Sjovt nok, så kommer Tuborgs julebryg også på markedet i 2010 – og igen med pomp og pragt. I år er datoen 5. november, og klokkeslettet er – som vanligt – 21:00 på stort set alle barer i hele landet.
Forfatter: Barchefen
-
“Undersiden” af whisky-verdenen.
Skotland, Irland og Nordamerika er de steder, som langt de fleste forbinder med whisky. Sandheden er dog, at whiskyproduktion har spredt sig til alle verdens hjørner. Pris og kvalitet varierer meget, men er det kan være investeringen værd, hvis man gerne vil servere noget, man ikke finder alle steder.
Skandinavien og norden
Denne lille tur rundt i whiskyens verdens starter under hjemlige himmelstrøg. Man har før forsøgt sig med whisky produktion i Danmark under navnet Cloc whisky. Man måtte til sidst indse, at mere fordampede fra destilleriet end man fik solgt, og det lukkede i 1970erne.
Efter årtusindskiftet har man dog fået mod på at lave whisky igen. I Stauning finder man Stauning Whisky, og man kan allerede nu reservere en flaske, som gerne skulle blive tappet engang i 2012. I Sydjylland er man ved at stable Fary Lochan destilleriet på benene. Her regner man med at kunne tappe whisky engang i 2013-2014.
Hvis man ikke kan vente med at smage skandinavisk whisky, skal man bare besøge vores svenske naboer. Destilleriet går under navnet Mackmyra og tilbyder flere forskellige aftapninger. I Finland har man faktisk hele to destillerier. Det er Panimoravintola Beer Hunter’s og Teerenpeli destilleriet.
Europa
Man kan rent faktisk finde whisky i rigtige mange europæiske lande. Tyskland, Østrig, Spanien, England, Wales, Frankring, Holland, Tjekkiet, Schweiz og Polen er alle lande, der producerer whisky. Det er svært at sige noget generelt om whiskyen, på grund af mængden, men to lande skal fremhæves.
Det første er Tyskland, alene på grund af mængden af destillerier, der dukkede op efter Tysk whisky boomede i 1980erne. Når whisky produktionen når et vist omfang, begynder whiskyen at blive prismæssigt langt mere konkurrence dygtig og desuden en betydelig del lettere at få fat på uden at skulle kæmpe vildt og inderligt for at få fat på en af få flasker.
Spanien skal også fremhæves, fordi de har destilleriet DYC(forkortelse for Destilerias y Crianza del whisky). De producere 20 million liter whisky om året, der er specielt tilpasset det sydlandske klima. Derudover er det en del billigere end både irsk, amerikansk og skotsk whisky, og den kan nydes i varmt vejr og er meget velegnet til at blande i drinks. Undertegnede kan hilse og sige, at den smager dejligt med ginger ale og et par isterninger.
Asien
Hvis man rejser mod øst, finder man også flere whiskyproducerende lande heriblandt Indien, Pakistan, Thailand, Taiwan og Japan. To lande skal igen fremhæves. Indien har omtrent 10 destillerier, og et enkelt destilleri har også fundet vej til det europæiske marked. Det hedder Amrut og findes i flere varianter, men er ikke alders mærket. Det helt store whisky land i Asien er dog Japan, både når det gælder produktion og kvalitet.
Man har lavet whisky i Japan i snart 90 år, men det har vi vesterlændinge ikke givet særlig meget opmærksomhed, hvilket er en skam. I 2001 fik en whisky fra destilleriet Nikka vurderingen “bedste af de bedste” ved en whiskysmagning arrangeret af “Whisky Magazine”. Siden har japansk gjort sig positivt bemærket i lignende sammenhænge. Noget endeligt gennembrud i vesten er det dog ikke blevet til endnu. Japansk whisky er inspireret af sine skotske “fætre”, men har alligevel nogle kendetræk, der giver japansk whisky sit eget særkende.
Down-Under
Whisky produktion er også kommet til landet down-under og dets nabo New Zealand. Whisky produktion blev startet i henholdvis 70erne og 80erne i New Zealand og Australien dog med mest succes i sidstnævnte land. I Australien startede det hele i Tasmanien, hvor brødrene Bill og Lyn Lark, mente, at Tasmaniens kildevand kunne bruges til whisky. Brødrene kæmpede i lang tid mod lovgivningen på området, men fik lanceret deres færdige whisky i 1998. Andre har senere fulgt i Lark brødrenes fodspor.
At skaffe whisky fra de destillerier og lande, der er blevet nævnt i artiklen, vil kræve et mindre detektivarbejde i nogle tilfælde. Det er dog langt fra altid tilfældet, og meget kan også let skaffes gennem en fornuftig whisky handler, men hvis vil have fat på en flaske dansk whisky, må man væbne sig med tålmodighed.
-
Icewine – En lækkerbisken for den søde tand
Icewine er betegnelsen for vin af druer, der har fået lov at fryse til is på vinstokken, og benyttes især som dessertvin. Icewine ses især i Tyskland og Østrig, men er også en kostbar specialitet i Canada samt som “Vin de Glace” i Alsace. Den første icewine blev faktisk til ved et tilfælde i Tyskland i 1800-tallet, hvor pludselig frost tvang vinbønder til at høste før tid. (mere…)
-
Servering af whisky
For den uindviede vil servering af whisky umiddelbart virke så let som at åbne flasken og hælde, men det er langt fra så simpelt. Der findes flere skoler inde for whiskyservering, og det er ikke, altid de kan enes.
Nogen kræver is, mens andre vil blive gasblå i hovedet af ophidselse, hvis man bare nævner whisky og is i samme sætning. Denne lille guide skulle gerne give indblik i de forskellige måder, man kan anvende bruge whiskyen.
Whisky-drinks og -cocktails
En måde at bruge whiskyen på er selvfølgelig i en god cocktail eller i blandede drinks. Mulighederne er nærmest uanede.
Man kunne for eksempel blande sig en elegant Mint Julep, eller hvis man var i humør til noget mere udsædvanligt, er der også drinken ”the irsh cow”, der er et skønsomt mix af varm mælk og irsk whiskey. I sidste ende er det kun kreativiteten, som sætter grænserne.
On the rocks
Når noget serveres ”on the rocks”, betyder det som bekendt, at det serveres over is. Der er flere grunde til at tilsætte is til whiskyen. Den første grund giver sig selv. Kulden og vandet fra isterningerne fjerner den brændende alkohol smag og giver en blød og behagelig drink.
Isvandet fjerner til gengæld også smagsnuancer fra whiskyen, men hvis du står med en middelmådig whisky, der i forvejen ikke bombarderer dig med smagsindtryk, kan isen gøre de fleste whiskyer drikkelige.
Jack Daniels serveres tit ”on the rocks”, og kaldes blandt kendere bare ”Jack on the rocks”. Det er en simpel anretning, men der findes en enkelt faldgruppe. Hvis man tilsætter for meget is, kan alkoholen og en varm håndflade hurtigt gøre kål på isterningerne, og gøre det hele lige lovligt udvandet.
Det er igen noget, der virker indlysende, men skribenten har set mangt en whiskydrink lide en pinefuld druknedød, fordi en bartender var overivrig med isen.
Neat
Whisky kan selvfølgelig også nydes rent eller ”neat”, hvis man bruger det engelske udtryk. Det betyder selvfølgelig, at man får hele den uforfalskede smagsoplevelse lige fra flasken. Der er dog meget disput i whiskyverdenen over spørgsmålet: Vand eller ikke vand?
Det hele handler om hvorvidt, man skal tilsætte almindelig postevand(eller kildevand hvis det ikke kan blive rent nok), når man nyder whisky rent. Der er tre grundlæggende ideer.
Nogle mener, at man bør fortynde whiskyen, indtil den når en alkohol styrke på omkring 40 %. Til whisky smagninger kan whiskyen bliver fortyndet så meget som til omkring 20 % alkohol. Det skulle fjerne det værste bid fra alkoholen, sådan man bedre kan smage whiskyen. I nogle tilfælde er det også en nødvendighed, siden visse whiskyer bliver tappet med en alkohol styrke på over 50 %.
Et andet argument for vand i whisky er også, at det skulle frembringe smagsnuancer i whiskyen og udfolde whiskyens bouquet, hvilket også bidrager til smagsoplevelsen.
En anden lejr mener, at en dråbe faktisk er nok, men de argumenterer ud fra de samme argumenter nævnt før.
Til sidst mener en helt tredje gruppe, at whiskyen ikke skal komme i nærheden af vand. Alt for mange væsentlige smagsnuancer forsvinder lige så snart vand kommer ind i billedet, og man skal derfor tage sin whisky ren.
Whiskyverdenens største profiler er rygende uenige, men i sidste ende må det være et spørgsmål om smag og behag for alle dem, der bare nyder whisky på hobby basis.
Med en god cigar
I disse tider hvor rygere er et jaget folkefærd, er det nok ikke den mest politiske korrekte kombination, men ikke desto mindre kan de to luksusprodukter komplimentere hinanden.
Undertegnede har aldrig røget noget som helst i hele sit liv og kan derfor ikke udtale sig kvalificeret om cigarer, men Whisky Magazine samlede for nogle år siden en række eksperter fra hele verden for at finde de perfekte kombinationer mellem skotsk whisky og cubanske cigare.
Resultatet blev i magasinet beskrevet som ”a match made in heaven”. Derudover har man også eksperimenteret med whisky, der smager af cigarrøg, sådan de bedre kan komplimentere en god cigar.
At lave det perfekte match mellem cigar og whisky skulle være en kunst i sig selv, men man ville nok få mindst lige så svært ved at finde en bar, der ville tillade én at ryge indenfor. Hvis det hele skulle gå op i en større enhed, kan man efter signende vente sig en oplevelse ud over det sædvanlige.
Glas
Der findes generelt to slags glas, der egner sig til servering af whisky.
For det første findes der den klassiske tumbler, som er et lavt cylinderformet glas. Det er også den type glas, der oftest forbindes med whiskyglas. Glasset er fint, hvis man bare skal have en enkelt drink eller to på sin lokale bar, men hvis man skal have noget udover det sædvanlige, er det en anden type glas, man skal have fat i.
Disse glas kaldes ofte sniffer glas og ligner meget cognac glas med den forskel, at de tit er en smule slankere og højere. Glassets form gør at whiskyens duft bliver samlet og koncentreret, sådan man bedre kan opfange de forskellige duftnuancer.
Servering og smagning af whisky er en mindre videnskab for sig selv, men med denne viden i bagagen, burde man være klædt på til at gøre de gyldne dråber ære.
-
Tom Collins
Drinken Tom Collins (også kendt som John Collins) har en lidt skæggere historie at fortælle, end mange andre drinks. Tom Collins blev nemlig, i 1870’erne, brugt i en form for joke, hvor folk blev overtalt til at gå ind på barer og spørge efter en fyr, der hed Tom Collins. Hamrende smart markedsføring!
Den oprindelige Tom Collins-opskrift var ret krads, og bestod primært af Gin, tilsat lidt citronsaft og sirup, men den mere moderne version er tilpasset det mere gin-forskrækkede publikum.
Ingredienser
- 4,5 cl. gin
- 3 cl. citronsaft
- 1,5 cl. Gomme sirup
- 6 cl. danskvand
- Et skvæt Angustora Bitter
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Alle ingredienser hældes i et Collins-glas (højt glas) fyldt med is.
- Med din bar-ske rører du forsigtigt rundt.
- Pynt med lemon twist og maraschinobær.
- Servér!
Variationer
- Ron Collins: erstat gin med rom
Drinken er super god i sommervarmen; frisk, uden at være sur, og med en dejlig smag af gin – hvis altså du vælger en ordentlig gin, fx Tanqueray eller Bombay.
Du kan bl.a. læse mere om Tom collins på wikipedia.com
-
Alkoholfri øl er en pligt
Har I alkoholfri øl i den bar du arbejder? Og reklamerer I for den tydeligt, enten på prislister, opslag eller vinkortet? Hvis du kan svare nej til bare ét af ovenstående spørgsmål, så bryder din arbejdsplads faktisk Restaurationsloven…! (mere…)
-
Apple Spandapple
DM i cocktail 2010 er blevet afholdt, og vindercocktailen blev Apple Spandapple, opfundet af Kasper Riewe Henriksen, vi også tidligere har omtalt her på bartendermagasinet.
Cocktailen kan allerede nu prøves på Ruby Bar i København, hvor han arbejder. Du kan også prøve kræfter med den selv, og her er opskriften:
Ingredienser
- 4 cl. Larios Gin
- 2 cl. Manzana Verde
- 1 cl. Monin Gomme
- 3 cl. limejuice
- 1 cl. pasteuriseret æggehvide
- ½ æble
- Stødt kanel
- Isterninger
Fremgangsmåde
- Gin, Manzana Verde, Monin Gomme, limejuice og pasteuriseret æggehvide shakes grundigt med isterninger.
- Hældes i et passende drinksglas.
- Pynt med æble og kanel
- Servér.
Har du prøvet den? Hvis ja, hvad synes du så om den?
-
Lær at kende forskel på Caffe Latte, Cappuccino, Latte Macchiato etc.
I dag sættes der ingen grænser for hvordan man differentierer sin kaffe og gør den unik. Ligesom i cocktailverdenen er antallet af forskellige varianter steget med eksponentiel vækst de seneste par årtier. Begrundelsen herfor kan være det globale marked, som netop gør det muligt at efterspørge disse interessante varer.
Nedenfor præsenterer jeg en række af de mest almindeligt forekommende typer café-kaffe, med kendetegn og opskrifter. Listen med forskellige typer café-kaffe kan fortsættes i al uendelighed, men disse typer er de mest populære i Danmark og jeg håber hermed, at I har fået bedre styr på forskellen af disse og deres kendetegn.
Almindelig filterkaffe
Den almindelige kop filterkaffe er næsten uddød. Den er efterhånden blevet svær at opdrive på caféer, og hvis man skal have det, der bare ligner, må man bede om en kop Caffe Americano (Amerikansk kaffe), som er 1/3 del espresso kaffe og 2/3 varmt vand.
Kendetegn: Sort, som vi vel alle kender den.
Espresso
Espresso stammer tilbage fra starten af 1900-tallet, har sine rødder i Italien og serveres som regel i en lille kop som et shot. Espresso er, i simplificeret udgave, koncentreret kaffe, og er derfor en anelse stærk og kraftig i forhold til almindelig filterkaffe. Nogle søder deres espresso med rørsukker eller almindelig sukker for netop at undgå bitterheden, men primært anvendes espresso i andre varianter af kaffe som f.eks. i de tre nedenstående beskrevne typer; caffe latte, latte macchiato og cappuccino.
Kendetegn: Sort, tyk og serveres i en mindre kop – gerne med lille top af skum.
Lav den perfekte espresso »
Caffe Latte
Caffe Latte eller ”latte”, som vi ofte forkorter det til, stammer også fra Italien og betyder ”kaffe med mælk”. En caffe latte kan laves lige så hurtigt som en caffe americano, da man bruger 1/3 espresso, ca. 2/3 varm mælk og en lille smule mælkeskum. Caffe latte har vundet stor indpas hos mange danskere gennem de sidste år, og er derfor let at finde på de mange caféer – men pas på!
En undersøgelse viser at København har verdens dyreste priser på caffe latte, ikke engang New York, Paris og London kan overgå os, selvom de ellers har et ry for at være godt kørende med priser.
Kendegtegn: Cremefarvet og med cirka en fingersbredde mælkeskum.
Latte Macchiato
Latte Macchiato ligner meget en caffe latte, idet der er masser af varm mælk i bunden plus en lille del espressokaffe i toppen. I Tyskland er denne kaffetype let at finde på diverse caféer. Denne type kaffe er ideel til at inddele i lag – mælk i bunden, blanding af mælk og espresso i midten og ren espresso i toppen. Hæld meget forsigtigt da inddelingen kan være svær.
Kendetegn: Lys med pletter af espresso.
Cappuccino
Cappuccino stammer som mange af de andre typer også fra Italien og laves på 1/3 espresso, 1/3 varm mælk og 1/3 mælkeskum. Mange caféer serverer også cappuccino med chokololadedrys på toppen, hvilket gør den lidt hyggelig. Hvis du, ligesom jeg, elsker at eksperimentere kan du gøre stor nytte af det store lag mælkeskum på toppen, da du med chokoladesauce kan dekorere din cappuccino med diverse mønstre og motiver – kun fantasien sætter grænser.
Kendetegn: Cremefarvet med chokoladedrys på toppen eller dekorativt motiv.
Du you prefer english? Read about the difference between caffe latte, caffe macchiato and cappuccino in english here.
Lideledes findes der rigtig mange måder hvordan man kan twiste sin kaffe, cappucino mm på. Jeg kan bl.a. stærk anbefale med en lille smule lakridslikør i kaffen. Prøv bl.a. liq lakridslikør! 🙂 Mums!
-
Irsk whiskey
I Irland er der knap så mange destillerier tilbage, men til gengæld er produktionen på de få destillerier meget stor. Irland kan også prale med, at de har det ældste licens-udstedte destilleri i verden – nemlig Old Bushmills Destillery, som kunne fejre 400 års jubilæum i 2008.
Lovgivningen i Irland kræver, at en irsk whiskey skal lagres på træfade i minimum 3 år, men de fleste irske whiskeys bliver lageret på sherryfade i minimum 5 år.
Malten i irsk whiskey kommer, ligesom amerikansk whiskey, heller ikke i kontakt med røgen, hvilket tilsvarende betyder du sjældent finder røget irisk whiskey.
Kapitler
-
Amerikansk whiskey
I Amerika foregår det lidt anderledes, da man ikke inddeler whiskey i malt, grain, blend osv. Fremstillingen er næsten ens – forskellen ligger i lovgivningen og destilleringsmetoden.
I stedet for at lave malt whisky på 100 % rug, fremstiller man straight whiskey, som ved lov skal indeholde minimum 51 % af den valgte kornsort, som kan være hvede, majs, byg eller lignende. Desuden destillerer man næsten kun amerikansk whiskey på kolonnedestillatorer, hvilket betyder man kun behøver at destillere sin whiskey én gang. (mere…)
-
Skotsk whisky
Når man fremstiller whisky, starter man altid med at lave malt whisky – også selvom man ønsker en blended whisky som slutresultat. Malt whisky er lavet på 100 % byg.
Fremstillingen kan groft opdeles i fire trin:
- maltning
- mæskning
- fermentering
- destillering.
Under fremstillingen vædes bygkornene, og lægges på et maltegulv indtil de spirer og bliver til green malt. Spiringen stoppes i opvarmningsovne kaldes kilns, hvor malten kommer i kontakt med røgen. Herefter males malten til mel og blandes med varmt vand i et stort mæskningskar – blandingen kaldes maltafkog. Man tilsætter nu gær med det formål, at gæren omdannes til alkohol. (mere…)
-
Uisge Beatha
Whisk(e)yens oprindelse er uklar – irerne og skotterne slås stadig om retten til at kalde sit domæne for ”ophavsland”, og kampen vil sikkert aldrig ende, men fred være med det.
Ordet whisk(e)y stammer fra det gæliske ord usige beatha, som betyder “livets vand”. Whisk(e)y kan både staves med og uden e, men whisky og whiskey er ikke det samme – whisky er fra Skotland og whiskey er fra Irland og Amerika. (mere…)
-
Whisk(e)y og dens unikke karakteristika
I dag er whisk(e)y en af verdens mest foretrukne spiritus. Whisk(e)y nydes oftest straight up eller on the rocks i et whisk(e)yglas, men kan også anvendes i lækre whisk(e)ybaserede cocktails, som i Lynchburg Lemonade, John Collins eller klassiske Old-fashioned. I dag er de førende whisk(e)y producerende lande Skotland, Irland og USA.
Whisk(e)yverdenen er ikke så uoverskuelig, som mange tror, hvis blot man skematiser og kategoriser de forskellige typer.Det har vi gjort for dig, og du kan læse i dybden om de forskellige kategorier her: (mere…)
-
B52
Historien bag drinken (eller shottet) B-52 er diffus — grænsende til ukendt — med ihvertfald er det temmelig sikkert og vist, at den er opkaldt efter de amerikanske bombefly B52’ere (eller Flying Fortresses), der blev brugt under 2. Verdenskrig.
Om navnet så kommer af, at effekten af drinken er den samme som at blive ramt af en bombe, kan vi blot gisne om, men drikker du nok af dem, er det garanteret, at du går ud som et lys. (mere…)
-
Long Island Iced Tea
Long Island Iced Tea er et fantastisk, men farligt, bekendtskab. Problematikken ligger i, at den (hvis lavet korrekt) smager som ice tea, men samtidig indeholder en meget høj mængde spiritus.
Sagt på en anden måde: Den er væk, før du opdager, hvor fuld du er ved at blive af den!
Long Island Iced Tea blev første gang serveret i slutningen af 1970’erne af Robert “Rosebud” Butt, der dengang var bartender på den verdenskendte natklub “Oak Beach Inn” på Long Island, NY. (mere…)
-
Fik du fat i j-dag tilbuddet?
Forleden sendte vi et knaldgodt, super eksklusivt tilbud på limited edition J-dag ølglas ud til Bartendermagasinets Facebook Fans.
Hvis du også vil have fat i tilbuddet, så skynd dig at blive fan af Bartendermagasinet her: Bliv Fan af Bartendermagasinet på Facebook nu
I aften sender vi en reminder ud med detaljerne, så du kan nå at modtage glassene inden fredag. Bemærk, at tilbuddet på ølglassene er begrænset, så du skal være hurtig!
-
10 drinksopskrifter til halloween
Hvert år den 31. oktober er det halloween, der er en tradition der især kendes fra USA. På dansk hedder traditionen Allehelgensaften, og især på gymnasier og universiteter landet over er det et ofte benyttet tema til fester.
Halloween gør meget brug af farverne sort og orange, set i fx græskarlamper i mørket, og derfor er det oplagt, at servere drinks der matcher dette farvetema.
Men hvad skal man egentlig drikke til sådanne fester og events? Drinks er svære at lave sorte, med mindre de nærmest består af 100% lakrids (Ga-jol, Hot’n’Sweet og lignende), men dette skal nu ikke være en hindring for at skabe den rette stemning i baren. (mere…)
-
J-dag 2009 – sneen falder snart
Tuborg J-dag 2009 – sneen falder fredag d. 30. oktober kl. 20.59! (mere…)
-
Syntetiske blandingprodukter til alkohol – føj!
Det er kommet mig for øre, at producenterne af de syntetiske blandingsprodukter (wannabe-cocktails), som man blander op med spiritus, har god vind i sejlene.
Det skræmmer mig!
Der er simpelthen ikke noget, der slår en håndlavet mojito lavet med friske limeskiver og mynteblade, en god, ikke-sprittet rom og groft, naturligt rørsukker.
Jeg kan selvfølgelig godt se det smarte i, at man kan have en flaske med en væske mixer stående i barskabet i laaang tid, og så bare lige hælde lidt spiritus i, så har man en drink. Eller endnu smartere: et pulver, man bare lige rører op med vand og sprut!
Christ! Et er, at disse produkter har næsten uendelig holdbarhed, hvilket indikerer et unaturligt højt indhold af konserveringsmidler og tilsætningsstoffer – hvordan kan det være indbydende? Noget andet er, at det endnu ikke er lykkedes mig et finde et af disse “drinks”-produkter, der ikke smager syntetisk.
Der, hvor det helt glipper for mig, er når barer og caféer tyer til den løsning – WTF?! Hvis man forventer, at kunderne betaler 30-50 kroner for en sådan drink (hvad vel er det højeste man kan tillade sig,) så skal den sgisme da ikke laves af syntetiske kemiprodukter!
Fandme nej – kom så ind i kampen!
Skal man endelig bruge noget. Tag produkter der levere kvalitet. Eksempelvis Monin sirup.
-
Copenhagen Cocktail
Så fik København sin egen signaturcocktail!
I forbindelse med Copenhagen Cooking, der er en madfestival, der har præget hovedstaden i uge 35/2009, blev der afholdt cocktailkonkurrence på hotel St. Petri.
En signaturcocktail er en cocktail/drink, der symboliserer eller brand’er et produkt/en service eller lignende – i dette tilfælde en by. Af andre signaturcocktails kan nævnes Manhattan, Singapore Sling, Cuba Libre og Long Island Iced Tea.
Og hvad hedder drinken så? Jo, den hedder såmænd noget så originalt som “Copenhagen”, og her er opskriften:
Ingredienser
- 5 cl. Bols Genever
- 2 cl. Cherry Heering Liqueur
- 2 cl. friskpresset limejuice
- 2 cl. sukkersirup
- 1 stænk Angustora Bitter
- 1 Orange-twist
Fremgangsmåde
- Genever, Cherry Heering, sirup, Angustora og limejuice shakes grundigt.
- Cocktailen sies op i et højstilket glas.
- Pynt med en orange-twist
- Servér.
-
Involvér kunden – lav unikke drinks
Hvis du vil have kunder der kommer igen og igen, så prøv at involvere kunden i tilberedningsprocessen af “unikke” drinks. Det er klart, at det selvfølgelig ikke skal tage overhånd, og i en travl bar er det måske ikke så god en idé, men så er der heldigvis mange andre måder at involvere kunden på.
Der er mange måder at gøre det på, alt lige fra at lade kunden bestemme ingredienserne, til at lade vedkommende lave drinken, fx ved at kunden selv shaker den. En anden måde er “100 kr. shot’et”, som du kan læse om her. (mere…)