Spændende cocktail- og drinksbøger

Date:

Share post:

Som bartender er det vigtigt at vide, nøjagtig hvordan de klassiske cocktails blandes – du ved, dem alle kender, og alle har forventninger til.

Dårlige vaner er dårlige vaner, og er der et sted de rigtig kommer til udtryk, så er det i travle miljøer. Derfor er det vigtigt, altid at huske, hvad den rigtige måde er.

Ideelt set er den rigtige måde at blande en cocktail på, den måde den oprindelige bagmand forestillede sig, desværre sker det jo, at en opskrift forvanskes over tid – fx er der vist ikke rigtig nogen, der med sikkerhed kan sige, hvordan den originale Piña Colada egentlig skal laves.

Se også: Prøv et cocktailkursus

Derfor kan det – for den seriøse bartender – være en fordel (og en interessant rejse), at kigge lidt i de gamle drinksbøger fra “dengang spar konge var knægt”.

En af disse bøger er “The Gentlemans Companion” af Charles H. Jr. Baker – den udkom første gang i 1946. Jeg ejer desværre ikke selv bogen, men har haft fornøjelsen at kigge lidt nærmere på den hos en bekendt, og det er absolut et spændende stykke litteratur – ikke mindst måden den er skrevet på.
Du kan købe den via Amazon her.

En anden bog, jeg også finder uhyre interessant, er “The Joy of Mixology: The Consummate Guide to the Bartender’s Craft” af Gary Regan. Den indeholder basal viden om, hvordan du mixer drinks, hvorfor tingene passer sammen som de gør, og hvad der egentlig skal til, for at mestre faget. Da jeg læste den første gang, gik der en masse ting op for mig, som jeg troede jeg vidste noget om – heldigvis er jeg stadig ung nok til at lære nyt 😉
Find den på Amazon her.

En bog jeg til gengæld ejer, og er rigtig glad for, er “Ultimate Bar Book”. Den er spækket med opskrifter, der er lette at følge, og indeholder desuden en masse sjov og spændende information om både drinks, spiritus og andre historier. Den er absolut et kig værd, desværre har jeg ikke fundet et sted på nettet den kan købes, men mon ikke de har den hos din lokale litteratur-pusher.

Har du en bog du vil anbefale os andre? Så hold dig endelig ikke tilbage i kommentarerne 😀

ultimate-bar-book

2 COMMENTS

  1. […] Ud over bøgerne er der jo også Bartendermagasinet, som indeholder masser af tips og tricks, opskrifter og meget mere. Der er også en side med bartender-litteratur. […]

Comments are closed.

spot_img

Related articles

1883 Sirup skifter agentur i Danmark – BKI overtager distributionen

1883 Sirup skifter dansk agentur fra 1. februar, hvor BKI overtager distributionen efter Innsale. Skiftet kan styrke brandets position i kaffemarkedet – men rejser også spørgsmål om fokus på bar- og cocktailvarianter.

Vinhuset overtager Bevco – opkøb efter rekonstruktion og fortsat konsolidering i vin- og spiritusbranchen

Vinhuset.dk overtager Bevco.dk efter rekonstruktion og viderefører brandet som del af en større nordisk e-commerce-strategi. Opkøbet sker efter frasalg og omstrukturering, mens kreditorer efterlades med gæld på ca. 17,8 mio. kr.

Strandgaarden overtager de eksklusive distributionsrettigheder til Bornholm Spirits

Strandgaarden har overtaget de eksklusive distributionsrettigheder til Bornholm Spirits. Samarbejdet samler et stærkt dansk spiritusbrand med et landsdækkende kommercielt setup.

Innsale International overtager Giffard sirup-agenturet i Danmark

Det franske premium-brand Giffard får nyt dansk agentur, når Innsale International overtager distributionen. Skiftet kan få stor betydning for brandets synlighed i Danmark.