Breaking
BCB Berlin tilbyder gratis billet – mens kampen om barbranchen bliver hårdere
København, DK — 25.09.26Subscribe

Icewine - En lækkerbisken for den søde tand

Af Barchefen·20.08.2010· 1 min læsning
Del artikel
Ice wine flaske og glas, sød dessertvin lavet af frosne druer.

Icewine er betegnelsen for vin af druer, der har fået lov at fryse til is på vinstokken, og benyttes især som dessertvin. Lær mere om icewine her.

Icewine – sød dessertvin fremstillet af frosne druer Icewine er betegnelsen for vin af druer, der har fået lov at fryse til is på vinstokken, og benyttes især som dessertvin. Icewine ses især i Tyskland og Østrig, men er også en kostbar specialitet i Canada samt som "Vin de Glace" i Alsace. Den første icewine blev faktisk til ved et tilfælde i Tyskland i 1800-tallet, hvor pludselig frost tvang vinbønder til at høste før tid.

Fremstillingsprocessen for icewine

Ved fremstillingen af icewine lader man druerne blive på vinrankerne frem til vintermånederne, hvor frosten sørger for at “udtørre” druerne og dermed højne koncentrationen af både sukker og smagskomponenter. Når temperaturen falder under -7° C, høster man og presser druerne. Denne ædle druesaft får herefter lov til at koldgære og modne langsomt, hvilket er med til at give den karakteristiske smag. Gæringsprocessen standses, når aromaerne fra denne proces er fuldt udviklede og restsukkerindholdet er på 15-20 %. Vinen har ingen "ædel råddenskab" (Botrytis eller på tysk Edelfäule), men er med sit høje syreindhold både behagelig at nyde ung og samtidig har den næsten uendelig holdbarhed.

Fakta om icewine

  • I farven er icewine fed, gylden med tropiske aromaer af papaya, mango og abrikos – en silkeblød, koncentreret og intens aromatisk dessertvin.
  • Prisen for en god icewine spænder fra ca. 140 kr. og opefter for 250 ml. - men er hver en krone værd.
  • En gudedrik til desserter (dog ikke for søde) samt til frisk frugt, paté og oste.
  • Nydes af små glas og ved en temperatur på ca. 12 grader.
Tags
B
Skrevet af
Barchefen
Chefredaktør

Skriver om branchen, nye brands og bevægelser i den danske bar-scene. Har fulgt drinks- og spiritusverdenen tæt siden 2007.

Se alle artikler →

Kommentarer

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Log ind eller opret profil

Læs også