Tanker fra baren – co-blogger til bartender.dk

Det er lykkedes mig at få en med-blogger, der i ny og næ vil spæde til med tips, tricks og små sjove input på Bartendermagasinet.

Hiring thumbnailHan kalder sig “ThoughtsFromTheBar”, er knap 30 år gammel, og har arbejdet i branchen siden han var 17 år. Han kommer fra København, hvor han har arbejdet hele sin karriere, og har blandt andet trådt sine skridt i kendte barer som Oak Room og Umami.

Jeg vil ikke fortælle mere om TFTB nu, og istedet overlade det til ham selv, i en artikel i den nærmeste fremtid.

Velkommen ombord, TFTB!

8 Kommentarer

  1. Hey.

    Jeg er kun 17 år gammel, men er meget interresseret i hvordan man kan komme igang. måske har du nogle forslag ?

    skriv endelig til mig på min mail!

    Med venlig hilsen

    Morten Korshavn

  2. Hej Morten,

    jeg vælger at svare dig herinde, da dit spørgsmål kan have interesse for andre læsere 🙂

    Inden jeg svarer vil jeg dog lige påpege, at du ikke må servere “stærke drikke” inden du er fyldt 18 år. Fra Restaurationsloven:

    “§ 27. På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og børnebørn.”(Kilde: Restaurationsloven)

    Med det sagt, så velkommen til den spændende verden indenfor bartending.

    Du skriver ikke, hvor i landet du kommer fra, men umiddelbart vil jeg anbefale dig at tage rundt i forskellige barer i dit naboområde, og høre om de kunne være interesseret i at ansætte dig.

    Du skal være opmærksom på, at en del barer og diskoteker ikke ansætter bartendere direkte, men istedet kræver at du har en opstartsperiode som fx afrydder, garderobehjælper eller lignende.
    Det må du gøre op med dig selv, om du har lyst til.

    En anden metode er at arbejde frivilligt til større arrangementer som fx byfester, festivaler, koncerter og lignende. Det giver en udemærket grunderfaring, idet du får indblik i hvordan det er at arbejde med fulde mennesker i en tempofyldt miljø.

    En tredje mulighed er at tilmelde dig et (eller flere) barkurser. Der får du intensiv bartræning over en kort periode. Kvaliteten af dem er meget svingende, så se dig godt for, forhør dig hos venner og bekendte, søg efter andre folk der har prøvet dem i fx Google etc. Jeg vil ikke anbefale nogle konkrete til dig, da jeg ikke har den store erfaring med den type oplæring.

    Er du rejselysten, er der en fjerde mulighed: Tag til udlandet og søg arbejde i en bar. Populære steder er Spanien, Italien og Frankrig, hvor der er gode muligheder for at få et job.

    Håber dette hjælper dig, ellers er du velkommen til at spørge igen 🙂

    Mvh
    Bartenderen

  3. Hey igen.

    tror du ikke det ville være en ide at vente til jeg bliver 18 , og så istedet øve mig på lidt flair og drinks herhjemme.. ?=

    kommer forresten fra nordsjælland

  4. Så afgjort! Hvis du finder nogle der vil ansætte dig som bartender, inden du er 18, bryder de loven.

    Men du kan godt allerede nu begynde at kigge dig omkring – at netværke.

    Idéen med at øve dig hjemme er rigtig god – jeg tror de fleste bartendere er startet sådan. Jeg har også selv haft en lille hjemmebar, om end min karriere som professionel bartender faktisk skete ved lidt af et tilfælde. Men det er en anden historie, jeg måske vil fortælle en dag.

    Søg på nettet, find nogle gode cocktail- og drinksbøger, spørg dig frem og eksperimentér.

    Jeg kan anbefale DrinksZonen.dk som opslagsværk. Du kan også søge i drinksdatabasen via søgningen i kolonnen til højre her på Bartendermagasinet.

Leave a Reply