Mørk rom i drinks

“Mørk rom i drinks, måske endda dyr rom som mixer i drinks – det kan man da ikke, det er da BLASFEMI?!”

Du har sikkert hørt ovenstående i en eller anden variant, og jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg også selv har stået og sunget den sang. Det gør jeg ikke mere. Og det gør jeg ikke, fordi det for en årrække siden gik op for mig, hvor himmelråbende forkert, elitært og håbløst det var at påstå, at kun billige spiritustyper hørte til i cocktail og de dyre kun kunne drikkes rent.

Jeg gætter på, at trenden stammer fra whisky, det er i hvert fald der jeg oftest har hørt det nævnt i forbindelse med. Rigtig mange vil påstå, at en Laphroaig 15 års whisky ikke passer i en whisky/cola, og at den er bedre ren. Og de har sikkert også ret, i hvert fald set fra deres synspunkt, men hvem er det lige der bestemmer, hvad jeg synes smager godt? Er det en eller anden feinschmecker, eller er det mig selv?

Okay, personligt ville jeg ikke sætte Laphroaig’en sammen med cola, det er den sgu for røget til, men efter at have drukket billig spiritus de fleste af mine unge år (og hadet mig selv for det dagen efter) har jeg fået smag for de finere smagsnoter i mere gennemarbejdede spiritustyper. Jeg er blevet rom-fan – fan af god rom. Ikke de dyre samlerobjekter, men af god, pris-fornuftig rom som El-Dorado og Ron Zacapa. Og jeg bruger dem altså også gerne i mine drinks.

Jeg har nemlig fundet ud af, at hvis man benytter fx en rom eller whisky eller  med god smag (ikke sprittet) så giver det oftest drinks og cocktails nye dimensioner, og nydelsen er så meget større, når jeg sidder på altanen med min dejlige kæreste eller med gode venner og nyder solnedgangen over vandet.

Det handler ikke om hvor meget du har betalt for flasken, det handler om at drikke en drink, der virkelig smager dig. En drink, der matcher dine krav, dine behov. Og helt ærligt så synes jeg faktisk en mojito (her er en klasse-opskrift på mojito) bliver meget flottere, hvis den har lidt glød.

Nå, men altså jeg drikker gerne min rom ren, men jeg drikker den lige så gerne i cocktails, hvis den gør noget godt for min drink. I avancerede drinks med mange, kraftigt aromatiske ingredienser ville jeg lige overveje om jeg skal benytte en smagsstærk rom (her kan du så vælge en lys kvalitetsrom i stedet).

Har du mod på at betale en smule mere for rom, og til gengæld opleve, hvordan rom virkelig skal smage, så kan jeg anbefale disse tre fantastiske varianter, der alle er inden for økonomisk rækkevidde for de fleste:

  • Ron Zacapa Solera 23
  • El-Dorado 12 års eller El-Dorade 15 års
  • Captain Morgan Private Stock

Alle tre kan findes flere steder på nettet, men BarGear er det eneste sted jeg har fundet, der har dem alle tre

Hvad er din holdning til at benytte dyre dråber i drinks? Go eller no-go?

mojito_tilbud-kit

1 Kommentar

  1. Fik forleden serveret en drink på Cube som var baseret på Laphroaig Single Malt Whisky. En meget røget og særpræget whisky som jeg elsker at nippe rent til, men aldrig have forestillet mig kunne fungere i en drink.

    Jeg tog skammeligt fejl, men blev glædeligt klogere 🙂

    Hvis blot jeg kunne huske opskriften, men desværre var jeg allerede småfuld og efter 5 omgange af den alt for gode drink med en af mine ynglingswhiskyer var jeg bestemt ikke mere klar i hovedet.
    Bliver jo nødt til at tage tilbage dertil en dag 😉

Leave a Reply