Hansen & Co har pr. 1. januar 2026 overtaget distributionen af Fentimans i Danmark.
Fentimans er internationalt kendt for sine håndlavede, botanisk bryggede premium mixers, fremstillet med naturlige ingredienser og karakterfulde smagsprofiler. Sortimentet omfatter både 200 ml-flasker, målrettet bar- og serveringsbrug, samt 500 ml-flasker, velegnet til premium cocktails i hjemmet.
Med overtagelsen ser Hansen & Co frem til at videreudvikle Fentimans-brandet på det danske marked og gøre dets stærke arv og kvalitet tilgængelig for endnu flere professionelle og forbrugere.

