fredag, december 6, 2024
spot_img

Seneste indlæg

Gode tips til god kundeservice i baren

Det kan være vanvittig svært et definere hvad god kundeservice er – der er altid kunder der forventer A når du giver dem B, og selvfølgelig også det modsatte. Sådan er livet, og det må vi bare lære at leve med.

Heldigvis er der også generelle regler og guidelines for, hvad der skal til for at en kunde føler sig velkommen som gæst hos dig – både når kunden ankommer, under besøget og når kunden forlader etablissementet.

Modtagelse af gæsten

  • Servicen bag baren starter allerede i det øjeblik, gæsten træder ind af døren.
  • Tag imod gæsterne ved døren. Dette gøres ved at få øjenkontakt med dem så snart de træder ind.
  • Nik til dem, stik dem et smil, sig velkommen til.
  • En eller anden form for kontakt medfører, at gæsten føler sig velkommen.

Gæsten kommer hen til en bar, som ikke er travl

  • En gæst skal altid føle sig værdsat. Som bartender er du der for gæsten og ikke omvendt. Derfor skal gæsten ikke føle sig til besvær eller at han/ hun kommer ubelejligt. Det er vigtigt, at du er synlig, så gæsten ikke skal have problemer med at bestille.
  • Er du midt i noget, så fortæl gæsten, at du vil være der om et øjeblik. (jo mere gæsten er informeret, jo mere tålmodig er han/hun).
  • er der tid, så hjælp eventuelt med at bære drikkevarer ned til bordet.
  • Stil et stearinlys hen til gæsten eller tør bordet af. Forkæl dem, de elsker det.

Gæsten kommer hen til en fyldt og travl bar

  • Som bartender er noget af det vigtigste, at du kigger op og tør se gæsterne i øjnene. Hvis der er travlt, og du er utryg, vil du automatisk kigge ned. Så ser de dig måske ikke, og spørger måske ikke om noget. Men kigger du op, vil ”monstrene” vide at du har set dem. Ved de at du er opmærksom på deres eksistens, holder de automatisk op med at råbe i munden på hinanden.
  • … så kig op, se gæsterne i øjnene. Fortæl dem at du har set dem. Giv dem eventuelt besked om, hvilket “nummer” de er i køen.
  • Selvom der er travlt, skal gæsterne have den samme betjening, som når der ikke er. Det er jo ikke deres skyld, at der er mange besøgende til “det har store arrangement i byen.”
  • Når der er mange mennesker i baren er du på. Du står for underholdningen. En god bartender imponerer (hvilket giver gode drikkepenge) og kunden husker dig for noget positivt, mens dårlig betjening af en gæst huskes som noget negativt, længe.
  • Baren har hele tiden mange øjne rettet på sig. Hold den ren, så den ser lækker ud.

Når gæsten forlader stedet

  • Sætningen “farvel og tak for i dag/aften,” har stor betydning for gæstens samlede indtryk af stedet. Det signalerer, at du er opmærksom på vedkomne og giver en ubevidst følelse af at være velkommen til stedet igen.
  • Et lille smil eller nik med hovedet, kan signalere det samme, når der er travlt.

Latest Posts

spot_imgspot_img

Gå ikke glip af

Stay in touch

To be updated with all the latest news, offers and special announcements.