søndag, november 24, 2024
spot_img

Seneste indlæg

flairing og flair-bartending

 

I modsætning af, hvad mange mennesker tror, så er flairing (eller flair bartending) ikke kun at kaste rundt med flasker – det er hele disciplinen omkring at underholde i baren; det være sig med ild, flaskekast, jonglering med frugter eller sjove måder at hælde flere drinks op samtidig.

Jeg har aldrig selv dyrket flairbartending ret meget, selvom jeg da har mig en flairing-flaske. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at bruge det for alvor, andet end et – til lejligheden – passende spin med en flaske i håndfladen, da jeg nogle gange sidder med en følelse af, at det er lidt for meget show-off – ihvertfald i en travl bar.

Jeg skal dog også indrømme, at hvis det bliver gjort med stil og i passende situationer og mængder, så er det en superfed måde at skabe aktivitet i baren – og måske også hæve mængden af drikkepenge.

Jeg tog ud for at snakke med Kasper Riewe og Darren Whitehead fra Bouncing Olive, der ud over at bartende og deltage i mixing- og flairingkonkurrencer over hele verden, også underviser i flair-teknik.

Hvordan bliver man så en god flair bartender?

Det alt overskyggende mantra er: træning, træning, træning. Om du så står og øver dig hjemme i køkkenet eller ude i haven, eller om du træner intenst foran fjernsynet eller computeren, eller om du tager et barkursus på en af det bartenderskoler, der udbyder flair-kurser, er sekundært. Det vigtigste er, at du bruger enhver mulighed for at træne.

Kasper Riewe fortæller, hvordan han startede i flair-branchen:

Jeg fjollede rundt med nogen flasker i den bar hvor jeg arbejde, mest for sjov. Så vandt jeg en mindre konkurrence arrangeret af et eventbureau. Præmien var et kursus med den daværende danmarksmester i flair. Det han lavede var rigtigt fedt, og så begyndte jeg ellers at træne mere og mere seriøst.

— Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive

Det er en overordentlig god idé at investere i en flair-flaske, da de er specielt designet til at kunne klare gentagne tab på gulvet, og start med at træne uden indhold i flasken. De fleste flair-flasker er bygget til at kunne indeholde en hvis mængde væske, så du kan forlænge showet med rent faktisk at lave en drink. Du kan købe flair flasker flere steder på nettet.

Og lige et lille tip: lad være med at begynde at kaste rundt med flaskerne nede på dit arbejde, før du er god til det – og du skal slet ikke gøre det, hvis der ikke er en politik på stedet om, at man gerne må lave lidt flair. For det er hundedyrt at skulle erstatte de ødelagte flasker, og det kan være livsfarligt, både for kollegaer og kunder, hvis du mister kontrollen over en flaske eller et glas.

Flairtender eller mixer?

Jeg spurgte yderligere Kasper, om han foretrækker flair-delen eller mixer-delen af bartenderjobbet, hvortil han svarede:

Jeg synes ikke man skal se det som enten eller. Flair er en anderledes måde at underholde barens gæster. Men flair kan ikke stå alene,- det er et “ad on” man kan arbejde med når det andet er på plads. Et flot show falder til jorden hvis man ikke kan lave en ordentlig cocktail. Ud over det skal man være klar over hvor og hvornår flair er passende og ikke mindst, ikke passende! Vi er jo bartendere, – hvis man ikke vil være dét, kan man lige så godt tage et par kegler og smide rundt med dem.

— Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive

og fortsætter:

Ydermere skal man huske at der er forskel på den flair man ser i konkurrencer og den måde flair skal bruges i baren. En konkurrencerutine kan sammenlignes lidt med en fem minutters spurt hvor så meget som muligt, skal vises så godt som muligt… Det er show off… men det er det vel også i baren…

Hvad viser flair-krystalkuglen?

Tiden er ved at være gået, og jeg slutter af med at spørge ind til, hvordan Kasper tror fremtiden ser ud for flairing i Danmark:

Den er svær… Jeg tror flair vil blive større i Danmark, og jeg tror flair vil overleve. Men jeg er sikker på, at hvis det i de enkelte barer bliver mere show end cocktail, så vil der komme et tidspunkt hvor gæsterne ikke længere synes at det er interessant.

— Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive

Disse ord bakker jo meget godt op om min indledende holdning (om end jeg er blevet noget mere positivt stemt over for flairing i baren):

Så længe det ikke tager overhånd, kan flairing sagtens have en plads i baren – det er først når det bliver mere show og mindre arbejde, at der kan opstå konflikter. Både mellem chefer og bartendere, men så sandelig også mellem bartendere og kunder, der risikerer at benytte uforholdsmæssig lang tid med at vente på drikkevarer.

Jeg er kommet frem til følgende: Brug flairing med måde – men brug det!

Spørgsmål til læserne: Hvor går grænsen mellem show og show-off?

Videoer

Du kan opleve Kasper og Darren i aktion i denne video:

Flere Flair bartending videoer

Du kan finde rigtig mange flairingvideoer på Youtube, Vimeo, og andre online videotjenester. Nedenfor er blot en af dem.

Latest Posts

spot_imgspot_img

Gå ikke glip af

Stay in touch

To be updated with all the latest news, offers and special announcements.