10 tommelfingerregler for bartendere

Det er altid rart med tommelfingerregler når der er høj bølgegang i baren, men også i hverdagen kan de vise sig at være rare at kunne.

Jeg har derfor sammensat en lille liste med diverse tommelfingerregler og finurligheder, som jeg selv – i større eller mindre grad – gør brug af, både når jeg arbejder, og som privatperson:

Tommelfingerregler

  1. Jo flere bobler der er i din fadøl, jo mere skidt sad der på indersiden af glasset, inden øllen blev skænket. Kulsyren finder hen til ujævnheder på glassets sider, og hvis der sidder skidt, samles der ekstra mange bobler omkring dette.
  2. En øls idealtemperatur kan bestemmes således: Tag øllens alkoholprocent, og læg 3 grader til, så har du den ideelle serveringstemperatur for den pågældende øl.
  3. De fleste kvalitetshældetude af free-pour-typen hælder med 1 cl. i sekundet. “1 kasse øl, 2 kasser øl, 3 kasser øl…”
  4. Træn ovenstående!
  5. Jo koldere spiritus er, jo nemmere er det at lægge lag på lag.
  6. Fyld altid glasset helt op med is, hvis du laver long drinks. De fleste kunder tror du gør det for at snyde dem, men faktisk gør du dem en bjørnetjeneste ved at tilføje mindre is. Det gør du, fordi drinken hurtigere bliver varm, og dette medfører at isen smelter hurtigere, hvilket fortynder drinken. Mere is = koldere drink.
  7. Lær hele drinkskortet, samt 2-4 ekstra drinks. Der er altid kunder, der vil have noget, der ikke står på drinkskortet.
  8. Træn ovenstående!
  9. Træn ikke flair i åbningstiden. Træn derhjemme, og brug det du har lært. Men træn ikke i åbningstiden!
  10. Drinks og cocktails bliver ikke nødvendigvis bedre af at der kommer mere alkohol i, end hvad opskriften foreskriver. Mange, især de mere avancerede af slagsen, er perfektioneret over lang tid, så kunden opnår den optimale smagsoplevelse, og det er ikke dit job at ødelægge den. Med mindre selvfølgelig kunden beder om det, men så er det jo ikke dit problem længere. Se derfor pkt. 4.

Har du en god tommelfingerregel, du synes passer på listen? Lad os høre i kommentarerne 🙂

3 Kommentarer

Leave a Reply