Sol og sommer er lig lyse nætter og en god, afkølet rosévin på terrassen.
Rosévin fremstilles af blå druer, ligesom rødvin. Druemosten i en rosévin har blot en mere kortvarig kontakt med drueskindet, hvilket giver rosévinen lidt mindre farve. Fremstilling af rosevin er historisk og fremstilles stort set i alle vinproducerende lande.
Fremstilling af rosévin
I dag anvendes især to fremstillingsmetoder til rosévin. Den foretrukne teknik består I en kort maceration. Maceration er betegnelsen for kontakten mellem druemosten og drueskallerne. Derefter skilles druemosten fra skallerne og gæringen forløber som ved fremstilling af hvidvin.
Den anden teknik består i at blande en lille mængde færdig rødvin med en færdig hvidvin. Ved denne teknik kan man opnå en lyserød farve, men både farve og smag er helt forskellige fra de rosévine, der laves ved en kort maceration på blå druer.
Sidstnævnte rosévine er – i mine øjne – ikke oplevelsen værd.
Rosévine med en lettere sødme egner sig godt til hygge på terrassen, men skal det være en rosévin til maden, må den ikke være for sød og den skal være kraftigere og mere fyldig i smagen.
Men hvilken rosé er til terrassen og hvilken rosévin er til maden?
Farven kan ofte være en god rettesnor. Betragt rosévinens farve, den er nemlig ofte betinget af hvor lang tid, drueskallerne har ligget i mosten under fremstillingen. Jo længere tid, des mørkere rosévin.
Samtidig betyder den længere skindkontakt, at smagsstoffer og garvesyren, som sidder i drueskallerne, har haft mulighed for at give rosévinen en kraftigere smag.
Et godt bud på en rosévin, der både egner sig til hygge og til stegt fisk, lyst kød eller fjerkræ kunne være Rosé, Costiers de Nimes, AOC, Frankrig til omkring kr .60,00. Det er en medium let, behagelig rosé, med en frisk og frugtig smag af røde og mørke bær samt lidt krydderurter. Serveres ved 9-10 grader.
Leveret af tjenerudlejningens vinguide.
God sommer!
