Kategori: whisky

Velkommen til vores kategori om whisky på Bartendermagasinet, hvor vi dykker dybt ned i whiskyens fascinerende verden. Her finder du alt om whisky, fra historien bag denne ikoniske spiritus til detaljerede beskrivelser af forskellige typer og stilarter. Uanset om du er en erfaren kender eller nybegynder, vil vores omfattende guides og artikler hjælpe dig med at forstå og værdsætte whiskyens kompleksitet og rigdom.

Whisky, også kendt som “livets vand,” har en lang og rig historie, der spænder over flere århundreder og kontinenter. I denne kategori udforsker vi whiskyens oprindelse, dens udvikling gennem tiden, og hvordan den har påvirket og blevet påvirket af forskellige kulturer. Vi ser på de forskellige regioner, der producerer whisky, såsom Skotland, Irland, USA og Japan, og undersøger de unikke karakteristika, der adskiller deres produkter. Fra den tørvede Islay whisky til den glatte bourbon, vil du få en dyb forståelse af, hvad der gør hver type whisky unik.

Whisky Cocktails og Drinks

Whisky er ikke kun forbeholdt nydelse i sin rene form; den er også en vigtig ingrediens i mange klassiske og moderne cocktails. I vores kategori finder du et væld af opskrifter på whisky cocktails og drinks, der spænder fra tidløse favoritter som Old Fashioned og Manhattan til innovative nye kreationer. Vi giver dig detaljerede opskrifter og trin-for-trin vejledninger, så du kan lave perfekte whisky cocktails derhjemme eller i din bar. Vi dækker også teknikker og tips til, hvordan du bedst håndterer og mixer whisky for at få de bedste resultater.

Bartender Tips og Tricks

For dem, der arbejder bag baren, tilbyder vi også en række bartender tips og tricks specifikt relateret til whisky. Lær, hvordan du vælger den rigtige whisky til forskellige drinks, hvordan du bedst præsenterer og serverer whisky, og hvordan du kan imponere dine kunder med din viden og færdigheder. Vi dækker også avancerede teknikker som fat washing og smoke infusions, der kan tage dine whisky drinks til næste niveau. Uanset om du er ny i faget eller en erfaren bartender, vil vores tips hjælpe dig med at mestre kunsten at arbejde med whisky.

Spiritusens Historie og Fremstilling

En forståelse af whiskyens historie og fremstillingsproces er afgørende for at kunne værdsætte denne komplekse spiritus fuldt ud. Vi dykker ned i whiskyens oprindelse, dens udvikling gennem århundreder, og de forskellige metoder, der bruges til at fremstille whisky i dag. Vi ser på alt fra ingredienser og destillation til aldring og lagring, og forklarer, hvordan hver fase påvirker det endelige produkt. Ved at forstå disse processer kan du få en dybere respekt for det håndværk, der går ind i hver flaske whisky.

Smagning og Vurdering af Whisky

At smage og vurdere whisky er en kunst i sig selv. I vores kategori finder du vejledninger til, hvordan du bedst smager og vurderer whisky, herunder hvad du skal kigge efter i aroma, smag og finish. Vi præsenterer også anmeldelser og smagsnoter af forskellige whiskyer, så du kan finde de bedste flasker til dine præferencer og budget. Uanset om du er på jagt efter en sjælden single malt eller en overkommelig blend, vil vores anmeldelser hjælpe dig med at træffe informerede valg.

Whiskyens Rolle i Kultur og Samfund

Whisky har en betydelig kulturel og social rolle i mange samfund. Vi udforsker, hvordan whisky har påvirket og blevet påvirket af forskellige kulturer, og hvordan den bruges i ceremonielle og sociale sammenhænge. Fra whiskyklubber og smagninger til festivaler og konkurrencer, vi dækker de mange måder, hvorpå whisky fejres og værdsættes rundt om i verden. Vi ser også på whiskyens rolle i litteratur, film og kunst, og hvordan den har inspireret og blevet portrætteret i populærkulturen.

Fremtidige Trends og Innovationer

Whiskyverdenen er konstant i udvikling, med nye trends og innovationer, der hele tiden dukker op. I vores kategori holder vi dig opdateret med de nyeste tendenser inden for whiskyproduktion, smagning og konsumering. Vi ser på nye destillerier, eksperimentelle metoder og emerging markets, der er ved at ændre landskabet for whiskyindustrien. Ved at holde dig opdateret med disse trends kan du sikre, at du altid er på forkant med udviklingen og klar til at udforske nye og spændende whiskyer.

Vi håber, at du vil finde vores whisky kategori nyttig og inspirerende. Uanset om du ønsker at lære mere om whiskyens historie, finde de bedste opskrifter på whisky cocktails, eller forbedre dine færdigheder som bartender, vil du finde alt, hvad du har brug for her. Velkommen til en verden af whisky – vi glæder os til at dele vores passion og viden med dig

  • Whiskyens mixologi + drinksopskrifter med whisky

    Whiskyens mixologi + drinksopskrifter med whisky

    I mine forrige artikler har jeg kun skrevet om whisky i ren form, så i denne artikel får whiskyen selskab. Udvalget af opskrifter på whisky-drinks og cocktails er selvfølgelig lige så stort og mangfoldigt som udvalget af whisky. Jeg har forsøgt at samle et bredt udvalg, der spænder fra de helt simple til de direkte bizarre. Mange af drinksene har jeg selv lavet i min egen hjemmebar, og blandingsforhold er baseret derpå. Opskrifterne på de drinks jeg kun er blevet serveret, baserer jeg på opskrifterne fra IBA(International Bartenders Association).

    De simple

    Scotch and soda (a.k.a. skotsk whisky med danskvand).

    • Is.
    • 1,5 mål skotsk whisky.
    • 1 mål danskvand.

    Navnet beskriver meget præcist indholdet af denne drink. Forholdet mellem whisky og danskvand kan selvfølgelig justeres efter behag, men personligt fortrækker jeg en smule mere whisky end danskvand for, at den får en chance for at smage igennem. Fyld en tumbler med is og bland ingredienserne heri. Man kan eventuelt garnere med en skive lime eller citron.

    Jack and Coke.

    • Is.
    • 1 mål Jack Daniels.
    • 3 mål Coca-cola.

    Dette er sand amerikansk klassiker. Den bygges i glasset med is og styrken justeres med colaen. Drinken serveres enten i en tumbler eller et Collins glas. Drinken garneres med en skive lime eller citron.

    Dem med amerikansk rødder

    Whisky sour.

    • Is.
    • 3 dele bourbon whisky eller eventuelt Tennessee whisky.
    • 2 dele frisk citron saft.
    • 1 del sukkersirup

    Alle ingredienserne shakes med is og serveres i en tumbler over is. Denne drink er en sød drink med et syrligt tvist, og hvis den bliver kvalmende sød eller for sur, kan man let justere efterfølgende. Hvis man har mod på det, er det heller ikke nogen sag at lave sin egen sukkersirup til denne drink. Man kan måske endda spare nogle penge.

    Manhattan

    • 5 cl amerikansk whisky af eget valg.
    • 2 cl sød vermouth(rød).
    • En slat Angostura bitter.

    Ingredienserne blandes med is og sies ned i et cocktailglas. Et cocktail-kirsebær er kronen på værket på denne klassiker.

    Drinks fra højlandet

    Rusty nail.

    • Is.
    • 9 dele Skotsk whisky.
    • 4 dele Drambuie.

    Et glas fyldes godt med is og ingredienserne hældes over isen og blandes nænsomt, og til sidst kan man garnere med en smule citrus. Forholdet mellem Drambuie og whisky er udelukkende en smagssag. Jeg fortrækker personligt, hvis det ikke bliver alt for sødt, derfor forslår jeg, at man starter med whiskyen og tilsætter Drambuie, indtil man finder det perfekte blandingsforhold.

    Rob Roy.

    • 4.5 cl skotsk whisky af eget valg.
    • 2,5 cl sød vermouth(rød).
    • En slat Angostura bitter.

    Den opmærksomme læser har selvfølgelig opdaget, at denne cocktail minder meget om en Manhattan. Derfor skal man ligesom med en Manhattan blande ingredienserne med is og si blandingen ned i et cocktailglas. Igen kan man pryde sit værk med et cocktail-kirsebær.

    Irske drinks

    Irish Coffee

    • En kop sort kaffe.
    • Flødeskum.
    • En stangkandis.
    • 4 cl irsk whiskey.

    Irish Coffee har altid stået mit hjerte nær. Det er jo dybest set en dessert forklædt som cocktail, og dessert er et ubetinget plusord i min ordbog. Man starter med at brygge sig en god kop kaffe, og imens den brygger, kan man passende piske flødeskummen. Hvis man trodser opskriften og bruger flødeskum fra en dåse, bliver jeg meget skuffet, fordi det simpelthen ikke er det samme. Når kaffen er klar hælder man whiskeyen i kaffen og lægger et lag flødeskum over kaffen. Til sidst rører man rundt i det hele med stangkandissen.

    Jameson og gingerale

    • Is.
    • 1 mål Jameson whisky eller anden lignende irsk whiskey.
    • 3 mål gingerale.

    Denne drink har jeg set under flere navne som f.eks. ” Irish Whiskey Highball” og “Irish buck”, men jeg har her valgt en mere beskrivende titel. Whiskeyen og gingeralen blandes i højt glas med is. Dette er en af få whisky drinks, der er velegnet som sommerdrink.

    De som prøves på eget ansvar(!)

    Irish Car bomb

    • En dåse Guinnes
    • Et halvt shotglas Baileys Irish Cream .
    • Et halvt shotglas irsk whiskey.

    Denne mærkelig ide har mange navne og hører til kategorien af drinks, der kræver man smider et shotglas ned i et ølglas, hvilket på engelsk har fået navnet “en boilermaker”. Man hælder først øllen op, og dernæst fylder man et shotglas halvt med Bailey. Ovenpå hælder man forsigtigt whiskey. Man tager et glas i hver hånd, siger farvel til sine nærmeste og smider shotglasset i øl glasset. Målet er nu at tømme glasset hurtigst muligt, mens man sørger for ikke at knække tand, hvilket nemt kan ske, hvis man drikker ivrigt nok og viser tænder, mens man drikker.

    The four horsemen

    • En del Jim Beamwhisky.
    • En del Jack Daniels.
    • En del Johnnie Walker.
    • En del Jose Curvo tequila eller Jameson Whiskey.

    Den opmærksomme læser vil opdage en sammenhæng her. Hvis man er lidt langsomt i optrækket, kan jeg fortælle, at alle ingredienserne starter med J. I øvrigt er herligheden meget passende opkaldt efter apokalypsens fire ryttere, der i biblen indvarsler dommedag. Måske vil dagen derpå føles som dommedag, hvis man drikker nok. Om alle omstændighederne blandes det hele i et shotglas og drikkes så hurtigt, at man ikke når at fortryde.

  • Whiskysmagning

    Whiskysmagning

    En håndfuld smagsnoter om hver enkelt whisky kan være en stor hjælp for en kunde, hvis man har mere end Jack Daniels på hylden.

    Et mål spiritus af en god kvalitet kan sagtens løbe op i 45 kroner for en enkelt, og det kunne principielt være rart at have en ide, om whiskyen vil få dig til at skære ansigter, i tilfælde man ikke lige var bekendt med den i forvejen. Hvis en bartender vil yde den service til sine kunder, er det nødvendigt at smage på sine egne varer.

    Der er selvfølgelig ikke nogen decideret forkert måde at smage whisky, så længe man bruger sine smagsløg, men hvis man også vil have de fine nuancer med, må man forberede sig lidt ekstra.

    Udstyr

    • Glas
    • Vand
    • Papir og blyant

    Glas er en selvfølge, medmindre man insisterer på at drikke af flasken, men valget af glas er ikke helt irrelevant. Dette emne er før behandlet i artiklen servering af whisky. Det optimale ville være at bruge det såkaldte snifferglas, der gør det lettere at opfange whiskyens aroma, men dybest set er det ikke nogen absolut nødvendighed.

    Vandet er til at rense munden mellem smagninger og til at tilsætte i whiskyen, hvis man finder det nødvendigt. Hele diskussionen omkring vand eller ikke vand i whisky er så omfattende, at jeg igen må referere til artiklen om whiskyservering.

    Papir og blyant er selvfølgelig til at tage noter undervejs. Personligt må jeg indrømme, at jeg oftest tager mentale noter, men hvis man skal dele dem med andre, er fysiske noter nok det mest hensigtsmæssige.

    Smagning i tre trin:

    Duft

    En meget vigtig del af smagsoplevelsen ligger i duften. Jeg gør normalt det, at jeg tilsætter nogle dråber vand for at få whiskyen til “at folde sig ud”, før jeg kører whiskyen rundt i glasset, sådan glassets sider er dækket af whisky.

    Det gør, at mere whisky duft bliver frigivet. Man kan eventuelt også lægge en hånd over glasset samtidigt med, at man ryster whiskyen, hvorefter man forsigtigt løfter hånden og tager et ordentligt snus. Whiskyens duft giver oftest en forvarsel om, hvordan den smager. Indtrykkene noteres. Lugtede den røget, frugtig, af citrus eller måske lidt af eg?

    Hvordan man vælger at beskrive duften er underordnet. Det vigtigste er at lave de associationer, der bedst beskriver ens oplevelse. To personer, der smager den samme whisky, kan beskrive den samme oplevelse meget forskelligt. De to nedenstående citater er fra to britiske whiskyeksperter, der skal beskrive den samme whiskys smag.

    “Pandekager med fløde. Appelsinagtig, Smørblomster. Urter.”

    “Dejlig blød græsagtig start, som åbner op til et sammenspil mellem en blød midte af karamel og noter af citrus. God tyngde.”

    Så hvis man synes, at den dufter af mormors æblekage, er det lige nøjagtigt, hvad man skriver.

    Smag

    Nu kommer det rigtig sjove. Hvis man gerne vil være meget grundig, kan man prøve at smage med og uden vand, men nogle gange er det strengt nødvendigt, at tilføje vand på dette punkt. En whisky, der bliver tappet på 55-60 % styrke, er nok til at bedøve ens smagsløg, hvilket ødelægger hele formålet med smagningen.

    Tag endeligt mere end en slurk, men husk endelig at rense smagsløgene mellem slurke med vand, mens man selvfølgelig notere ned undervejs.

    En anden ting man skal huske er, at få whiskyen kørt rundt på hele tungen, ligesom man ofte ser vinsmagere gøre. Man ser komplet tåbelig ud, men det er nødvendigt, hvis man skal have det hele med.

    Den sidste ting man skal overveje, er hvorvidt man vil spytte. Hvis man smager nok whisky, vil det til sidst ende med, at alt whiskyen smager lige fantastisk. Alt efter ens tolerance anbefales det stærkt, at man ikke synker whiskyen, hvis man skal smage mere end 3-4 whiskyer.

    Finish.

    Finishen eller eftersmagen kunne sagtens høre til under smag. Nogle gang er der ingen nogen nævneværdig eftersmag, men nogle gang fortjener den sit eget afsnit. Whiskyen Laphroaig har f.eks. en kraftig og markant eftersmag af tørverøg og tang, der klart fortjener et afsnit for sig. Laphroaig er desuden også den eneste whisky, der har fået undertegnede til at skære ansigter.

    Afslutningsvis skal jeg understrege at øvelse gør mester. Jo mere man smager, desto skarpere bliver ens smagsløg. Så hvis man ikke lige opfangede pandekage smagen i whiskyen, behøver man ikke fortvivle. Det gør det færreste alligevel.

  • “Undersiden” af whisky-verdenen.

    “Undersiden” af whisky-verdenen.

    Skotland, Irland og Nordamerika er de steder, som langt de fleste forbinder med whisky. Sandheden er dog, at whiskyproduktion har spredt sig til alle verdens hjørner. Pris og kvalitet varierer meget, men er det kan være investeringen værd, hvis man gerne vil servere noget, man ikke finder alle steder.

    Skandinavien og norden

    Denne lille tur rundt i whiskyens verdens starter under hjemlige himmelstrøg. Man har før forsøgt sig med whisky produktion i Danmark under navnet Cloc whisky. Man måtte til sidst indse, at mere fordampede fra destilleriet end man fik solgt, og det lukkede i 1970erne.

    Efter årtusindskiftet har man dog fået mod på at lave whisky igen. I Stauning finder man Stauning Whisky, og man kan allerede nu reservere en flaske, som gerne skulle blive tappet engang i 2012. I Sydjylland er man ved at stable Fary Lochan destilleriet på benene. Her regner man med at kunne tappe whisky engang i 2013-2014.

    Hvis man ikke kan vente med at smage skandinavisk whisky, skal man bare besøge vores svenske naboer. Destilleriet går under navnet Mackmyra og tilbyder flere forskellige aftapninger. I Finland har man faktisk hele to destillerier. Det er Panimoravintola Beer Hunter’s og Teerenpeli destilleriet.

    Europa

    Man kan rent faktisk finde whisky i rigtige mange europæiske lande. Tyskland, Østrig, Spanien, England, Wales, Frankring, Holland, Tjekkiet, Schweiz og Polen er alle lande, der producerer whisky. Det er svært at sige noget generelt om whiskyen, på grund af mængden, men to lande skal fremhæves.

    Det første er Tyskland, alene på grund af mængden af destillerier, der dukkede op efter Tysk whisky boomede i 1980erne. Når whisky produktionen når et vist omfang, begynder whiskyen at blive prismæssigt langt mere konkurrence dygtig og desuden en betydelig del lettere at få fat på uden at skulle kæmpe vildt og inderligt for at få fat på en af få flasker.

    Spanien skal også fremhæves, fordi de har destilleriet DYC(forkortelse for Destilerias y Crianza del whisky). De producere 20 million liter whisky om året, der er specielt tilpasset det sydlandske klima. Derudover er det en del billigere end både irsk, amerikansk og skotsk whisky, og den kan nydes i varmt vejr og er meget velegnet til at blande i drinks. Undertegnede kan hilse og sige, at den smager dejligt med ginger ale og et par isterninger.

    Asien

    Hvis man rejser mod øst, finder man også flere whiskyproducerende lande heriblandt Indien, Pakistan, Thailand, Taiwan og Japan. To lande skal igen fremhæves. Indien har omtrent 10 destillerier, og et enkelt destilleri har også fundet vej til det europæiske marked. Det hedder Amrut og findes i flere varianter, men er ikke alders mærket. Det helt store whisky land i Asien er dog Japan, både når det gælder produktion og kvalitet.

    Man har lavet whisky i Japan i snart 90 år, men det har vi vesterlændinge ikke givet særlig meget opmærksomhed, hvilket er en skam. I 2001 fik en whisky fra destilleriet Nikka vurderingen “bedste af de bedste” ved en whiskysmagning arrangeret af “Whisky Magazine”. Siden har japansk gjort sig positivt bemærket i lignende sammenhænge. Noget endeligt gennembrud i vesten er det dog ikke blevet til endnu. Japansk whisky er inspireret af sine skotske “fætre”, men har alligevel nogle kendetræk, der giver japansk whisky sit eget særkende.

    Down-Under

    Whisky produktion er også kommet til landet down-under og dets nabo New Zealand. Whisky produktion blev startet i henholdvis 70erne og 80erne i New Zealand og Australien dog med mest succes i sidstnævnte land. I Australien startede det hele i Tasmanien, hvor brødrene Bill og Lyn Lark, mente, at Tasmaniens kildevand kunne bruges til whisky. Brødrene kæmpede i lang tid mod lovgivningen på området, men fik lanceret deres færdige whisky i 1998. Andre har senere fulgt i Lark brødrenes fodspor.

    At skaffe whisky fra de destillerier og lande, der er blevet nævnt i artiklen, vil kræve et mindre detektivarbejde i nogle tilfælde. Det er dog langt fra altid tilfældet, og meget kan også let skaffes gennem en fornuftig whisky handler, men hvis vil have fat på en flaske dansk whisky, må man væbne sig med tålmodighed.

  • Servering af whisky

    Servering af whisky

    For den uindviede vil servering af whisky umiddelbart virke så let som at åbne flasken og hælde, men det er langt fra så simpelt. Der findes flere skoler inde for whiskyservering, og det er ikke, altid de kan enes.

    Nogen kræver is, mens andre vil blive gasblå i hovedet af ophidselse, hvis man bare nævner whisky og is i samme sætning. Denne lille guide skulle gerne give indblik i de forskellige måder, man kan anvende bruge whiskyen.

    Whisky-drinks og -cocktails

    En måde at bruge whiskyen på er selvfølgelig i en god cocktail eller i blandede drinks. Mulighederne er nærmest uanede.

    Man kunne for eksempel blande sig en elegant Mint Julep, eller hvis man var i humør til noget mere udsædvanligt, er der også drinken ”the irsh cow”, der er et skønsomt mix af varm mælk og irsk whiskey. I sidste ende er det kun kreativiteten, som sætter grænserne.

    On the rocks

    Når noget serveres ”on the rocks”, betyder det som bekendt, at det serveres over is. Der er flere grunde til at tilsætte is til whiskyen. Den første grund giver sig selv. Kulden og vandet fra isterningerne fjerner den brændende alkohol smag og giver en blød og behagelig drink.

    Isvandet fjerner til gengæld også smagsnuancer fra whiskyen, men hvis du står med en middelmådig whisky, der i forvejen ikke bombarderer dig med smagsindtryk, kan isen gøre de fleste whiskyer drikkelige.

    Jack Daniels serveres tit ”on the rocks”, og kaldes blandt kendere bare ”Jack on the rocks”. Det er en simpel anretning, men der findes en enkelt faldgruppe. Hvis man tilsætter for meget is, kan alkoholen og en varm håndflade hurtigt gøre kål på isterningerne, og gøre det hele lige lovligt udvandet.

    Det er igen noget, der virker indlysende, men skribenten har set mangt en whiskydrink lide en pinefuld druknedød, fordi en bartender var overivrig med isen.

    Neat

    Whisky kan selvfølgelig også nydes rent eller ”neat”, hvis man bruger det engelske udtryk. Det betyder selvfølgelig, at man får hele den uforfalskede smagsoplevelse lige fra flasken. Der er dog meget disput i whiskyverdenen over spørgsmålet: Vand eller ikke vand?

    Det hele handler om hvorvidt, man skal tilsætte almindelig postevand(eller kildevand hvis det ikke kan blive rent nok), når man nyder whisky rent. Der er tre grundlæggende ideer.

    Nogle mener, at man bør fortynde whiskyen, indtil den når en alkohol styrke på omkring 40 %. Til whisky smagninger kan whiskyen bliver fortyndet så meget som til omkring 20 % alkohol. Det skulle fjerne det værste bid fra alkoholen, sådan man bedre kan smage whiskyen. I nogle tilfælde er det også en nødvendighed, siden visse whiskyer bliver tappet med en alkohol styrke på over 50 %.

    Et andet argument for vand i whisky er også, at det skulle frembringe smagsnuancer i whiskyen og udfolde whiskyens bouquet, hvilket også bidrager til smagsoplevelsen.

    En anden lejr mener, at en dråbe faktisk er nok, men de argumenterer ud fra de samme argumenter nævnt før.

    Til sidst mener en helt tredje gruppe, at whiskyen ikke skal komme i nærheden af vand. Alt for mange væsentlige smagsnuancer forsvinder lige så snart vand kommer ind i billedet, og man skal derfor tage sin whisky ren.

    Whiskyverdenens største profiler er rygende uenige, men i sidste ende må det være et spørgsmål om smag og behag for alle dem, der bare nyder whisky på hobby basis.

    Med en god cigar

    I disse tider hvor rygere er et jaget folkefærd, er det nok ikke den mest politiske korrekte kombination, men ikke desto mindre kan de to luksusprodukter komplimentere hinanden.

    Undertegnede har aldrig røget noget som helst i hele sit liv og kan derfor ikke udtale sig kvalificeret om cigarer, men Whisky Magazine samlede for nogle år siden en række eksperter fra hele verden for at finde de perfekte kombinationer mellem skotsk whisky og cubanske cigare.

    Resultatet blev i magasinet beskrevet som ”a match made in heaven”. Derudover har man også eksperimenteret med whisky, der smager af cigarrøg, sådan de bedre kan komplimentere en god cigar.

    At lave det perfekte match mellem cigar og whisky skulle være en kunst i sig selv, men man ville nok få mindst lige så svært ved at finde en bar, der ville tillade én at ryge indenfor. Hvis det hele skulle gå op i en større enhed, kan man efter signende vente sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

    Glas

    Der findes generelt to slags glas, der egner sig til servering af whisky.

    For det første findes der den klassiske tumbler, som er et lavt cylinderformet glas. Det er også den type glas, der oftest forbindes med whiskyglas. Glasset er fint, hvis man bare skal have en enkelt drink eller to på sin lokale bar, men hvis man skal have noget udover det sædvanlige, er det en anden type glas, man skal have fat i.

    Disse glas kaldes ofte sniffer glas og ligner meget cognac glas med den forskel, at de tit er en smule slankere og højere. Glassets form gør at whiskyens duft bliver samlet og koncentreret, sådan man bedre kan opfange de forskellige duftnuancer.

    Servering og smagning af whisky er en mindre videnskab for sig selv, men med denne viden i bagagen, burde man være klædt på til at gøre de gyldne dråber ære.

  • Irsk whiskey

    Irsk whiskey

    I Irland er der knap så mange destillerier tilbage, men til gengæld er produktionen på de få destillerier meget stor. Irland kan også prale med, at de har det ældste licens-udstedte destilleri i verden – nemlig Old Bushmills Destillery, som kunne fejre 400 års jubilæum i 2008.

    Lovgivningen i Irland kræver, at en irsk whiskey skal lagres på træfade i minimum 3 år, men de fleste irske whiskeys bliver lageret på sherryfade i minimum 5 år.

    Malten i irsk whiskey kommer, ligesom amerikansk whiskey, heller ikke i kontakt med røgen, hvilket tilsvarende betyder du sjældent finder røget irisk whiskey.

    Kapitler

  • Amerikansk whiskey

    Amerikansk whiskey

     

    I Amerika foregår det lidt anderledes, da man ikke inddeler whiskey i malt, grain, blend osv. Fremstillingen er næsten ens – forskellen ligger i lovgivningen og destilleringsmetoden.

    I stedet for at lave malt whisky på 100 % rug, fremstiller man straight whiskey, som ved lov skal indeholde minimum 51 % af den valgte kornsort, som kan være hvede, majs, byg eller lignende. Desuden destillerer man næsten kun amerikansk whiskey på kolonnedestillatorer, hvilket betyder man kun behøver at destillere sin whiskey én gang. (mere…)

  • Skotsk whisky

    Skotsk whisky

    Når man fremstiller whisky, starter man altid med at lave malt whisky – også selvom man ønsker en blended whisky som slutresultat. Malt whisky er lavet på 100 % byg.

    Fremstillingen kan groft opdeles i fire trin:

    1. maltning
    2. mæskning
    3. fermentering
    4. destillering.

    Under fremstillingen vædes bygkornene, og lægges på et maltegulv indtil de spirer og bliver til green malt. Spiringen stoppes i opvarmningsovne kaldes kilns, hvor malten kommer i kontakt med røgen. Herefter males malten til mel og blandes med varmt vand i et stort mæskningskar – blandingen kaldes maltafkog. Man tilsætter nu gær med det formål, at gæren omdannes til alkohol. (mere…)

  • Uisge Beatha

    Uisge Beatha

     

    Whisk(e)yens oprindelse er uklar – irerne og skotterne slås stadig om retten til at kalde sit domæne for ”ophavsland”, og kampen vil sikkert aldrig ende, men fred være med det.

    Ordet whisk(e)y stammer fra det gæliske ord usige beatha, som betyder “livets vand”. Whisk(e)y kan både staves med og uden e, men whisky og whiskey er ikke det samme – whisky er fra Skotland og whiskey er fra Irland og Amerika. (mere…)

  • Whisk(e)y og dens unikke karakteristika

    Whisk(e)y og dens unikke karakteristika

     

    I dag er whisk(e)y en af verdens mest foretrukne spiritus. Whisk(e)y nydes oftest straight up eller on the rocks i et whisk(e)yglas, men kan også anvendes i lækre whisk(e)ybaserede cocktails, som i Lynchburg Lemonade, John Collins eller klassiske Old-fashioned. I dag er de førende whisk(e)y producerende lande Skotland, Irland og USA.

    Whisk(e)yverdenen er ikke så uoverskuelig, som mange tror, hvis blot man skematiser og kategoriser de forskellige typer.Det har vi gjort for dig, og du kan læse i dybden om de forskellige kategorier her: (mere…)