En ny spiller er på vej ind på det danske sirupmarked. Bentax udvider nu sortimentet med det italienske brand ODK by Orsadrinks, der i forvejen er kendt blandt baristaer og professionelle verden over.
ODK har rødder i italiensk håndværk og en stærk kaffekultur, og særligt deres Barista Line er udviklet med fokus på espresso-baserede drikke. Her er målet ikke at overdøve kaffen, men at understøtte og fremhæve smagsprofilen.
Sortimentet dækker både klassiske sirupper og sukkerfri varianter, og brandet bevæger sig samtidig bredt i kategorien med produkter til:
- kaffe og espresso
- lemonader og kolde drikke
- cocktails og barbrug
Det gør ODK relevant for både caféer, restauranter og barer – men også til kontor- og convenience-løsninger.
Kendt navn i branchen
Selvom brandet er nyt i Bentax’ portefølje, er ODK ikke helt ukendt i Danmark. Sirupperne har tidligere været introduceret via den nu lukkede aktør CocktailServed, og flere i branchen vil derfor allerede have stiftet bekendtskab med produkterne.
Med Bentax som ny distributør kan ODK dog få en langt stærkere tilstedeværelse på det danske marked.