Kom sikkert hjem på J-dag

jdag-tuborg

Tuborg J-dag er først og fremmest en festdag, med masser af arrangementer rundt omkring i landet, og sådan skal det blive ved.

I år kører Tuborg, DSB S-tog og Natteravnene et pilotforsøg, der skal sørge for, at den gode oplevelse varer hele vejen hjem. Samarbejdet betyder blandt andet, at du kan komme gratis hjem med S-toget.

Her er, hvad de skriver i en pressemeddelelse:

Konceptet er simpelt: Natteravnene sørger for, at det er sikkert at bevæge sig rundt i nattelivet, og når man skal hjem fra J-dag, er DSB S-tog klar med gratis transport. Hvis man sender en SMS til 1990 med ordlyden ”jdag”, modtager man en gratis billet på mobilen, der gælder til S-togene fra kl. 20.59. DSB S-tog indsætter desuden ekstrapersonale, der skal sikre, at de feststemte gæster kommer godt hjem.

“Vi vil gerne gøre vores til, at J-dag afvikles på en forsvarlig måde, og vi er derfor glade for, at både DSB S-tog og Natteravnene har ønsket et samarbejde omkring J-dag. Vi vil naturligvis gerne sælge vores juleøl. Men vi vil også gerne være med til at sætte en dagsorden, hvor man har det sjovt uden at blive stangstiv,” siger marketingchef Kristian Walsøe, Carlsberg Danmark. Tuborgs eget motto i år er: ”Stangstiv….ingen kys.”

Samarbejdet er i første omgang et pilotprojekt, og hvis det bliver en succes, vil Tuborg næste år forsøge at udvide samarbejdet med flere parter til resten af landet.

Her på Bartendermagasinet vil vi selvfølgelig gerne være med til, at viderebringe budskabet. Og husk at komme sikkert hjem — det kan bedst betale sig!

Be the first to comment

Leave a Reply