Verdens bedst sælgende rom får nyt look

Date:

Share post:

Det har været en travl vinter for Bacardi, verdens bedst sælgende rom, der i øjeblikket rejser verden rundt med den store cocktail-konkurrence Legacy. I tirsdags var Bacardi Legacy forbi København, og nu er der igen nyt fra romgiganten: Bacardi lancerer et spritnyt re-design af den ikoniske, lysegrønne flaske og mærkatet med den karakteristiske, sorte flagermus.

De nye flasker er i handlen fra april.

 

Detaljerne er afgørende, når den perfekte cocktail skal serveres. Derfor introducerer Bacardi i dag et re-design af den klassiske Bacardiflaske- og mærkat, der sammen med foråret kommer til Danmark i april. Det nye design af den verdenskendte romflaske er udformet i ægte art deco stil og sikrer, at de dyrebare dråber ikke hældes ved siden af glasset.

En højere, slankere flaske giver et solidt greb og en snorlige stråle, når weekendens Cuba Libre og Mojito skal mixes.

Også Bacardis mærkat har fået en makeover, og det er af den bæredygtige slags. Papiret er nemlig lavet af sukkerfibre, som er et restprodukt, der opstår under tilblivelsen af rom, og kommer på både den lyse og den mørke Bacardi.

Bacardi rommens unikke smag har inspireret cocktail pionere verden over til at opfinde nogle af verdens mest berømte opskrifter som Bacardi Mojito og Bacardi Cuba Libre. Derfor har vi selvfølgelig også fået hjælp fra de dygtigste bartendere til at designe en flaske, der imødekommer deres behov“, siger Jacob Briars, Bacardi Global Advocacy Director.

Redesignet er resultatet af adskillige kreative processer, der tager udgangspunkt i Bacardis unikke historie. Den nye flaske og det nye mærkat har flere af de originale Bacardi kendetegn, som logoet med flagermusen, der repræsenterer familiesammenhold, og som er inspireret af det tidligere 1900-tal. Den cubanske art deco stil afspejler også Bacardi´s historie.

Den danske vinder af Bacardi Legacy, som om lidt skal repræsentere Danmark ved den internationale finale i Sydney, ser frem til at indvie de nye flasker, når han mixer sin Harlequin-cocktail down under til maj.

Flaskens udformning og visuelle udtryk er vigtigt. Det giver en følelse af eksklusivitet og lækkerhed, når man kan hælde af en smuk flaske. Kunderne holder ofte øje med, hvordan man mixer deres cocktail, så det er en fornøjelse at hive en smuk flaske ned fra hylden. Det er prikken over i’et i den ultimative cocktailoplevelse” siger Jonas Andersen, der til daglig arbejder som bartender på Strøm Bar i København.
I Danmark findes flasken på hylderne fra april.

bacardi bottle

mojito_tilbud-kit

spot_img

Related articles

1883 Sirup skifter agentur i Danmark – BKI overtager distributionen

1883 Sirup skifter dansk agentur fra 1. februar, hvor BKI overtager distributionen efter Innsale. Skiftet kan styrke brandets position i kaffemarkedet – men rejser også spørgsmål om fokus på bar- og cocktailvarianter.

Vinhuset overtager Bevco – opkøb efter rekonstruktion og fortsat konsolidering i vin- og spiritusbranchen

Vinhuset.dk overtager Bevco.dk efter rekonstruktion og viderefører brandet som del af en større nordisk e-commerce-strategi. Opkøbet sker efter frasalg og omstrukturering, mens kreditorer efterlades med gæld på ca. 17,8 mio. kr.

Strandgaarden overtager de eksklusive distributionsrettigheder til Bornholm Spirits

Strandgaarden har overtaget de eksklusive distributionsrettigheder til Bornholm Spirits. Samarbejdet samler et stærkt dansk spiritusbrand med et landsdækkende kommercielt setup.

Studenterbolaget skifter navn til Alcora efter 15 år

Studenterbolaget skifter navn til Alcora efter 15 år. Med en bredere B2B-profil og volumenaftale via Inco positionerer Alcora sig som totalleverandør af drikkevarer til studenterfester, events og virksomheder.