Danmarks bedste bartender skal findes

Date:

Share post:

På tirsdag d. 19. november samles bartendereliten på Strøm Bar i København. I den første af to kvalifikationsrunder skal de dyste om de eftertragtede pladser i en ny nordisk finale i bartenderkonkurrencen Diageo World Class.

 

I næste uge skydes en ny sæson i gang i verdens største og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence Diageo World Class.

Den populære cocktailbar Strøm danner således rammen om den danske kvalifikationsrunde nummer et. Her står 16 bartendere klar med deres udstyr til at dyste om de første af fem pladser i den nordiske finale i konkurrencen, som kaldes bartendernes VM.

Her sidder de kyndige cocktail-eksperter Max La Rocca og Daniel Dove klar til at bedømme deltagerne ud fra en række forskellige kriterier. Det er nemlig ikke kun indholdet i glasset, der afgør, hvem der går videre. Bartenderne bedømmes i lige så høj grad på deres teknik, kreativitet, showmanship og ikke mindst på, hvem der kan holde nerverne i ro, når presset hviler på deres skuldre.

Se også: Prøv et cocktailkursus

Ny nordisk finale

Som noget nyt i det sjette konkurrenceår i Diageo World Class, samles de bedste bartendere fra Danmark, Sverige og Norge i en fælles nordisk finale. Den afholdes til juni, hvor ti bartendere fra hvert af de tre lande kæmper mod deres landsmænd om én svensk, én dansk samt én norsk plads i den globale finale. Den afholdes til juli i luksuriøse omgivelser på en endnu ukendt location.

 

Udover direkte adgang til finalen, er der yderligere hæder på spil for en af de tre nordiske bartendere. Dagens bedste finalist kåres med titlen ’Bartender of the Nordics’ og kan dermed sende et stærkt signal til sine udenlandske bartenderkolleger forud for den globale finale.

PRAKTISK INFORMATION:

Venue:

STRØM
Niels Hemmingsens Gade 32
Gråbrødre Torv
1153 København

 

Program for burst 1 d. 19.11.2013:

11.15 – 12.00
Velkomst ved Diageo
Information om World Class – visning af 2 videoer

Præsentation af brands
12.00 – 13.00

Præsentation ved Max La Rocca
13.00 – 14.00

Frokost for deltagerne
14.00 – 18.00

Konkurrence

Danske burst 1-deltagere i vilkårlig rækkefølge:

  • Simon Tolsgaard
  • Daniel Lundberg
  • Kasper Riewe Henriksen
  • Nicolas Skovgaard
  • René Hedeland Larsen
  • David G. Nielsen
  • Soren Krogh Soerensen
  • Anders Arnfred
  • Nikolaj  Brøndsted
  • Stefano Censi
  • Rasmus Juul
  • Martin Johansen
  • Anders Henze-Pedersen
  • Hardeep Rehal
  • Mikkel Stern-Peltz
  • Andreas Maretti

 

Dommerpanelet

Max La Rocca, europæisk Diageo World Class-ambassadør
Daniel Dove, britisk brandambassadør for Zacapa

spot_img

Related articles

Kasper Ryttersgaard Jacobsen bliver ny ejer og administrerende direktør i Strandgaarden

Strandgaarden, en af Danmarks mest traditionsrige importører og distributører af vin og spiritus, får ny administrerende direktør og...

Jobnyt: Lars Anton Sand Christensen skifter til Bardjus

Lars Anton Sand Christensen tiltræder i januar som Country Manager hos Bardjus og skifter fra Original Tender efter flere år i bar- og brandbranchen.

MONIN vinder “Best European Food & Beverage Supplier 2025” – en markant sejr for kaffe- og cocktailscenen

MONIN er blevet kåret som “Best European Food & Beverage Supplier 2025” ved European Coffee Symposium i Berlin. En markant anerkendelse af brandets rolle i kaffe-, cocktail- og hospitalitybranchen – og et stærkt signal til professionelle over hele Europa.

Ny EU-dom: Alkoholfri drikke må ikke kaldes “gin” – heller ikke som ‘non-alcoholic gin’

EU-dommen slår fast: Hvis en drik ikke indeholder alkohol, må den ikke markedsføres eller kaldes “gin” — heller ikke som “non-alcoholic gin” eller lignende. Det betyder, at alkoholfri “gin-alternativer” bliver nødt til at droppe navnet gin og finde et alternativt navn, selv om flasken klart angiver, at drikken er uden alkohol. Beslutningen kommer efter en klage mod en producent, der markedsførte en drik som ”Virgin Gin Alkoholfr