Det kunne være spændende at vide det præcise tal på hvor mange jeg har lavet af dem i alt. Hvor mange var så virkelig lavet med kærlighed? Hvis vi alle sammen er en stor venskabelig kreds af ærlighed kan jeg sige med garanti det samme som størstedelen af jer, at de flest nok var lidt slatne.
Jeg har godt nok lavet min del af de gode med fantastisk lækre ingredienser, lige så vel som mange vandede variationer med billig spiritus, gammel grønt og alt for meget af det ene eller det andet kun for at skjule de værste bismage, eller at det simpelthen har gået for stærkt. Selvom jeg har svært ved at indrømme det.
Der kører en lille krig mellem mig og ham og engang i mellem bliver vi enige, men for det meste syntes jeg han er irriterende fordi han altid dukker op på de forkerte tidspunkter når jeg har allermest travlt og han inviterer som regel en masse af sine venner med.
Jeg snakker om Mojito. Vores allesammens omdiskuterede nattens engel klædt i grønt.
Han er pigernes ven og som en Don Juan, fører han sig frem med prangende frugter og eksotiske puréer – og vi står tilbage med ømme skuldre og limesaft i øjet.
Jeg har udsat min lille ven for mange ting og direkte ignoreret ham i travle situationer men der er visse ting jeg ikke engang ville udsætte min værste fjende for.
Lights down, Music up!
Stedet bugner af mennesker på en lørdag aften i Jylland. Musikken brager og jeg hører kvindernes flirtende latter og mændenes parringsbrøl, imens både Mojito’s, Moskito’s og Modjaito’s bliver spyttet ud af baren som var det Jose Cuervo shots.
Efterhånden som bartenderne bliver pressede og trætte og uden gæsternes opmærksomhed falder kvaliteten langsomt og lige da situationen bliver allerværst dukker et utal af ‘gratis drink’-billetter op i hænderne på mange unge piger, der tilsyneladende kender ejeren… og Mojito står for skud.
Med blod, sved, tårer og hovedet bøjet langt ned i en jungle af lime, mynteblade og sukker, der klistrer baren til, imens jeg med den 40 cm lange muddler kværner løs til en ordentlig portion Mojito’s, kommer der en pludselig en bemærkning fra den anden side.
– ”Står du og moser vores drinks med en dildo eller hvad?”
Jeg stopper op et øjeblik og retter hovedet langsomt op imod gæsten, som står med et smørret grin, som jeg har svært ved at håndtere, og et par ‘gratis drinks’-billetter.
Med et fast greb om muddleren, anspændte skuldre og vilde, ildrøde øjne kigger jeg ned på mine små venner som ser lidt medtaget ud fra muddleren. Éen af dem vifter modløst til mig med et slapt mynteblad, og jeg løfter ham op i lyset og giver et nik af forståelse. Med en kærlig hånd og bestemte bevægelser bruger jeg lidt ekstra tid på de små stakler og finder nye, friske ingredienser og puster nyt liv i dem med en lidt dyrere, aromatisk og fyldig fadlagret rom.
Jeg lægger kronen på værket med en smuk top af knust is, pænt afskåret lime skive og en stor udfoldet myntestængel, imens jeg sætter drinken op på bordet foran gæsten og venligt forklarer at denne version ikke er med på billetterne, men den bestemt er de ekstra penge værd og garanterer dem kvaliteten, frem for kvantitet.
Med et show af kærlighed for sit arbejde og god fremlæggelse ender de fleste drinksbilletter som hurtige shots, og resten af aftenen giver de fleste gæster gladelig en ekstra skilling for at få de lækre Mojito’s og ænser dem oven i købet den ekstra tid som en god drink nu tager.
Eftertanker
Efter år og igen år med blodig krig har den grønmaskerede hævner og jeg nu lært et og andet af hinanden. Vi er begge svære personligheder – indrømmet – og vil ikke tages for givet. Vi kræver begge meget kærlighed for at åbne op, og i sidste ende er vi de mest stædige individer der findes. Det mest irriterende er nok, at den oftest er mere populær end mig bag en bar…
Mojito er i mine øjne en drink der kan sjuskes og snydes meget med, men bliver den lavet ordentlig – og i den rigtige rækkefølge – kan man tydeligt smage forskel. Hvad siger du?
