Jobnyt: Lars Anton Sand Christensen skifter til Bardjus

Lars Anton Sand Christensen tiltræder i januar som Country Manager hos Bardjus og skifter fra Original Tender efter flere år i bar- og brandbranchen.
Lars Anton Sand Christensen tiltræder i januar som Country Manager hos Bardjus, der i dag er blandt de mest populære leverandører af friskpresset juice til den danske bartenderscene og cocktailbarer.
Han kommer senest fra Original Tender, hvor han i knap 3,5 år har været en central del af virksomhedens kommercielle udvikling som Sales Manager. Forinden har han næsten 4,5 års erfaring fra Marie Brizard, hvor han arbejdede med både klassiske brands og moderne bartendersamarbejder.
Med sin stærke relation til barbranchen, solid erfaring inden for brandopbygning og distribution samt dyb forståelse for bartendere og deres behov, skal Lars være med til at styrke Bardjus’ position yderligere på det danske marked. Her bliver fokus blandt andet på tættere samarbejde med barer, events og den professionelle scene samt på fortsat vækst og synlighed i markedet.
Skriver om branchen, nye brands og bevægelser i den danske bar-scene. Har fulgt drinks- og spiritusverdenen tæt siden 2007.
Se alle artikler →Kommentarer
Du skal være logget ind for at deltage i debatten.
Log ind eller opret profil

