År: 2008

  • Drinks med champagne

    Drinks med champagne

    Champagne, brut, Asti – kært barn har mange navne, men fælles for disse er, at der er bobler i. Overklasse-drikken, der især drikkes ved højtider og når der er noget der skal fejres, har rødder helt tilbage til 1400-tallet i byen Reims i Champagne-distriktet i Frankrig, hvorfra den blev sendt ud til Europas kongelige og adelige.

    Champagne defineres som

    […] en alkoholisk, mousserende vin lavet ved sekundær fermentering af hvidvin, hvorved der dannes kulsyre […]

    og har gjort sit indtog i en lang række klassiske og moderne drinks og cocktails, og herunder kan du finde nogle stykker, der egner sig glimrende til fx nytårsaften.

    Af kendte mærker kan nævnes (i tilfældig rækkefølge):

    • Dom Perignon
    • Veuve Clicquot (Den Gule Enke)
    • Krug
    • Möet & Chandon
    • Cristal, Louis Roederer

    Find flere lækre champagne hos Mix Meister.dk
    Ud over de ægte champagner fra vindistriktet af samme navn, findes der også en række af “uofficielle” bobler, der – ligesom i tilfældet med fx cognac og bordeaux vine – ikke må markedsføre sig under betegnelsen “champagne”, hvorfor de typisk går under navnet “brut” (der frit oversat betyder “bobler”).

    I Danmark er de mest kendte brut’er nok:

    • Freixenet
    • Asti

    Cocktails med champagne

    Gylden sommerhit

    Ingredienser:

    • 1/1 champagne
    • efter behag sodavand San São
    • 2-3 stk. flækkede, frosne vindruer.

    Fremgangsmåde:

    Champagneglasset fyldes 1/2 -3/4 op med champagne, hvorefter San Seo’en tilsættes.

    Servering:

    Lige inden serveringen tilsættes de frosne vindruer.

    Black Velvet

    Ingredienser:

    • Champagne
    • Porter

    Fremgangsmåde:

    Fyld et Champagne Glas halvt op med porter øl og top glasset med champagne.

    Servering:

    Pynt med et sort sløjfe omkring glasset. Perfekt til nytår.

    Yderligere links og læsning

    Du kan finde mange flere champagnecocktails og -drinks på nedenstående link:

  • 10 tommelfingerregler for bartendere

    10 tommelfingerregler for bartendere

    Det er altid rart med tommelfingerregler når der er høj bølgegang i baren, men også i hverdagen kan de vise sig at være rare at kunne.

    Jeg har derfor sammensat en lille liste med diverse tommelfingerregler og finurligheder, som jeg selv – i større eller mindre grad – gør brug af, både når jeg arbejder, og som privatperson: (mere…)

  • Drinksdatabasen.dk overdrages til Bartendermagasinet

    Hvis der er nogle af jer, der i ny og næ stikker næsen forbi Drinksdatabasen.dk, er der god chance for, at I allerede ved det jeg står foran at røbe:

    Pr. 1. januar 2009 overtager jeg nemlig Drinksdatabasen.dk fra min gamle kollega, Mads, der startede siden helt tilbage i 2002. Jeg har selv været medadministrator siden… ja, kan ikke engang huske det mere, men måske 2003? Det er ihvertfald mange år siden 🙂
    Mads har desværre ikke længere tid til at vedligeholde siden, og som tak for hjælpen, overdrager han den til mig.

    Jeg vil derfor gerne sige tak til Mads for godt samarbejde gennem årene, og i samme åndedrag åbne op for, at I, brugerne af siden, kan fortælle mig, hvad I synes er godt og skidt på Drinksdatabasen.dk. Jeg kan ikke love at alle forslag bliver implementeret, men jeg kan ihvertfald love, at jeg vil læse hver eneste af dem.

    Og bliv endelig ved med at indsende drinks og kommentarer – uden dem ville drinksdatabasen ikke være blevet til det den er i dag, hvilket Mads og jeg kun har jer brugere at takke for!

    Update: Efter lidt snakken frem og tilbage, er vi blevet enige om at køre Danmarks bedste drinksdatabase sammen – som vi plejer.

  • Eventmanager – hvad kræver det?

    Eventmanager – hvad kræver det?

    Event management handler om projektledelse, styring og udvikling af festivaler, store fester og events og mange andre ting. Event management indebærer en viden omkring afsender, identifikation af målgruppen, udarbejdelse af konceptet, logistik og koordinering af de tekniske aspekter før selve eventen.

    Som Event Manager er du ansvarlig for planlægning og udførelse af eventen. Du skal være kreativ, have en forståelse for tekniske og logistiske elementer der skaber succes ved alle arrangementer. Dette indebærer også design, audio/visuel produktion, budgetter, forhandling og selvfølgelig kundeservice. Du er med fra starten under skabelsen af konceptet. Du ser stedet an, får en masse informationer du skal handle ud fra, diskuterer økonomi, planlægning og sikkerhed. Det er en profession, som kræver multitasking.

    Lej en mobilbar

    Mit udgangspunkt

    Jeg er en del af en netværksforening, som i oktober 2008 afholdt en nationalkongres med efterfølgende fester (både fredag og lørdag) i Århus med 500 gæster begge aftener. På grund af min baggrund og deltidsjob som bartender i over 5 år, fik jeg ansvaret for, at alt gik op I en højere enhed. Mit job som bartender har primært bestået I kundeservice på bar/ cocktail-steder.

    Her er det vigtigt at man har det sjovt, snakker med kunderne, skaber mersalg, er professionel, kender sine drinks, er stolt af sit arbejde, kender sine kunders smag og personlighed og læser deres valg før de selv er klar over det. Sekundært har jeg varetaget diverse management opgaver.

    Sådan gik jeg frem

    Jeg satte mig for at lave en infomappe til de 15 professionelle bartendere jeg ville have med på mit team, som jeg sendte rundt i god tid inden arrangementet.

    Mappen indeholdt ting som :

    • Antal gæster
    • Temaer
    • Dato
    • Sted
    • Mødetider
    • Programmet for de 2 dage
    • Kontaktoplysninger for bar staff
    • Kontaktpersoner i mit fravær
    • Prislister
    • Lister over bar-teams og bar-chefer
    • Drinkskort
    • Plantegning af stedet
    • Barguide, der indeholdt forventninger til
      • bartenderne
      • modtagelse og håndtering af gæster
      • uniform
      • spisning
      • pauser
      • rygning
      • telefon
      • underretning om sygdom, samt
      • alkohol politik for staff
    • Information om
      • barkonkurrencer
      • drikkepenge
      • tyveri / stoffer
      • personalegoder.

    Vi fik Jack Daniels som sponsor med events og merchandice.

    Nogle gode (og vigtige) råd

    Når du modtager varer så lav en optælling så du er sikker på at du skriver under for de varer du har modtaget. Og det samme gælder for afhentning.

    Alle disse opgaver, møder og briefinger har for mig været nogle gode lærerprocesser omkring lederskab og de udfordringer, man møder når man skal planlægge store events: at kunne udvise beslutsomhed og lederskab, hurtigt overveje forskellige beslutninger og løsninger og turde træffe de rigtige valg. Disse er, sammen med situationsfornemmelse og empati gode menneskeevner, der er ekstremt vigtige, hvis du gerne vil arbejde med mennesker.

    Jeg har brugt en masse psykologi, og stadig lært en masse om konflikthåndtering. Du må ikke binde dig til et arbejde som du ikke kan komme væk fra, for så du mister overblikket over festen. Du skal hele tiden være rundt og følge op på at alle barer har det de skal bruge, gæsterne er tilfredse og stemningen er god.

    Sørg for at have tænk en masse nødløsninger igennem i tilfælde af, at alting måske ikke går som planlagt. Hvis barerne løb tør for forskellige ting, har du personer klar, du kan ringe til og som kunne rykke ud og skaffe det du skulle bruge. Ros dine ansatte for veludført arbejde eller når du kan se de gør det godt. Alt sammen små ting der for mig har været enormt lærerige, og har givet mig nogle fede oplevelser sammen med resten af staff.

  • Sneen falder snart – J-dag 2008

    Det er da klassisk julestemning!

  • Cosmopolitan

    Cosmopolitan

    Ligesom mojito’en er blevet vældig populær, har også cocktailen Cosmopolitan fundet vej til flere og flere drinkskort i den senere tid. En del af populariteten i Danmark (og generelt vestlige lande) tør jeg godt tilskrive tv-serien Sex and the city, der har gjort det sexet og sjovt at drikke cocktails – ikke kun Cosmopolitan, men over en bred kam.

    Der er en del personer der påstår at have opfundet den originale opskrift på Cosmopolitan (eller Cosmo), men ingen kender vist den sande historie. International Bartenders Association benytter dog en opskrift, der lægger sig tættest op af denne version:

    What overwhelmed me was the number of people who ordered Martinis just to be seen with a Martini glass in their hand. It was on this realization that gave me the idea to create a drink that everyone could palate and was visually stunning in that classic glass. This is what the Cosmo was based on.”
    — Citat: cheryl Cook

    Hendes originale opskrift beskrives således:

    “Absolut Citron, a splash of Triple Sec, a drop of Roses lime and just enough cranberry to make it oh so pretty in pink.”
    — Citat: cheryl Cook

    Ingredienser

    • 3 cl vodka
    • 2 limebåde
    • 1 cl triple sec eller Cointreau
    • 5 cl tranebærjuice

    Fremgangsmåde

    1. Vodka, triple sec/Cointreau og tranebærjuice hældes i en shaker med masser af is.
    2. Limebådene knuses i shakeren, og smides deri.
    3. Shake drinken grundigt, indtil der kommer kondens på ydersiden.
    4. Hæld drinken gennem en si op i et cocktailglas.
    5. Pynt med en limeskive på kanten.
    6. Servér.

    Den opskrift jeg kommer med her, er ikke 100% identisk med IBA’s officielle cosmopolitanopskrift – det er midlertidig den måde jeg foretrækker den på.

    Videovejledning


    Official IBA cocktail: Cosmopolitan

  • Vinguide: Appellations

    Vineyard in Bordeaux

    Jeg har tidligere nævnt, at jeg ikke ved forfærdelig meget om vin, men nu har jeg altså fået lidt indblik i selvsamme, med udgangspunkt i vinområdet Bordeaux, og derfor vil jeg dele min sparsomme lærdom med interesserede læsere.

    Det er vigtigt for mig at pointere, at det er en mini-guide, og dermed ikke udtømmende, i forhold til emnet.

    Med det sagt, så håber jeg I kan bruge den, og skulle en af jer derude have rettelser til den, eller noget at tilføje, håber jeg meget, at I vil dele det med os alle i kommentarerne.

    So… here goes:

    Appellations

    – klassificering (geografisk område)

    Med et brand så stærkt som Bordeaux, er det vigtigt at skabe konsistens i kvaliteten på vinene fra området. Derfor har samtlige producenter i området aftalt at overholde de kvalitetskrav, der står beskrevet i Appellation d’Origine Contrôlée (A.O.C.). A.O.C. opstiller detaljerede regler for blandt andet produktion og mærkning, og kan kun tildeles, såfremt de strenge produktionskrav samt smagsstandarder mødes af producenten.

    I Bordeaux findes der ikke mindre end 57 forskellige appellations, og for at gøre det mere simpelt at overskue, er disse inddelt i 6 overgrupperinger:

    • Médoc & Graves/Pessac-Léognan
      Kommer fra den venstre bred af floden Garonne, samt ved flodmundingen Gironde. De er synonyme med rødvine domineret af Cabernet Sauvignon. Graves/Pessac-Léognan producerer også hvidvine.
    • Côtes
      Kommer fra den højre bred af Garonne samt Dorgogne, og er opkaldt efter navnet på skråningerne i området. Der produceres både rød- og hvidvine
    • Saint-Émilion
      Området producerer primært Merlot-baserede rødvine, og domineres af byen Saint-Émilion, samt de omkringliggende landsbyer Pomerol og Fronsac.
    • Entre-Deux-Mers
      Området producerer hovedsagligt hvidvine, men det er muligt at finde gode, regionale rødvine.
    • Sweet Wines
      Området er angiveligt kendt for at producere sweet wines, omend kendskabet er begrænset i Danmark.
    • Bordeaux Regional Wines
      Dette er den største af grupperingerne, og omfatter alle de mindre, regionale vingårde og -områder. Der produceres rød- og hvidvine, samt rosé. De produceres i hele Bordeaux-regionen, og kvaliteten og prisen afhænger meget af den lokale jordkvalitet og vækstforhold.

    Se også: Stor vinguide 

    OBS: Vær opmærksom på, at appellationerne gælder for hele Frankrig, og ikke kun for Bordeaux-området.

    Hvilken vin er jeres favorit? Personligt drikker jeg gerne en Lussac Saint-Émilion, Chateau Saint Pierre de Rambaud. Den er ikke specielt dyr, men den passer mig fint. Desuden har jeg i de seneste år udviklet en forkærlighed for de krydrede, chilenske vine, men det er en helt anden historie…

  • John Whyte Club Cocktail Competition

    John Whyte Club Cocktail Competition

    Jeg faldt lige over denne cocktail-konkurrence inde på Dansk Bartender Laug’s hjemmeside – tænkte jeg ville dele den med jer.

    Jeg har desværre ikke selv mulighed for at deltage, men måske er der én af jer, der har – i så fald vil jeg meget gerne høre om det.

    Om konkurrencen

    • Konkurrencen er kun for bartendere, der er medlem af John Whyte Club.
    • Du skal være under 40 år.
    • Kategorien, du skal designe din drink ud fra, er: fancy.
    • De tekniske regler, udstukket af IBA, skal overholdes. Du kan finde reglerne her.
    • Deadline, for at indsende din drink, er 30. juni 2008.

    Konkurrencens danske indlæg administreres af Dansk Bartender Laug. Læs mere om konkurrencen, og tilmeld dig, her Konkurrencen er slut.

  • Gode tips til god kundeservice i baren

    Gode tips til god kundeservice i baren

    Det kan være vanvittig svært et definere hvad god kundeservice er – der er altid kunder der forventer A når du giver dem B, og selvfølgelig også det modsatte. Sådan er livet, og det må vi bare lære at leve med.

    Heldigvis er der også generelle regler og guidelines for, hvad der skal til for at en kunde føler sig velkommen som gæst hos dig – både når kunden ankommer, under besøget og når kunden forlader etablissementet.

    Modtagelse af gæsten

    • Servicen bag baren starter allerede i det øjeblik, gæsten træder ind af døren.
    • Tag imod gæsterne ved døren. Dette gøres ved at få øjenkontakt med dem så snart de træder ind.
    • Nik til dem, stik dem et smil, sig velkommen til.
    • En eller anden form for kontakt medfører, at gæsten føler sig velkommen. (mere…)
  • Tip: Farverige isterninger

    Tip: Farverige isterninger


    Der er ikke noget federe end at have tid, overskud og de rette virkemidler, til at lave visuelt flotte drinks og cocktails.

    Et trick, der giver en rigtig fed effekt, er at lave farvede isterninger. Tricket er uhyre simpelt:

    1. Bland saftevand eller lignende, i mange forskellige farver. Sørg for at farven er forholdsvis kraftig (brug eventuelt frugtfarve).
    2. Hæld de farvede væsker i isterningebakker eller -poser.
    3. Smid dem i fryseren.
    4. Vent.
    5. Servér fede, farverige isterninger for dine gæster.

    Skal det være endnu mere fancy?

    Du kan lave effekten endnu mere dramatisk ved at lave isterninger, der ikke med det samme afgiver farve til drinken: (mere…)

  • Fokus på de små detaljer i baren

    Fokus på de små detaljer i baren

    Du kender det godt, det med at nogle barer bare virker mere organiserede end andre – men hvorfor er det lige, at det er sådan, for jobbet er vel i bund og grund det samme alle steder, ikke?

    Der skal blandes drinks, åbnes flasker, serveres fadøl, vaskes glas, tages hånd om fulde eller irriterende gæster og alt det der, så hvorfor opleves nogle steder anderledes end andre, arbejdspladsmæssigt? (mere…)

  • Ølfestival i Århus

    Ølfestival i Århus

    Er du øl-interesseret, så kan det være, at du skulle kigge forbi Danske Ølentusiasters Ølfestival, der denne gang afholdes i Århus.

    Seks lange år er der gået, siden festivalen første gang gæstede Århus, og det rådes der bod på, når 42 bryggerier, importører m.m. lukker op for hanerne, og byder på smagsprøver fra deres store sortiment.

    Yours truly vil, med meget stor sandsynlighed, være at finde på festivalen ihvertfald én af dagene, så hvis du ser en gut rende rundt med bartender.dk skrevet på trøjen, så hiv fat i mig og sig hej!

    Arrangementet foregår 16.-18. maj i Scandinavian Congress Center, og det koster fra 100,- at komme ind, alt efter hvor meget du forventer at drikke under besøget.

    Læs mere på Danske Ølentusiasters hjemmeside, ale.dk

  • Snyd i baren

    Snyd i baren

    Det er ikke en hemmelighed, at restaurationsbranchen er en branche med masser af penge, overspringshandlinger og hurtigt tempo. Heldigvis er det mit indtryk, at langt de fleste barer og diskoteker er reelle over for deres kunder.

    I artiklen 5 drikkepengetips kom jeg med en række tips til, hvordan du kan score flere drikkepenge på jobbet, og samtidig overlade det til kunden selv at bestemme, om du skal have ekstra penge for din tid.

    Desværre hænder det dog, at der er rådne æbler i posen – dem der systematisk snyder kunderne, enten til barens eller bartenderens egen fordel.

    Discovery Channel-programmet “The real hustle” har lavet et program der handler om netop disse rådne æbler og hvordan de bærer sig ad, og du kan se det herunder. (mere…)

  • Alliance med fjenden

    Mint leaf

    Det kunne være spændende at vide det præcise tal på hvor mange jeg har lavet af dem i alt. Hvor mange var så virkelig lavet med kærlighed? Hvis vi alle sammen er en stor venskabelig kreds af ærlighed kan jeg sige med garanti det samme som størstedelen af jer, at de flest nok var lidt slatne.

    Jeg har godt nok lavet min del af de gode med fantastisk lækre ingredienser, lige så vel som mange vandede variationer med billig spiritus, gammel grønt og alt for meget af det ene eller det andet kun for at skjule de værste bismage, eller at det simpelthen har gået for stærkt. Selvom jeg har svært ved at indrømme det.

    Der kører en lille krig mellem mig og ham og engang i mellem bliver vi enige, men for det meste syntes jeg han er irriterende fordi han altid dukker op på de forkerte tidspunkter når jeg har allermest travlt og han inviterer som regel en masse af sine venner med.

    Jeg snakker om Mojito. Vores allesammens omdiskuterede nattens engel klædt i grønt.

    Han er pigernes ven og som en Don Juan, fører han sig frem med prangende frugter og eksotiske puréer – og vi står tilbage med ømme skuldre og limesaft i øjet.

    Jeg har udsat min lille ven for mange ting og direkte ignoreret ham i travle situationer men der er visse ting jeg ikke engang ville udsætte min værste fjende for.

    Lights down, Music up!

    Stedet bugner af mennesker på en lørdag aften i Jylland. Musikken brager og jeg hører kvindernes flirtende latter og mændenes parringsbrøl, imens både Mojito’s, Moskito’s og Modjaito’s bliver spyttet ud af baren som var det Jose Cuervo shots.

    Efterhånden som bartenderne bliver pressede og trætte og uden gæsternes opmærksomhed falder kvaliteten langsomt og lige da situationen bliver allerværst dukker et utal af ‘gratis drink’-billetter op i hænderne på mange unge piger, der tilsyneladende kender ejeren… og Mojito står for skud.

    Med blod, sved, tårer og hovedet bøjet langt ned i en jungle af lime, mynteblade og sukker, der klistrer baren til, imens jeg med den 40 cm lange muddler kværner løs til en ordentlig portion Mojito’s, kommer der en pludselig en bemærkning fra den anden side.

    – ”Står du og moser vores drinks med en dildo eller hvad?”

    Jeg stopper op et øjeblik og retter hovedet langsomt op imod gæsten, som står med et smørret grin, som jeg har svært ved at håndtere, og et par ‘gratis drinks’-billetter.

    Med et fast greb om muddleren, anspændte skuldre og vilde, ildrøde øjne kigger jeg ned på mine små venner som ser lidt medtaget ud fra muddleren. Éen af dem vifter modløst til mig med et slapt mynteblad, og jeg løfter ham op i lyset og giver et nik af forståelse. Med en kærlig hånd og bestemte bevægelser bruger jeg lidt ekstra tid på de små stakler og finder nye, friske ingredienser og puster nyt liv i dem med en lidt dyrere, aromatisk og fyldig fadlagret rom.

    Jeg lægger kronen på værket med en smuk top af knust is, pænt afskåret lime skive og en stor udfoldet myntestængel, imens jeg sætter drinken op på bordet foran gæsten og venligt forklarer at denne version ikke er med på billetterne, men den bestemt er de ekstra penge værd og garanterer dem kvaliteten, frem for kvantitet.

    Med et show af kærlighed for sit arbejde og god fremlæggelse ender de fleste drinksbilletter som hurtige shots, og resten af aftenen giver de fleste gæster gladelig en ekstra skilling for at få de lækre Mojito’s og ænser dem oven i købet den ekstra tid som en god drink nu tager.

    Eftertanker

    Efter år og igen år med blodig krig har den grønmaskerede hævner og jeg nu lært et og andet af hinanden. Vi er begge svære personligheder – indrømmet – og vil ikke tages for givet. Vi kræver begge meget kærlighed for at åbne op, og i sidste ende er vi de mest stædige individer der findes. Det mest irriterende er nok, at den oftest er mere populær end mig bag en bar…

    Mojito er i mine øjne en drink der kan sjuskes og snydes meget med, men bliver den lavet ordentlig – og i den rigtige rækkefølge – kan man tydeligt smage forskel. Hvad siger du?

    Se her, hvordan du laver en god mojito

  • Luksusudstyr til hjemmebaren

    Luxury Bargear

    Der er ikke noget bedre, end at have fedt grej at arbejde med i baren, men virkeligheden er oftest sådan, at det allermest luksuriøse af slagsen er forbeholdt hjemmebaren.

    Uanset om det er martiniglas i ægte sølv eller designer cocktail shakere, så er det noget for de få, der ønsker, at deres bar skal være ud over det sædvanlige. Noget, der skal vises frem for venner og bekendte, og ikke blot skjules i et hjørne af boligen.

    Jeg har kigget lidt rundt på nettet, og fundet frem til en lille håndfuld af disse ekstravagante dimser og dutter til baren. Om de er brugbare skal jeg ikke kunne sige, men de er ihvertfald unikke og specielle.

    Shakere

    Alessi Cocktail Shaker

    Alessi Cocktail ShakerShakeren blev oprindeligt produceret i Stockholm i 1920’erne, men produceres i dag af Alessi. Den skulle være indbegrebet af barlivet i den periode, men uanset hvad den er indbegrebet af, så har den charme og et ganske cool look.

    Om det så kan forsvare en pris på knap 1.700,- er op til den enkelte…

     

    Branded Bar Cocktail Shaker

    Banded Cocktail ShakerDenne cocktailshaker er en klassisk, 3-delt manhattan shaker. Som sådan er der ikke noget specielt over den, lige bortset fra, at du kan få den indgraveret med et valgfrit monogram.

    Prisen er knap 350,- inkl. monogram, og til den pris er det vel ikke så galt, for et stykke personligt barudstyr.

     

    Glas

    Christofle Silver Martini Glasses

    Christofle Silver Martini GlassesHvordan lyder martiniglas af sølv i dine ører? I mine lyder de umiddelbart temmelig dyre, men når nu vi er ved at skabe os en eksklusiv bar, så lad os tage disse med også. De er en kombination af blankpoleret og børstet glas, hvilket skulle give dem et unikt look.

    Prisen er ukendt, men de kommer i pakker af to glas, og kan købes Christofle’s butikker, der er at finde rundt på kloden.

     

    Wobble Cognac Glasses

    Wobble Cognac GlassesSpændende cognacglas til feinsmeckere. Glasset har ingen fod, istedet ligger det halv ned, med mulighed for at “rulle” rundt om sig selv.

    Glassene koster ca. 250,- pr. to styk

     

    Diverse

    Sippin on the rocks

    RockboxHvis du kan lide en god whisky on the rocks, men ikke bryder dig om at den bliver fortyndet, efterhånden som isen smelter, så er disse lækre granitterninger lige noget for dig.

    Terningerne er lavet af poleret, skotsk granit, og puttes i fryseren en times tid eller to inden brug. Når de skal bruges, lægges de (forsigtigt) i glasset, og din foretrukne spiritus on the rocks hældes over.

    Granitterningerne kommer i pakker á to styk, i en lækker æske af valnød, og der følger desuden to flotte rocksglas med. Pris: knap 380,-

     

    Din tur!

    Ligger du inde med nogle af disse ting, eller kender du andet luksus bargrej, så vil jeg meget gerne høre mere om det.

  • 5 facts fra bartenderlivet

    Bubbles close-up

    Gennem tiden samler man små ting op på arbejdet, og nogle af tingene er så små, og mere sjove end brugbare, at de ikke rigtig kan bruges til noget. Men det er små finurligheder, og her er fem af dem fra mig:

    1. En longdrink er en drink, hvor hovedmængden af ingredienserne er non-alkohol. En shortdrink er det modsatte.
    2. Du bliver ikke bartenderguru fra dag et. Det tager tid at lære fagets små finurligheder at kende.
    3. “En Carlsberg” er en Carlsberg Pilsner. De fleste kunder vil glo underligt på dig, hvis du spørger: “Hvilken Carlsberg vil du have?”
    4. Jo flere bobler, der er i en fadøl, jo mere beskidt var glasset, inden du hældte øl i det. Dette sker, fordi kulsyren binder sig til skidtet på glassets inderside og “udløses”.
    5. Lime eller lemon i en drink øger hastigheden for optagelsen af alkohol i blodet. Syren i lime og lemon udvider blodkarrene, så alkoholen hurtigere fosser ud i blodbanen.

    Hvad med dig – har du også nogle små, sjove finurligheder, der er ligegyldig viden, men som du tror kunne være sjove at dele med os andre?

    Så læg en kommentar, og del din viden med alle os andre 🙂

  • Skynd dig… langsomt!

    Flambering miniature

    Livet som bartender kan være et liv i sus og dus eller stress og jag. Konkurrence og intriger hersker og glemmer man sig selv, kan det ende med nederlag og fortvivlelse.

    Jeg snakker om kærligheden til arbejdet, vi må ikke glemme hvorfor vi startede i det hele taget, og hvad det lige præcis var at vi interesserede os specielt meget for.

    Alle har deres specielle sider som bartendere. Nogle er exceptionelt gode til at kreere og improvisere nye drinks i hurtige øjeblikke under meget stress til kræsne gæster, andre er lynende hurtige til at betjene alle gæster men derimod ikke så eksperimenterende. Nogle er bare middel til selve produktionen, men behersker viden om alting. Vi er alle forskellige og vi kan bruge hinandens evner og kvaliteter, for det er noget ingen kan tage fra os. Men pas på dødbiderne. (mere…)

  • Bending Knee – vinter version

    Bending Knee – vinter version

    Hvis der dog bare fandtes et sted i Danmark hvor man kunne bestille nedenstående. Drinken hedder Bending Knee, og stammer originalt fra en drink med syltet ingefær som var god imod gigt og forkølelse.

    I denne vinterversion af drinken optræder ingefær ikke, der er blevet byttet ud med salvie, som giver den en god krydder til næsen, og en fyldig base af nelliker og appelsin. Hvis drinken er lavet ordentlig og med kærlighed, skulle den smage lidt ligesom brunkager.

    Ingredienser

    • 8 cl Bercherovka (urte-bitter)
    • 5 cl Grand Marnier
    • 3 friske salvieblade
    • 1 kumquat
    • 1 lemon peel
    • Fersken-bitter (spørg i din lokale vinhandel eller benyt fx denne)

    Fremgangsmåde

    Brug 2 små gryder eller andet som er gode at hælde af og som kan holde til varme.

    1. Henholdsvis 8 cl Becherovka [1] og 5 cl Grand Marnier hældes i en lille sauce gryde med 1 lemon peel, 3 friske salvieblade, og en enkelt kumquat [2] skåret over i 2 dele.
    2. Spiritussen antændes og lad det blusse op.
    3. Hæld fra gryde til gryde ca. 3 gange stille og roligt.
    4. Sluk ilden og hæld alle ingredienserne over i et afkølet rocks glas fyldt med is, tilsæt 2 dråber fersken-bitter og rør rundt – ligesom en god old fashioned.
    5. Juster eventuelt med citronskalsolie, rørsukkersirup eller old fashioned bitters.
    6. Servér!

    Noter

    [1] Becherovka er en bitter baseret på urter, og kan købes hos de store vin- og spiritushuse.
    [2] Læs om kumquat hos Råvareguiden.dk

  • Perler for svin – og en lille en til dessert

    Kumquat and snow

    Det er tiden hvor folk fra markerne kommer væltende til byerne for at shoppe og gå til julefrokoster. De er stædige, nærige og ikke til at stoppe, og så kommer de fleste også en tur forbi cocktai bartenderne… Men hold hovedet koldt, der findes en udvej.

    En aften i baren

    Dj’en er så småt ved at sætte sit udstyr i gear, og restauranten er langsomt begyndt at sætte de sidste desserter ud på bordene, kaffen skal køres, cognac skal serveres, lyset skal dæmpes og nye ansigter møder op i døråbningen – Nu er det baren der hersker.

    Flere og flere mennesker dukker op, musikken bliver højere og højere, tempoet bliver rødglødende og man holder sin stresstærskel til lige under tindingen, indtil:

    “Hvorfor fanden skal jeg stå og diskutere med dig om hvorfor jeg ikke har Ga-Jol-shots i baren, og hvorfor at jeg kun har to forskellige øl på flaske!?” tænker man, imens musikken brager og 10 drinksglubske øjne oversmører en fra de forskellige hjørner af baren.

    Gæsterne vil tilsyneladende ikke indse min pointe, så man kunne jo forklare sagen således: “Jamen fordi jeg har et ganske udmærket cocktailkort, jeg er uddannet bartender, og har mange års erfaring i at kunne ryste noget lækkert sammen til dig, som kan forkæle alle dine smagsløg, give dig en behagelig rus og ikke give dig tømmermænd dagen efter.”

    Men det orker jeg ikke lige at nævne for dig, og skynder mig at hive en Heineken op af skuffen, med en lille Fernet Branca beer-chaser over disken og nærmest hiver betalingen ud af dine fingre, før jeg løber videre, langt, langt væk fra dig, inden du får smagt din lille hadegave.

    Du drikker for virkningens skyld, og for en dedikeret sjæl som mig selv, kan det være et helvede at skulle moses rundt i mudder af Ga-jol-shots og fedtede fadølsglas. Hvis alt andet fejler, spørg hr. Branca til råds.

    Og en lille en til dessert

    Hvis der dog bare fandtes et sted i Danmark hvor man kunne bestille nedenstående. Drinken hedder Bending Knee, og stammer originalt fra en drink med syltet ingefær som var god imod gigt og forkølelse.

    I denne vinterversion af drinken optræder ingefær ikke, den er blevet byttet ud med salvie, som giver den en god krydder til næsen, og en fyldig base af nelliker og appelsin. Hvis drinken er lavet ordentlig og med kærlighed, skulle den smage lidt ligesom brunkager.

    Se drinken “Bending knee” – vinter version i drinkssektionen

  • Et forsinket “Godt nytår”

    Et forsinket “Godt nytår”

    Et mix af tilfældigheder, iblandet et dash julehygge, og shaket med nytårsaften og et teknisk uheld, har gjort, at der har været uhyre stille på Bartendermagasinet siden juleaften.

    For at sige det som det er, så er min computer brudt sammen, og har ligget hos reparatøren i en uges tid nu (og ligger der stadig) – dette har medført, at jeg ikke har haft ideelle muligheder for at tilgå internettet regelmæssigt. Det var den dårlige nyhed (og undskyldning).

    Den gode nyhed er, at jeg er blevet kontaktet at en af Danmarks fremmeste bartendere, Dag Søgaard, der gerne vil skrive en artikel eller to til magasinet. Det glæder jeg mig selvfølgelig enormt meget til, og hans første artikel er allerede på vej.

    Dag er uddannet bartender, og vandt i 2006 2. pladsen i DM i longdrink.

    Med det sagt vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt 2008!