere at opfange whiskyens aroma, men dybest set er det ikke nogen absolut nødvendighed.

    Vandet er til at rense munden mellem smagninger og til at tilsætte i whiskyen, hvis man finder det nødvendigt. Hele diskussionen omkring vand eller ikke vand i whisky er så omfattende, at jeg igen må referere til artiklen om whiskyservering.

    Papir og blyant er selvfølgelig til at tage noter undervejs. Personligt må jeg indrømme, at jeg oftest tager mentale noter, men hvis man skal dele dem med andre, er fysiske noter nok det mest hensigtsmæssige.

    Smagning i tre trin:

    Duft

    En meget vigtig del af smagsoplevelsen ligger i duften. Jeg gør normalt det, at jeg tilsætter nogle dråber vand for at få whiskyen til “at folde sig ud”, før jeg kører whiskyen rundt i glasset, sådan glassets sider er dækket af whisky.

    Det gør, at mere whisky duft bliver frigivet. Man kan eventuelt også lægge en hånd over glasset samtidigt med, at man ryster whiskyen, hvorefter man forsigtigt løfter hånden og tager et ordentligt snus. Whiskyens duft giver oftest en forvarsel om, hvordan den smager. Indtrykkene noteres. Lugtede den røget, frugtig, af citrus eller måske lidt af eg?

    Hvordan man vælger at beskrive duften er underordnet. Det vigtigste er at lave de associationer, der bedst beskriver ens oplevelse. To personer, der smager den samme whisky, kan beskrive den samme oplevelse meget forskelligt. De to nedenstående citater er fra to britiske whiskyeksperter, der skal beskrive den samme whiskys smag.

    “Pandekager med fløde. Appelsinagtig, Smørblomster. Urter.”

    “Dejlig blød græsagtig start, som åbner op til et sammenspil mellem en blød midte af karamel og noter af citrus. God tyngde.”

    Så hvis man synes, at den dufter af mormors æblekage, er det lige nøjagtigt, hvad man skriver.

    Smag

    Nu kommer det rigtig sjove. Hvis man gerne vil være meget grundig, kan man prøve at smage med og uden vand, men nogle gange er det strengt nødvendigt, at tilføje vand på dette punkt. En whisky, der bliver tappet på 55-60 % styrke, er nok til at bedøve ens smagsløg, hvilket ødelægger hele formålet med smagningen.

    Tag endeligt mere end en slurk, men husk endelig at rense smagsløgene mellem slurke med vand, mens man selvfølgelig notere ned undervejs.

    En anden ting man skal huske er, at få whiskyen kørt rundt på hele tungen, ligesom man ofte ser vinsmagere gøre. Man ser komplet tåbelig ud, men det er nødvendigt, hvis man skal have det hele med.

    Den sidste ting man skal overveje, er hvorvidt man vil spytte. Hvis man smager nok whisky, vil det til sidst ende med, at alt whiskyen smager lige fantastisk. Alt efter ens tolerance anbefales det stærkt, at man ikke synker whiskyen, hvis man skal smage mere end 3-4 whiskyer.

    Finish.

    Finishen eller eftersmagen kunne sagtens høre til under smag. Nogle gang er der ingen nogen nævneværdig eftersmag, men nogle gang fortjener den sit eget afsnit. Whiskyen Laphroaig har f.eks. en kraftig og markant eftersmag af tørverøg og tang, der klart fortjener et afsnit for sig. Laphroaig er desuden også den eneste whisky, der har fået undertegnede til at skære ansigter.

    Afslutningsvis skal jeg understrege at øvelse gør mester. Jo mere man smager, desto skarpere bliver ens smagsløg. Så hvis man ikke lige opfangede pandekage smagen i whiskyen, behøver man ikke fortvivle. Det gør det færreste alligevel.

  • Servering af whisky

    Servering af whisky

    For den uindviede vil servering af whisky umiddelbart virke så let som at åbne flasken og hælde, men det er langt fra så simpelt. Der findes flere skoler inde for whiskyservering, og det er ikke, altid de kan enes.

    Nogen kræver is, mens andre vil blive gasblå i hovedet af ophidselse, hvis man bare nævner whisky og is i samme sætning. Denne lille guide skulle gerne give indblik i de forskellige måder, man kan anvende bruge whiskyen.

    Whisky-drinks og -cocktails

    En måde at bruge whiskyen på er selvfølgelig i en god cocktail eller i blandede drinks. Mulighederne er nærmest uanede.

    Man kunne for eksempel blande sig en elegant Mint Julep, eller hvis man var i humør til noget mere udsædvanligt, er der også drinken ”the irsh cow”, der er et skønsomt mix af varm mælk og irsk whiskey. I sidste ende er det kun kreativiteten, som sætter grænserne.

    On the rocks

    Når noget serveres ”on the rocks”, betyder det som bekendt, at det serveres over is. Der er flere grunde til at tilsætte is til whiskyen. Den første grund giver sig selv. Kulden og vandet fra isterningerne fjerner den brændende alkohol smag og giver en blød og behagelig drink.

    Isvandet fjerner til gengæld også smagsnuancer fra whiskyen, men hvis du står med en middelmådig whisky, der i forvejen ikke bombarderer dig med smagsindtryk, kan isen gøre de fleste whiskyer drikkelige.

    Jack Daniels serveres tit ”on the rocks”, og kaldes blandt kendere bare ”Jack on the rocks”. Det er en simpel anretning, men der findes en enkelt faldgruppe. Hvis man tilsætter for meget is, kan alkoholen og en varm håndflade hurtigt gøre kål på isterningerne, og gøre det hele lige lovligt udvandet.

    Det er igen noget, der virker indlysende, men skribenten har set mangt en whiskydrink lide en pinefuld druknedød, fordi en bartender var overivrig med isen.

    Neat

    Whisky kan selvfølgelig også nydes rent eller ”neat”, hvis man bruger det engelske udtryk. Det betyder selvfølgelig, at man får hele den uforfalskede smagsoplevelse lige fra flasken. Der er dog meget disput i whiskyverdenen over spørgsmålet: Vand eller ikke vand?

    Det hele handler om hvorvidt, man skal tilsætte almindelig postevand(eller kildevand hvis det ikke kan blive rent nok), når man nyder whisky rent. Der er tre grundlæggende ideer.

    Nogle mener, at man bør fortynde whiskyen, indtil den når en alkohol styrke på omkring 40 %. Til whisky smagninger kan whiskyen bliver fortyndet så meget som til omkring 20 % alkohol. Det skulle fjerne det værste bid fra alkoholen, sådan man bedre kan smage whiskyen. I nogle tilfælde er det også en nødvendighed, siden visse whiskyer bliver tappet med en alkohol styrke på over 50 %.

    Et andet argument for vand i whisky er også, at det skulle frembringe smagsnuancer i whiskyen og udfolde whiskyens bouquet, hvilket også bidrager til smagsoplevelsen.

    En anden lejr mener, at en dråbe faktisk er nok, men de argumenterer ud fra de samme argumenter nævnt før.

    Til sidst mener en helt tredje gruppe, at whiskyen ikke skal komme i nærheden af vand. Alt for mange væsentlige smagsnuancer forsvinder lige så snart vand kommer ind i billedet, og man skal derfor tage sin whisky ren.

    Whiskyverdenens største profiler er rygende uenige, men i sidste ende må det være et spørgsmål om smag og behag for alle dem, der bare nyder whisky på hobby basis.

    Med en god cigar

    I disse tider hvor rygere er et jaget folkefærd, er det nok ikke den mest politiske korrekte kombination, men ikke desto mindre kan de to luksusprodukter komplimentere hinanden.

    Undertegnede har aldrig røget noget som helst i hele sit liv og kan derfor ikke udtale sig kvalificeret om cigarer, men Whisky Magazine samlede for nogle år siden en række eksperter fra hele verden for at finde de perfekte kombinationer mellem skotsk whisky og cubanske cigare.

    Resultatet blev i magasinet beskrevet som ”a match made in heaven”. Derudover har man også eksperimenteret med whisky, der smager af cigarrøg, sådan de bedre kan komplimentere en god cigar.

    At lave det perfekte match mellem cigar og whisky skulle være en kunst i sig selv, men man ville nok få mindst lige så svært ved at finde en bar, der ville tillade én at ryge indenfor. Hvis det hele skulle gå op i en større enhed, kan man efter signende vente sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

    Glas

    Der findes generelt to slags glas, der egner sig til servering af whisky.

    For det første findes der den klassiske tumbler, som er et lavt cylinderformet glas. Det er også den type glas, der oftest forbindes med whiskyglas. Glasset er fint, hvis man bare skal have en enkelt drink eller to på sin lokale bar, men hvis man skal have noget udover det sædvanlige, er det en anden type glas, man skal have fat i.

    Disse glas kaldes ofte sniffer glas og ligner meget cognac glas med den forskel, at de tit er en smule slankere og højere. Glassets form gør at whiskyens duft bliver samlet og koncentreret, sådan man bedre kan opfange de forskellige duftnuancer.

    Servering og smagning af whisky er en mindre videnskab for sig selv, men med denne viden i bagagen, burde man være klædt på til at gøre de gyldne dråber ære.