I modsætning af, hvad mange mennesker tror, så er flairing (eller flair bartending) ikke kun at kaste rundt med flasker – det er hele disciplinen omkring at underholde i baren; det være sig med ild, flaskekast, jonglering med frugter eller sjove måder at hælde flere drinks op samtidig.
Jeg har aldrig selv dyrket flairbartending ret meget, selvom jeg da har mig en flairing-flaske. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at bruge det for alvor, andet end et – til lejligheden – passende spin med en flaske i håndfladen, da jeg nogle gange sidder med en følelse af, at det er lidt for meget show-off – ihvertfald i en travl bar.
Jeg skal dog også indrømme, at hvis det bliver gjort med stil og i passende situationer og mængder, så er det en superfed måde at skabe aktivitet i baren – og måske også hæve mængden af drikkepenge.
Jeg tog ud for at snakke med Kasper Riewe og Darren Whitehead fra Bouncing Olive, der ud over at bartende og deltage i mixing- og flairingkonkurrencer over hele verden, også underviser i flair-teknik.
Hvordan bliver man så en god flair bartender?
Det alt overskyggende mantra er: træning, træning, træning. Om du så står og øver dig hjemme i køkkenet eller ude i haven, eller om du træner intenst foran fjernsynet eller computeren, eller om du tager et barkursus på en af det bartenderskoler, der udbyder flair-kurser, er sekundært. Det vigtigste er, at du bruger enhver mulighed for at træne.
Kasper Riewe fortæller, hvordan han startede i flair-branchen:
Jeg fjollede rundt med nogen flasker i den bar hvor jeg arbejde, mest for sjov. Så vandt jeg en mindre konkurrence arrangeret af et eventbureau. Præmien var et kursus med den daværende danmarksmester i flair. Det han lavede var rigtigt fedt, og så begyndte jeg ellers at træne mere og mere seriøst.
— Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive
Det er en overordentlig god idé at investere i en flair-flaske, da de er specielt designet til at kunne klare gentagne tab på gulvet, og start med at træne uden indhold i flasken. De fleste flair-flasker er bygget til at kunne indeholde en hvis mængde væske, så du kan forlænge showet med rent faktisk at lave en drink. Du kan købe flair flasker flere steder på nettet.
Og lige et lille tip: lad være med at begynde at kaste rundt med flaskerne nede på dit arbejde, før du er god til det – og du skal slet ikke gøre det, hvis der ikke er en politik på stedet om, at man gerne må lave lidt flair. For det er hundedyrt at skulle erstatte de ødelagte flasker, og det kan være livsfarligt, både for kollegaer og kunder, hvis du mister kontrollen over en flaske eller et glas.
Flairtender eller mixer?
Jeg spurgte yderligere Kasper, om han foretrækker flair-delen eller mixer-delen af bartenderjobbet, hvortil han svarede:
Jeg synes ikke man skal se det som enten eller. Flair er en anderledes måde at underholde barens gæster. Men flair kan ikke stå alene,- det er et “ad on” man kan arbejde med når det andet er på plads. Et flot show falder til jorden hvis man ikke kan lave en ordentlig cocktail. Ud over det skal man være klar over hvor og hvornår flair er passende og ikke mindst, ikke passende! Vi er jo bartendere, – hvis man ikke vil være dét, kan man lige så godt tage et par kegler og smide rundt med dem.
— Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive
og fortsætter:
Ydermere skal man huske at der er forskel på den flair man ser i konkurrencer og den måde flair skal bruges i baren. En konkurrencerutine kan sammenlignes lidt med en fem minutters spurt hvor så meget som muligt, skal vises så godt som muligt… Det er show off… men det er det vel også i baren…
Hvad viser flair-krystalkuglen?
Tiden er ved at være gået, og jeg slutter af med at spørge ind til, hvordan Kasper tror fremtiden ser ud for flairing i Danmark:
Den er svær… Jeg tror flair vil blive større i Danmark, og jeg tror flair vil overleve. Men jeg er sikker på, at hvis det i de enkelte barer bliver mere show end cocktail, så vil der komme et tidspunkt hvor gæsterne ikke længere synes at det er interessant.
— Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive
Disse ord bakker jo meget godt op om min indledende holdning (om end jeg er blevet noget mere positivt stemt over for flairing i baren):
Så længe det ikke tager overhånd, kan flairing sagtens have en plads i baren – det er først når det bliver mere show og mindre arbejde, at der kan opstå konflikter. Både mellem chefer og bartendere, men så sandelig også mellem bartendere og kunder, der risikerer at benytte uforholdsmæssig lang tid med at vente på drikkevarer.
Jeg er kommet frem til følgende: Brug flairing med måde – men brug det!
Spørgsmål til læserne: Hvor går grænsen mellem show og show-off?
Videoer
Du kan opleve Kasper og Darren i aktion i denne video:
Flere Flair bartending videoer
Du kan finde rigtig mange flairingvideoer på Youtube, Vimeo, og andre online videotjenester. Nedenfor er blot en af dem.
Hej og tak for en cool artikkel.
Jeg har lige et par kommentarer til konklusionen “om flair med måde”. Jeg tror det hele handler om situationsfornemmelse og personlighed.
Flair (klassisk) udfolder sig helt sikkert bedst i festbarer og natklubber som TGI Friday’s, Roadhouse (London) og forskellige steder i Las Vegas, som jeg desværre ikke har besøgt endnu. Det er showbartending og passer nemt ind som en del af festen. Her er kodeordet “festen”. Så her er jeg uenig med Kasper, i disse steder er det underordnet om de kan lave gode cocktails, da folk hverken bestiller dem og/eller er for fulde til at kunne smage forskellen.
Og Michael, hvorfor er der en modsætning mellem speed og flair bartending. Jeg har aldrig mødt en hurtig mixolog (han bør vel heller ikke skynde sig, og alle mixologer i USA bruger jiggers og speed pourer altså ikke), til gengæld kender jeg adskillige flair bartendere, der som minimum skal betjene 4 gæster af gangen HELE aftenen.
Men det er ikke alle steder, hvor man går ud for at se et show, og i en del kulturer (de mere snobbede) er bartenderen ham, der kommer springende når man knipser med fingrene, når man lufter sine penge for at imponerer præmietøsen. Mange tager på cocktailbar for at føle sig lidt aristokratiske, og de kan ikke lide flair.
Men jeg opdagede for et par uger siden, da jeg lavede et flairkursus i en klassisk jazz og mixologi bar, her i New York, at mixologer bruger masser af flair i deres arbejde. Da senere jeg sad i baren og fik min Sazerac og Last Word blev jeg hele tiden woaw’et af deres dygtighed, deres smil, deres viden og i særdeleshed deres evne til at få alle i baren til at føle sig velkomne. Både fyren i jakkesættet, der ville imponere sin pige, ham der sad alene for enden af baren og kikkede sentimentalt ud af i luften, college typerne og turisterne.
Jeg tror min pointe er, at flair kan være som Aromatisk bitter, altså det der får stemningen til at hænge sammen og noget vi kan nyde sammmen. Denne slags flair er noget man ikke kan lære i en park med plastikflasker, og som Steveo Taylor(ex Roadhouse barmanager) sagde til mig til mit job interview, “I can teach you to follow a recipe, to count for pouring and flip some bottles but i cant teach you personality”, alle bartendere med store personligheder har flair, uanset om de kan jonglere med 10 flasker eller lave verdens bedste drink.
At store personligheder så er mere velkomne i Australien og USA end i Janteland, er så noget helt andet. 9 ud af 10 gange er det folk med små sko (tissemænd), der kalder bartendere for show-offs. Jeg må dog selv indrømme, at første gang jeg så en flair bartender (Roadhouse) blev jeg så intimideret at jeg instantly hadede ham og stedet. Det er altid nemmere at hæve sig selv op ved at skyde de andre ned.
Til sidst props til Kasper for at kaste sig ud i den internationale flair scene, det kræver nosser.
Henrik
Henrik,
Der hvor jeg ser en modsætning mellem de to, er der, hvor flair-bartenderen bruger sin tid på at jonglere, istedet for at bruge tiden på at stå og blande drinken. Det er klart, at hvis det er overstået på 2-3 sekunder, så kommer det ikke til at betyde meget for ventetiden, men hvis vedkommende står i flere minutter og laver tricks, så påvirker det ventetiden meget.
Når jeg går i byen, så er det vigtigste for mig, at jeg føler at jeg får det jeg betaler for. I min optik er det en knaldgod drink (eller ihvertfald en drink der står mål med prisen).
Men jeg anerkender også, at der er folk, for hvem det er anderledes, og de har lige så meget ret til at have en mening. Og efter at have mødt Kasper og Darren, har jeg fået en forståelse for brugen af flair i baren, som jeg ikke havde før jeg skrev denne artikel.
Jeg er gået fra “hvad skal vi med det?” til “Der findes situationer, hvor det passer ind, og situationer, hvor det ikke gør” 🙂
Hej michael
Jeg tror nu vi er meget enige om at situationsfornemmelse eller en sans for praktisk psykologi er et must for alle dygtige bartender.
Jeg tror dog at flairbartenderer har et dårligt rygte for at “spilde tiden”, og jeg kan sagtens forstå dit argument og vil egentlig give dig ret. Men jeg har bare aldrig mødt en flairbartender, der “spildte tiden” (altså, bevist brugte flere minutter imens gæsterne irriteret ventede), og hvis en gæst var blevet overset, kom bartenderen lynhurtigt hen til den ventende kunde og undskyldte og gjorde sig umage med at give denne kunde en ekstra god service. Vi lever i høj grad af vores drikkepenge, så vi har sjældent interesse i at irritere gæsten.
Hvorfor dette dårlige rygte er opstået ved jeg ikke, men da jeg kun sporadisk har arbejdet i Danmark er det meget muligt, der er nogle stykker i Dk som ødelægger det for os andre. Eller måske er det flairkonkurrencerne..
Min pointe er også at flair er lidt teater- agtigt…
Så hvis der er ok for adm. fandt jeg et link med et interview med, King Cocktail, Dale Degroff hvor han bla snakker om “the old American bar”, hvor “theatricality was the heart and soul of the bar”.
All the best
Henrik
Det er altid i orden at linke til relevante sider – det vil jeg meget gerne opfordre til 🙂
Jeg skal ikke kunne sige, hvor det dårlige rygte er opstået – og ej heller, hvor udbredt det er. Jeg støder dog af og til på det i en eller anden udstrækning, og da jeg også selv har gået rundt med følelsen, fandt jeg emnet interessant til en artikel.
Måske stammer det dårlige rygte mest af alt fra dårlige amerikanske film, hvor flair bartenderen jo ofte fremstilles som en show-off?
Hej igen.
Der blev opfordret til at sende gode links, så her er et til.
Japansk bartending er de seneste år blevet high end fashion og de fleste forbinder det vel med den langsomt tøende iskugle. Det gjorde jeg i hvertfald. Men så så jeg denne her video, hvor Hidetugu Ueno siger:
“Iceball is not special anymore. People say it doesnt melt, but it does, it is ice. Carving a different shape is like eyecandy… It is just for the fun of the customer. That’s all. Its just ice.
Min pointe her i forbindelse med mit tidligere argument om flair er, at flair ikke nødvendigvis er at kunne jonglere med flasker. Der er at kunne underholde sine gæster med forskellige former for “skills”.
Du har helt sikkert ret michael, det dårlige rygte stammer fra de film (Cocktail og Coyote Ugly). Men folk fester og har det godt, det er det vigtigste.
Hej bartender.
Er der nogle der kan svare mig på hvad forskellen er på flair og Cocktails-bartender?
Er ved at skrive OSO om det og kunne godt tænke mig at vide det?
🙂
Forskellen mellem en flair- og en cocktailbartender er som sådan ikke så stor – og en cocktailbartender kan også sagtens være en flairbartender.
Sådan som forskellen oftest “defineres” er på, at flairbartenderens fokus har på, i højere grad, at give kunden en underholdningsmæssig oplevelse. Sagt på en anden måde, så underholder flairbartenderen med tricks, jonglering og lignende.
I samme boldgade har cocktailbartenderens fokus på , at give kunden en smagsmæssig/serveringsvisuel (hvordan tager drinken sig visuelt ud).
Men som sagt, så er det vist mest et definitionsspørgsmål, for nogle af verdens bedste flairbartendere er også nogle af verdens bedste cocktailbartendere – og vice versa 🙂
Det er en skam at Hidetugu Ueno er så svær at forstå på videoen (link fra Henrik juli 09) For det jeg kan få fat i virker interessant. Sikke noget at stå og skære i is. Han må ha kolde hænder. huh.
Hmm, syntes egentlig Tom Cruise var sej i Cocktails, men kan forstå at det er gået lidt af mode 😉
Jesper,
Tom Cruise er TOTALT old school – men Cocktails er nu stadig en underholdende film 🙂