mandag, oktober 14, 2024
spot_img

Seneste indlæg

Jägermeister lancerer ny smag for første gang nogensinde.

Det er med stolthed, at Jägermeister introducerer Jägermeister SPICE på det danske marked – den første videreudvikling af det klassiske brand nogensinde. Med noter af fløjlsblød vanilje og krydret kanel tilføres den velkendte Jägermeister-smag en varm og intens tone og fremstår unik, ny og genkendelig på samme tid.

Fra september byder Jägermeister SPICE det danske efterår velkomment med en varm og aromatisk smagsoplevelse til de kolde, mørke aftener. Den nye smagsvariant er bygget op omkring den klassiske Jägermeister-opskrift, som i mødet med de nye ingredienser, vanilje og kanel, fremstår med en dyb og indbydende kompleksitet.
Som det 7. mest solgte premium spiritus-brand i verden har Jägermeister indiskutabelt bidt sig fast hos trofaste fans verden over, som sætter pris på den unikke krydrede smag og duft. Også i Danmark, hvor Jägermeister i 1967, som det kun 3. land udenfor Tyskland, blev introduceret, er populariteten til at tage og føle på. Det iskolde Jägermeister-shot har således vundet stor genklang i bylivet og på festivaler landet over, og Jägermeister er i dag det 5. største internationale spiritusmærke i den danske dagligvarehandel. Med lanceringen af Jägermeister SPICE er brandet nu parat til yderligere at styrke sin position:

Se også: Prøv et cocktailkursus

“Med Jägermeister SPICE tager vi et nyt og spændende skridt i positioneringen af Jägermeister som et af de førende spiritusmærker på markedet. Det er første gang i brandets historie, at vi lancerer en ny version af den klassiske smag, og vi har en forventning om både at ramme den eksisterende brugergruppe, men også at kunne fange interessen hos et nyt publikum. Med sin blødere tone og lysere farve indbyder Jägermeister SPICE til at indtages i andre sociale sammenhænge end det klassiske produkt og passer for eksempel perfekt til at nydes med familie og venner i afslappede hjemlige sammenhænge,” fortæller Marketing Manager Morten Liljendal fra Hans Just A/S, som repræsenterer Jägermeister i Danmark.

Jägermeister SPICE er ligesom den oprindelige Jägermeister-opskrift baseret på en unik blanding af 56 specifikt udvalgte rødder, frugter, blomster, urter og krydderier. Som sit originale udspring undergår Jägermeister SPICE omkring 380 kvalitetskontroller igennem produktionsperioden, og fremstilles kun af de bedste og nøje udvalgte ingredienser, indsamlet over hele verden. Jägermeister SPICE lanceres i en gyldenbrun version af den ikoniske Jägermeister-flaske.

For at opnå en udsøgt smagsoplevelse kan det anbefales at nyde Jägermeister SPICE ved stuetemperatur. Alternativt prøv at servere den on the rocks eller blandet med kogende vand til en varmende og krydret ‘Jägerte’. Jägermeister SPICE holder en alkoholprocent på 25 %.

Latest Posts

spot_imgspot_img

Gå ikke glip af

Stay in touch

To be updated with all the latest news, offers and special announcements.