fredag, november 22, 2024
spot_img

Seneste indlæg

Tjen flere drikke penge

Drikkepenge er noget vi alle er glade for, men som ikke altid er sådan lige at få. I Danmark ser man godt nok den tendens, at folk er begyndt at blive mere gavnmilde og giver drikkepenge, dette skyldes nok at man “bliver” nød til at gøre det i udlandet. Ikke desto mindre, har dette nok hjulpet til at man er blevet mere villig til at give lidt til den flinke bartender, når han/hun har fortjent det.
En af grundene til at vi som danskere aldrig rigtig har givet drikkepenge er at drikkepenge ofte har været inkluderet i lønnen som i forvejen var høj, og derfor følte man det ikke nødvendigt at give drikkepenge. Lønnen er stadig høj, men folk er begyndt at give lidt ekstra, hvis de er tilfredse med servicen.

Der findes forskellige metoder, regler eller tips, kald det hvad du vil, til at få flere drikkepenge, herunder er der et par gode råd/grundregler til hvordan du kan opnår dette;

Smil:
Det er altid vigtigt at smile. Noget af det første gæsten gør når han eller hun træder ind på et diskotek, bar eller lign. er at orientere sig om hvor baren er. Hvis man får øjenkontakt med gæsten så smil. Et smil viser gæsten at du har set ham/hende.

Introducer på navn:
Arbejder du på en bar eller lign. hvor tiden er til det, er det ofte en god idé at introducere dig til gæsten, på den måde, skaber du et mere personligt forhold til denne.

Vær hjælpsom:
Altid være opmærksom gæsten. Ofte ved gæsten ikke hvad de skal have, selv ikke når de er ankommet i baren, der er det op dig, bartenderen, at hjælpe dem på vej. Her vil det også være muligt at lære noget personligt om gæsten, som bl.a. kan hjælpe til at finde den rigtige drikkelse til gæsten. Evt. spørg ind til gæstens ønsker:

  • Syrlig eller sød?
  • Lys eller mørk øl?
  • Alm eller Morgan?
  • Enkelt eller dobbelt?

Mens du spørger ind til hvad gæsten ønsker, kan du vise husets drinkskort frem. En anbefaling af din ynglings drink er ofte den bedste anbefaling en gæst kan få. På den måde, er de sikret at få noget bartenderen kan lide og vil stå inde for.

Underhold:
Gæsterne kommer til dit diskotek/bar for at hygge sig og have det sjovt, og det er dit medansvar at sørge for at de går derfra med gode minder. Mange går i byen for at hygge sig, høre noget god musik, få scoret og ofte blot for at drikke sig fulde.

Som bartender vil du som regel være placeret centralt, da det er dig der skal sørge for en væsentlig del af stedets omsætning, og fordi du er så centralt placeret, vil der også ALTID være nogen der holder øje med dig. Det er derfor altid meget vigtig at smile og være positiv, og glem ikke at placeringen også giver dig en bedre mulighed for at være en del af underholdningen. Så husk at benytte dig af det.
En måde at underholde dine gæster på er med flair. Det at jonglere med glas og flasker, er fedt at se på, givet at man kan sit kram. Dog skal man ikke være VM mester for at det ser godt ud. Man kan nøjes med at kaste lidt med isterningerne, og det vil stadig se lækkert ud.
Er man i en bar, kan man til lære sig forskellige trylle tricks, som er med til at involvere gæsterne i den fest/underholdning baren har.

Vær personlig:
Mange kan hurtigt få det indtryk af bartenderen at han/hun er snobbet og arrogant, især ved flair skal man passe på. Flair er fedt, men hvis kunden skal vente på sine drinks, men du fremviser dig selv, så lad være.
Husk altså at være personlig og venlig over for gæsterne, præsenter dig eller giv et “High five” til gæster du tidl. har ekspederet, når de kommer tilbage og skal bestille noget.

Flirt:
Det er altid en god idé at flirte lidt med gæsten, selvom det er af samme køn, elsker alle mennesker lidt opmærksomhed. Når det så er sagt, skal man selvfølgelig ikke overdrive, med mindre man direkte er ude efter noget bestemt 😉
Flirt kan gøres på mange forskellige måder og alle mennesker har deres egen måde at flirte, charmere på.

Husk gæsterne:
Husk så mange af dine gæster så muligt. Kan du huske deres sidste drink, hvor meget de skulle have i mm. Giver du dine gæster et vedvarende indtryk om, at du kan huske dem, vil de føle at de har en særlig status i huset.

Mønter:
Giver du tilbage i mønter, vil gæsten være mere tilbøjelig for at tilbyde dig nogle drikkepenge, frem for hvis du giver ham vekselpengene i sedler.

Hvad er dit drikkepenge tips? Smid en kommentar og del den med resten af os 😉

Latest Posts

spot_imgspot_img

Gå ikke glip af

Stay in touch

To be updated with all the latest news, offers and special announcements.