År: 2010

  • Champagne og vin til nytårsfesten

    Champagne og vin til nytårsfesten

    Nytårsaften nærmer sig og hvad skal man så købe af vin og boblevand?

    Mange vælger noget mad, der er nemt at tilberede og som man kan samles om, f.eks. Raclette eller fondue. Da kødet ofte spænder lige fra kalkunkød til oksekød og tilbehøret lige fra grøntsager til creme fraiche-saucer, må rødvinen ikke være alt for krydret og skal være i den fløjlsbløde og/eller frugtige ende.

    Jeg vil foreslå en rødvin fra Frankrig – fra Maury, en appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon området i Sydfrankrig / en lillebitte by i Pyrenæerne, Sydfrankrig. Området er berømt for dets portvinsagtige vine og er et af de få distrikter som jeg sværger til, da vinene herfra er kraftige uden at være for krydret og samtidig er i den fløjlsbløde og frugtige ende.

    Vinen skal være fremstillet på druen Grenache samt en sjat af Maury. En god flaske fås for 100,- kr. og opefter.

    Nytårschampagnen

    Kl. 24.00 skåler vi traditionen tro i champagne eller champagnelignende boblevand og serverer kransekage til.

    Mange begår den store fejl, at de drikker knastør brut champagne til kransekagen. Det får champagnen til at virke sur, og kransekagen kommer til at virke sød og uspiselig. Brut betyder ”tør”, så sørg for at der ikke står brut på flasken.

    Champagnen til kransekagen: Demi Sec

    Jeg vil foreslå en demi sec Champagne. Semi sec betyder ”halvtør”.

    Jaquart fra Netto er et godt bud på en halvtør champagne. Den fås til 145,- kr.

    Den helt søde champagne: Asti

    Til dem, der normalt kun tager et sip af Champagnen og herefter diskret stiller den til side – Prøv en Asti! En Asti er en mousserende vin fra provinsen Asti i Italien. Vinen er sød, mousserende og har lavt alkoholindhold.

    Muskatdruen er normalt en ingrediens i Asti. Asti lagret på 100 % muskatdruer kaldes Moscato d’Asti. Asti er perfekt til kransekage og også til velkomstdrink og andre desserter.

    Jeg vil foreslå Casa Dei Mercanti Asti DOCG fra SuperBest til 50,- kr.

    Champagnedrinks

    Hvis du slet ikke drikker champagne rent, men gerne vil deltage i traditionen om champagne når nytåret skal drikkes ind, kan du finde nogle lækre drinksopskrifter på drinks med champagne her.

    Godt nytår!

    Leveret af tjenerudlejningens vinguide.

  • Vin til julemaden

    Vin til julemaden

    Lad anden rappe og grisen danse

    Julen nærmer sig med hastige skridt og allerede nu ved de fleste, hvad de skal have at spise.
    Men vinen skænker mange først en tanke i 11. time og det er en skam, når man har brugt så mange timer på festmaden. Her kommer nogle anbefalinger som vil få anden til at rappe og grisen til at danse.

    Til den traditionelle juleand m/brun sauce, brunede kartofler og surt/sødt

    En fed spise, der bør ledsages af en kraftig rødvin med en alkoholprocent på 14 % eller over. Samtidig skal det være en rødvin med let sødme og tilpas syre for at give juleanden modspil.

    • En californisk rødvin på druen Zinfandel
      En tæt og kraftig vin, som smager fortrinlig til juleanden. Kvalitetsmæssigt når du langt for 60,- kr. og opefter pr. flaske.
    • En australsk rødvin på druen Grenache
      Australsk Grenache vine fra gamle stokke er helt eminente! En god flaske fås fra 125,- kr. og opefter.
    • En italiensk Amarone della Valpolicella1
      Som minimum skal der stå ”Amarone della Valpolicella” på etiketten.
      En god Amarone della Valpolicella vin ligger prismæssigt på 275,- kr. og opefter.
    • En italiensk Ripasso della Valpolicella
      Super godt alternativ, hvis man synes, at en Amarone til 275 kr. er lige i overkanten.
      Der skal stå ”Ripasso della Valpolicella” på flasken og I får et godt glas for 65 kr. og opefter pr. flaske.

    Se også: Stor vinguide 

    Til kamstegen m/brun sauce, brunede kartofler og surt/sødt

    En fed spise, der bør ledsages af en rødvin med en alkoholprocent på 13,5 % eller over.
    Samtidig skal det være en rødvin med let sødme og tilpas syre for at give kamstegen modspil.

    • En australsk Shiraz
      En god flaske fås fra 60,- kr. og opefter.
    • En italiensk Barbera d”Asti Superiore
      En god flaske fås for 60,- kr. og opefter.
    • En italiensk Ripasso della Valpolicella
      En god flaske fås fra 65,- kr. og opefter.
    • En hvidvin fra Alsace. Prøv f.eks. en Riesling eller en Pinot Blanc
      En hvidvin får maden til at virke mindre tung og frisker dejligt op.
      En god Riesling eller Pinot Blanc fra Alsace området fås fra 75,- kr. og opefter.

    1Markedet er efterhånden oversvømmet med billige ”Amarone” vine. Den verdensomspændende konkurrence har gjort, at italienerne desværre er gået på kompromis med kvaliteten på Amarone. Det betyder, at meget af den Amarone, man i dag ser i supermarkeder, dels ikke kommer fra Valpolicella, dels er fremstillet på almindelige druer og dels ikke har fulgt tørringsprocessen. Et nødvendigt kompromis, hvis man skal kunne sælge en ”Amarone” til under 100 kroner. Derfor gør du dig selv en bjørnetjeneste ved at gribe til en ”Amarone” til 89,- kr. Så er det sagt.

    Leveret af tjenerudlejningens vinguide.

  • Shiraz – druen med de mange ansigter

    Shiraz – druen med de mange ansigter

    Bag om druen

    Shiraz (eller Syrah) er en af de ældst kendte druer i historien og menes at stamme fra den sydøstlige iranske provins “Shiraz”, hvor korstogsriddere tog den med til blandt andet Rhône området i Frankrig. Korstogsriddernes efterfølgere udbredte dyrkningen af druen i det sydøstlige Frankrig og den er i dag den primære drue i de bedste vine i området.

    Grunden til, at de fleste kender druen under navnet ”Shiraz” og ikke ”Syrah” er, at den skiftede navn, da den blev indført til Australien i 1800-tallet. Efterhånden som Australien i 70’erne og 80’erne gradvis begyndte at smide en række Shiraz vine på markedet, hvor kvaliteten var i top år efter år, samtidig med at prisen var i bund, vandt navnet indpas.

    Hvor dyrkes druen?

    I dag dyrkes Shiraz i store dele af verden, og mange af de fremragende rødvine, vi kan købe til overraskende lave priser, er som skrevet Shiraz vine fra Australien. Men også områder som Languedoc og Rhône i Frankrig har stor succes med deres Syrah vine.

    Når det er sagt, er der imidlertid stor forskel på Shiraz vine fra forskellige steder i verden. Generelt kan man sige, at de franske Syrah vine er rige på tanniner (garvesyre) og kan virke meget stramme i det, mens fx de australske Shiraz vine er saftige, krydrede og sødmefulde.

    Fakta om Shiraz vine

    • I farven er Shiraz vine oftest mørke og kraftige, men ”mildere” udgaver findes også.
    • I duften og smagen opleves noter af sorte kirsebær, peber, kaffe og chokolade.
    • Prisen for en god Shiraz vin spænder fra 50 kr. og opefter.
    • Den perfekte ledsager til kraftige kødretter med flødesauce, såsom Entrecote, Bøf Bearnaise og Bøf Stroganoff, men også til vildt og lam med krydderurter.
    • Hældes på karaffel og nydes af store rødvinsglas ved en temperatur på 18-19 grader.

    Har du nogle bud på gode Shiraz-vine, så må du gerne dele dem med os andre i kommentarerne herunder.

    Leveret af tjenerudlejningens vinguide.

  • J-dag 2010 – sneen falder 5. november 2010

    J-dag 2010 – sneen falder 5. november 2010

    Sjovt nok, så kommer Tuborgs julebryg også på markedet i 2010 – og igen med pomp og pragt. I år er datoen 5. november, og klokkeslettet er – som vanligt – 21:00 på stort set alle barer i hele landet.

    (mere…)

  • Whiskysmagning

    Whiskysmagning

    En håndfuld smagsnoter om hver enkelt whisky kan være en stor hjælp for en kunde, hvis man har mere end Jack Daniels på hylden.

    Et mål spiritus af en god kvalitet kan sagtens løbe op i 45 kroner for en enkelt, og det kunne principielt være rart at have en ide, om whiskyen vil få dig til at skære ansigter, i tilfælde man ikke lige var bekendt med den i forvejen. Hvis en bartender vil yde den service til sine kunder, er det nødvendigt at smage på sine egne varer.

    Der er selvfølgelig ikke nogen decideret forkert måde at smage whisky, så længe man bruger sine smagsløg, men hvis man også vil have de fine nuancer med, må man forberede sig lidt ekstra.

    Udstyr

    • Glas
    • Vand
    • Papir og blyant

    Glas er en selvfølge, medmindre man insisterer på at drikke af flasken, men valget af glas er ikke helt irrelevant. Dette emne er før behandlet i artiklen servering af whisky. Det optimale ville være at bruge det såkaldte snifferglas, der gør det lettere at opfange whiskyens aroma, men dybest set er det ikke nogen absolut nødvendighed.

    Vandet er til at rense munden mellem smagninger og til at tilsætte i whiskyen, hvis man finder det nødvendigt. Hele diskussionen omkring vand eller ikke vand i whisky er så omfattende, at jeg igen må referere til artiklen om whiskyservering.

    Papir og blyant er selvfølgelig til at tage noter undervejs. Personligt må jeg indrømme, at jeg oftest tager mentale noter, men hvis man skal dele dem med andre, er fysiske noter nok det mest hensigtsmæssige.

    Smagning i tre trin:

    Duft

    En meget vigtig del af smagsoplevelsen ligger i duften. Jeg gør normalt det, at jeg tilsætter nogle dråber vand for at få whiskyen til “at folde sig ud”, før jeg kører whiskyen rundt i glasset, sådan glassets sider er dækket af whisky.

    Det gør, at mere whisky duft bliver frigivet. Man kan eventuelt også lægge en hånd over glasset samtidigt med, at man ryster whiskyen, hvorefter man forsigtigt løfter hånden og tager et ordentligt snus. Whiskyens duft giver oftest en forvarsel om, hvordan den smager. Indtrykkene noteres. Lugtede den røget, frugtig, af citrus eller måske lidt af eg?

    Hvordan man vælger at beskrive duften er underordnet. Det vigtigste er at lave de associationer, der bedst beskriver ens oplevelse. To personer, der smager den samme whisky, kan beskrive den samme oplevelse meget forskelligt. De to nedenstående citater er fra to britiske whiskyeksperter, der skal beskrive den samme whiskys smag.

    “Pandekager med fløde. Appelsinagtig, Smørblomster. Urter.”

    “Dejlig blød græsagtig start, som åbner op til et sammenspil mellem en blød midte af karamel og noter af citrus. God tyngde.”

    Så hvis man synes, at den dufter af mormors æblekage, er det lige nøjagtigt, hvad man skriver.

    Smag

    Nu kommer det rigtig sjove. Hvis man gerne vil være meget grundig, kan man prøve at smage med og uden vand, men nogle gange er det strengt nødvendigt, at tilføje vand på dette punkt. En whisky, der bliver tappet på 55-60 % styrke, er nok til at bedøve ens smagsløg, hvilket ødelægger hele formålet med smagningen.

    Tag endeligt mere end en slurk, men husk endelig at rense smagsløgene mellem slurke med vand, mens man selvfølgelig notere ned undervejs.

    En anden ting man skal huske er, at få whiskyen kørt rundt på hele tungen, ligesom man ofte ser vinsmagere gøre. Man ser komplet tåbelig ud, men det er nødvendigt, hvis man skal have det hele med.

    Den sidste ting man skal overveje, er hvorvidt man vil spytte. Hvis man smager nok whisky, vil det til sidst ende med, at alt whiskyen smager lige fantastisk. Alt efter ens tolerance anbefales det stærkt, at man ikke synker whiskyen, hvis man skal smage mere end 3-4 whiskyer.

    Finish.

    Finishen eller eftersmagen kunne sagtens høre til under smag. Nogle gang er der ingen nogen nævneværdig eftersmag, men nogle gang fortjener den sit eget afsnit. Whiskyen Laphroaig har f.eks. en kraftig og markant eftersmag af tørverøg og tang, der klart fortjener et afsnit for sig. Laphroaig er desuden også den eneste whisky, der har fået undertegnede til at skære ansigter.

    Afslutningsvis skal jeg understrege at øvelse gør mester. Jo mere man smager, desto skarpere bliver ens smagsløg. Så hvis man ikke lige opfangede pandekage smagen i whiskyen, behøver man ikke fortvivle. Det gør det færreste alligevel.

  • “Undersiden” af whisky-verdenen.

    “Undersiden” af whisky-verdenen.

    Skotland, Irland og Nordamerika er de steder, som langt de fleste forbinder med whisky. Sandheden er dog, at whiskyproduktion har spredt sig til alle verdens hjørner. Pris og kvalitet varierer meget, men er det kan være investeringen værd, hvis man gerne vil servere noget, man ikke finder alle steder.

    Skandinavien og norden

    Denne lille tur rundt i whiskyens verdens starter under hjemlige himmelstrøg. Man har før forsøgt sig med whisky produktion i Danmark under navnet Cloc whisky. Man måtte til sidst indse, at mere fordampede fra destilleriet end man fik solgt, og det lukkede i 1970erne.

    Efter årtusindskiftet har man dog fået mod på at lave whisky igen. I Stauning finder man Stauning Whisky, og man kan allerede nu reservere en flaske, som gerne skulle blive tappet engang i 2012. I Sydjylland er man ved at stable Fary Lochan destilleriet på benene. Her regner man med at kunne tappe whisky engang i 2013-2014.

    Hvis man ikke kan vente med at smage skandinavisk whisky, skal man bare besøge vores svenske naboer. Destilleriet går under navnet Mackmyra og tilbyder flere forskellige aftapninger. I Finland har man faktisk hele to destillerier. Det er Panimoravintola Beer Hunter’s og Teerenpeli destilleriet.

    Europa

    Man kan rent faktisk finde whisky i rigtige mange europæiske lande. Tyskland, Østrig, Spanien, England, Wales, Frankring, Holland, Tjekkiet, Schweiz og Polen er alle lande, der producerer whisky. Det er svært at sige noget generelt om whiskyen, på grund af mængden, men to lande skal fremhæves.

    Det første er Tyskland, alene på grund af mængden af destillerier, der dukkede op efter Tysk whisky boomede i 1980erne. Når whisky produktionen når et vist omfang, begynder whiskyen at blive prismæssigt langt mere konkurrence dygtig og desuden en betydelig del lettere at få fat på uden at skulle kæmpe vildt og inderligt for at få fat på en af få flasker.

    Spanien skal også fremhæves, fordi de har destilleriet DYC(forkortelse for Destilerias y Crianza del whisky). De producere 20 million liter whisky om året, der er specielt tilpasset det sydlandske klima. Derudover er det en del billigere end både irsk, amerikansk og skotsk whisky, og den kan nydes i varmt vejr og er meget velegnet til at blande i drinks. Undertegnede kan hilse og sige, at den smager dejligt med ginger ale og et par isterninger.

    Asien

    Hvis man rejser mod øst, finder man også flere whiskyproducerende lande heriblandt Indien, Pakistan, Thailand, Taiwan og Japan. To lande skal igen fremhæves. Indien har omtrent 10 destillerier, og et enkelt destilleri har også fundet vej til det europæiske marked. Det hedder Amrut og findes i flere varianter, men er ikke alders mærket. Det helt store whisky land i Asien er dog Japan, både når det gælder produktion og kvalitet.

    Man har lavet whisky i Japan i snart 90 år, men det har vi vesterlændinge ikke givet særlig meget opmærksomhed, hvilket er en skam. I 2001 fik en whisky fra destilleriet Nikka vurderingen “bedste af de bedste” ved en whiskysmagning arrangeret af “Whisky Magazine”. Siden har japansk gjort sig positivt bemærket i lignende sammenhænge. Noget endeligt gennembrud i vesten er det dog ikke blevet til endnu. Japansk whisky er inspireret af sine skotske “fætre”, men har alligevel nogle kendetræk, der giver japansk whisky sit eget særkende.

    Down-Under

    Whisky produktion er også kommet til landet down-under og dets nabo New Zealand. Whisky produktion blev startet i henholdvis 70erne og 80erne i New Zealand og Australien dog med mest succes i sidstnævnte land. I Australien startede det hele i Tasmanien, hvor brødrene Bill og Lyn Lark, mente, at Tasmaniens kildevand kunne bruges til whisky. Brødrene kæmpede i lang tid mod lovgivningen på området, men fik lanceret deres færdige whisky i 1998. Andre har senere fulgt i Lark brødrenes fodspor.

    At skaffe whisky fra de destillerier og lande, der er blevet nævnt i artiklen, vil kræve et mindre detektivarbejde i nogle tilfælde. Det er dog langt fra altid tilfældet, og meget kan også let skaffes gennem en fornuftig whisky handler, men hvis vil have fat på en flaske dansk whisky, må man væbne sig med tålmodighed.

  • Icewine – En lækkerbisken for den søde tand

    Icewine – En lækkerbisken for den søde tand

    Icewine er betegnelsen for vin af druer, der har fået lov at fryse til is på vinstokken, og benyttes især som dessertvin. Icewine ses især i Tyskland og Østrig, men er også en kostbar specialitet i Canada samt som “Vin de Glace” i Alsace. Den første icewine blev faktisk til ved et tilfælde i Tyskland i 1800-tallet, hvor pludselig frost tvang vinbønder til at høste før tid. (mere…)

  • Servering af whisky

    Servering af whisky

    For den uindviede vil servering af whisky umiddelbart virke så let som at åbne flasken og hælde, men det er langt fra så simpelt. Der findes flere skoler inde for whiskyservering, og det er ikke, altid de kan enes.

    Nogen kræver is, mens andre vil blive gasblå i hovedet af ophidselse, hvis man bare nævner whisky og is i samme sætning. Denne lille guide skulle gerne give indblik i de forskellige måder, man kan anvende bruge whiskyen.

    Whisky-drinks og -cocktails

    En måde at bruge whiskyen på er selvfølgelig i en god cocktail eller i blandede drinks. Mulighederne er nærmest uanede.

    Man kunne for eksempel blande sig en elegant Mint Julep, eller hvis man var i humør til noget mere udsædvanligt, er der også drinken ”the irsh cow”, der er et skønsomt mix af varm mælk og irsk whiskey. I sidste ende er det kun kreativiteten, som sætter grænserne.

    On the rocks

    Når noget serveres ”on the rocks”, betyder det som bekendt, at det serveres over is. Der er flere grunde til at tilsætte is til whiskyen. Den første grund giver sig selv. Kulden og vandet fra isterningerne fjerner den brændende alkohol smag og giver en blød og behagelig drink.

    Isvandet fjerner til gengæld også smagsnuancer fra whiskyen, men hvis du står med en middelmådig whisky, der i forvejen ikke bombarderer dig med smagsindtryk, kan isen gøre de fleste whiskyer drikkelige.

    Jack Daniels serveres tit ”on the rocks”, og kaldes blandt kendere bare ”Jack on the rocks”. Det er en simpel anretning, men der findes en enkelt faldgruppe. Hvis man tilsætter for meget is, kan alkoholen og en varm håndflade hurtigt gøre kål på isterningerne, og gøre det hele lige lovligt udvandet.

    Det er igen noget, der virker indlysende, men skribenten har set mangt en whiskydrink lide en pinefuld druknedød, fordi en bartender var overivrig med isen.

    Neat

    Whisky kan selvfølgelig også nydes rent eller ”neat”, hvis man bruger det engelske udtryk. Det betyder selvfølgelig, at man får hele den uforfalskede smagsoplevelse lige fra flasken. Der er dog meget disput i whiskyverdenen over spørgsmålet: Vand eller ikke vand?

    Det hele handler om hvorvidt, man skal tilsætte almindelig postevand(eller kildevand hvis det ikke kan blive rent nok), når man nyder whisky rent. Der er tre grundlæggende ideer.

    Nogle mener, at man bør fortynde whiskyen, indtil den når en alkohol styrke på omkring 40 %. Til whisky smagninger kan whiskyen bliver fortyndet så meget som til omkring 20 % alkohol. Det skulle fjerne det værste bid fra alkoholen, sådan man bedre kan smage whiskyen. I nogle tilfælde er det også en nødvendighed, siden visse whiskyer bliver tappet med en alkohol styrke på over 50 %.

    Et andet argument for vand i whisky er også, at det skulle frembringe smagsnuancer i whiskyen og udfolde whiskyens bouquet, hvilket også bidrager til smagsoplevelsen.

    En anden lejr mener, at en dråbe faktisk er nok, men de argumenterer ud fra de samme argumenter nævnt før.

    Til sidst mener en helt tredje gruppe, at whiskyen ikke skal komme i nærheden af vand. Alt for mange væsentlige smagsnuancer forsvinder lige så snart vand kommer ind i billedet, og man skal derfor tage sin whisky ren.

    Whiskyverdenens største profiler er rygende uenige, men i sidste ende må det være et spørgsmål om smag og behag for alle dem, der bare nyder whisky på hobby basis.

    Med en god cigar

    I disse tider hvor rygere er et jaget folkefærd, er det nok ikke den mest politiske korrekte kombination, men ikke desto mindre kan de to luksusprodukter komplimentere hinanden.

    Undertegnede har aldrig røget noget som helst i hele sit liv og kan derfor ikke udtale sig kvalificeret om cigarer, men Whisky Magazine samlede for nogle år siden en række eksperter fra hele verden for at finde de perfekte kombinationer mellem skotsk whisky og cubanske cigare.

    Resultatet blev i magasinet beskrevet som ”a match made in heaven”. Derudover har man også eksperimenteret med whisky, der smager af cigarrøg, sådan de bedre kan komplimentere en god cigar.

    At lave det perfekte match mellem cigar og whisky skulle være en kunst i sig selv, men man ville nok få mindst lige så svært ved at finde en bar, der ville tillade én at ryge indenfor. Hvis det hele skulle gå op i en større enhed, kan man efter signende vente sig en oplevelse ud over det sædvanlige.

    Glas

    Der findes generelt to slags glas, der egner sig til servering af whisky.

    For det første findes der den klassiske tumbler, som er et lavt cylinderformet glas. Det er også den type glas, der oftest forbindes med whiskyglas. Glasset er fint, hvis man bare skal have en enkelt drink eller to på sin lokale bar, men hvis man skal have noget udover det sædvanlige, er det en anden type glas, man skal have fat i.

    Disse glas kaldes ofte sniffer glas og ligner meget cognac glas med den forskel, at de tit er en smule slankere og højere. Glassets form gør at whiskyens duft bliver samlet og koncentreret, sådan man bedre kan opfange de forskellige duftnuancer.

    Servering og smagning af whisky er en mindre videnskab for sig selv, men med denne viden i bagagen, burde man være klædt på til at gøre de gyldne dråber ære.

  • Tom Collins

    Tom Collins

    Drinken Tom Collins (også kendt som John Collins) har en lidt skæggere historie at fortælle, end mange andre drinks. Tom Collins blev nemlig, i 1870’erne, brugt i en form for joke, hvor folk blev overtalt til at gå ind på barer og spørge efter en fyr, der hed Tom Collins. Hamrende smart markedsføring!

     

    Den oprindelige Tom Collins-opskrift var ret krads, og bestod primært af Gin, tilsat lidt citronsaft og sirup, men den mere moderne version er tilpasset det mere gin-forskrækkede publikum.

    Ingredienser

    • 4,5 cl. gin
    • 3 cl. citronsaft
    • 1,5 cl. Gomme sirup
    • 6 cl. danskvand
    • Et skvæt Angustora Bitter
    • Isterninger

    Fremgangsmåde

    1. Alle ingredienser hældes i et Collins-glas (højt glas) fyldt med is.
    2. Med din bar-ske rører du forsigtigt rundt.
    3. Pynt med lemon twist og maraschinobær.
    4. Servér!

    Variationer

    • Ron Collins: erstat gin med rom

    Drinken er super god i sommervarmen; frisk, uden at være sur, og med en dejlig smag af gin – hvis altså du vælger en ordentlig gin, fx Tanqueray eller Bombay.

    Du kan bl.a. læse mere om Tom collins på wikipedia.com

  • Alkoholfri øl er en pligt

    Alkoholfri øl er en pligt

    Har I alkoholfri øl i den bar du arbejder? Og reklamerer I for den tydeligt, enten på prislister, opslag eller vinkortet? Hvis du kan svare nej til bare ét af ovenstående spørgsmål, så bryder din arbejdsplads faktisk Restaurationsloven…! (mere…)

  • Apple Spandapple

    Apple Spandapple

    DM i cocktail 2010 er blevet afholdt, og vindercocktailen blev Apple Spandapple, opfundet af Kasper Riewe Henriksen, vi også tidligere har omtalt her på bartendermagasinet.

    Cocktailen kan allerede nu prøves på Ruby Bar i København, hvor han arbejder. Du kan også prøve kræfter med den selv, og her er opskriften:

    Ingredienser

    • 4 cl. Larios Gin
    • 2 cl. Manzana Verde
    • 1 cl. Monin Gomme
    • 3 cl. limejuice
    • 1 cl. pasteuriseret æggehvide
    • ½ æble
    • Stødt kanel
    • Isterninger

    Fremgangsmåde

    1. Gin, Manzana Verde, Monin Gomme, limejuice og pasteuriseret æggehvide shakes grundigt med isterninger.
    2. Hældes i et passende drinksglas.
    3. Pynt med æble og kanel
    4. Servér.

    Har du prøvet den? Hvis ja, hvad synes du så om den?

  • Lær at kende forskel på Caffe Latte, Cappuccino, Latte Macchiato etc.

    Lær at kende forskel på Caffe Latte, Cappuccino, Latte Macchiato etc.

    I dag sættes der ingen grænser for hvordan man differentierer sin kaffe og gør den unik. Ligesom i cocktailverdenen er antallet af forskellige varianter steget med eksponentiel vækst de seneste par årtier. Begrundelsen herfor kan være det globale marked, som netop gør det muligt at efterspørge disse interessante varer.

    Nedenfor præsenterer jeg en række af de mest almindeligt forekommende typer café-kaffe, med kendetegn og opskrifter. Listen med forskellige typer café-kaffe kan fortsættes i al uendelighed, men disse typer er de mest populære i Danmark og jeg håber hermed, at I har fået bedre styr på forskellen af disse og deres kendetegn.

    Almindelig filterkaffe

    Den almindelige kop filterkaffe er næsten uddød. Den er efterhånden blevet svær at opdrive på caféer, og hvis man skal have det, der bare ligner, må man bede om en kop Caffe Americano (Amerikansk kaffe), som er 1/3 del espresso kaffe og 2/3 varmt vand.

    Kendetegn: Sort, som vi vel alle kender den.

    Espresso

    Espresso stammer tilbage fra starten af 1900-tallet, har sine rødder i Italien og serveres som regel i en lille kop som et shot. Espresso er, i simplificeret udgave, koncentreret kaffe, og er derfor en anelse stærk og kraftig i forhold til almindelig filterkaffe. Nogle søder deres espresso med rørsukker eller almindelig sukker for netop at undgå bitterheden, men primært anvendes espresso i andre varianter af kaffe som f.eks. i de tre nedenstående beskrevne typer; caffe latte, latte macchiato og cappuccino.

    Kendetegn: Sort, tyk og serveres i en mindre kop – gerne med lille top af skum.

    Lav den perfekte espresso »

    Caffe Latte

    Caffe Latte eller ”latte”, som vi ofte forkorter det til, stammer også fra Italien og betyder ”kaffe med mælk”. En caffe latte kan laves lige så hurtigt som en caffe americano, da man bruger 1/3 espresso, ca. 2/3 varm mælk og en lille smule mælkeskum. Caffe latte har vundet stor indpas hos mange danskere gennem de sidste år, og er derfor let at finde på de mange caféer – men pas på!

    En undersøgelse viser at København har verdens dyreste priser på caffe latte, ikke engang New York, Paris og London kan overgå os, selvom de ellers har et ry for at være godt kørende med priser.

    Kendegtegn: Cremefarvet og med cirka en fingersbredde mælkeskum.

    Latte Macchiato

    Latte Macchiato ligner meget en caffe latte, idet der er masser af varm mælk i bunden plus en lille del espressokaffe i toppen. I Tyskland er denne kaffetype let at finde på diverse caféer. Denne type kaffe er ideel til at inddele i lag – mælk i bunden, blanding af mælk og espresso i midten og ren espresso i toppen. Hæld meget forsigtigt da inddelingen kan være svær.

    Kendetegn: Lys med pletter af espresso.

    Cappuccino

    Cappuccino stammer som mange af de andre typer også fra Italien og laves på 1/3 espresso, 1/3 varm mælk og 1/3 mælkeskum. Mange caféer serverer også cappuccino med chokololadedrys på toppen, hvilket gør den lidt hyggelig. Hvis du, ligesom jeg, elsker at eksperimentere kan du gøre stor nytte af det store lag mælkeskum på toppen, da du med chokoladesauce kan dekorere din cappuccino med diverse mønstre og motiver – kun fantasien sætter grænser.

    Kendetegn: Cremefarvet med chokoladedrys på toppen eller dekorativt motiv.

    Du you prefer english? Read about the difference between caffe latte, caffe macchiato and cappuccino in english here.

     

    Lideledes findes der rigtig mange måder hvordan man kan twiste sin kaffe, cappucino mm på. Jeg kan bl.a. stærk anbefale med en lille smule lakridslikør i kaffen. Prøv bl.a. liq lakridslikør! 🙂 Mums!

  • Hvor gammel skal man være for at måtte arbejde som bartender?

    Hvor gammel skal man være for at måtte arbejde som bartender?

    Trine har kontaktet os via kontaktformularen, for at få svar på et spørgsmål:

    Hej der 🙂

    Jeg er blevet lidt i tvivl angående hvor gammel man skal være for at stå i bar og udskænke alkohol på et diskotek eller et værtshus?
    Nogen siger man skal være 21 mens andre siger 18.
    Håber du kan hjælpe mig 🙂

    Hilsen Trine

    Vi forstår Trines forvirring, for det er ikke så nemt at gennemskue, og Google giver desværre ikke et nemt og utvetydigt svar. Vi satte derfor vores praktikant til at undersøge sagen, og – efter bedste overbevisning – er vores svar:

    Hej Trine,

    efter at have nærlæst Restaurationsloven (der er gældende lov på området) er vores svar (efter bedste overbevisning):

    • Du skal være 18 år for at måtte servere stærke drikke, med mindre:
      • du er i gang med tjeneruddannelsen
      • er uddannet tjener på tjeneruddannelsen
      • er barn eller barnebarn af værten
    • Kilde

    Til gengæld er der rigtig mange barer og diskoteker, der sætter alderkrav på 21 eller 23 år blandt bartenderpersonalet, ofte for at sikre sig, at det er ansvarlige folk, der ansættes.

    Vi håber selvfølgelig ikke, at vi fortolker lovgivningen forkert, men hvis vi gør, så vil vi meget gerne rettes ind til højre i kommentarerne 🙂

  • Irsk whiskey

    Irsk whiskey

    I Irland er der knap så mange destillerier tilbage, men til gengæld er produktionen på de få destillerier meget stor. Irland kan også prale med, at de har det ældste licens-udstedte destilleri i verden – nemlig Old Bushmills Destillery, som kunne fejre 400 års jubilæum i 2008.

    Lovgivningen i Irland kræver, at en irsk whiskey skal lagres på træfade i minimum 3 år, men de fleste irske whiskeys bliver lageret på sherryfade i minimum 5 år.

    Malten i irsk whiskey kommer, ligesom amerikansk whiskey, heller ikke i kontakt med røgen, hvilket tilsvarende betyder du sjældent finder røget irisk whiskey.

    Kapitler

  • Amerikansk whiskey

    Amerikansk whiskey

     

    I Amerika foregår det lidt anderledes, da man ikke inddeler whiskey i malt, grain, blend osv. Fremstillingen er næsten ens – forskellen ligger i lovgivningen og destilleringsmetoden.

    I stedet for at lave malt whisky på 100 % rug, fremstiller man straight whiskey, som ved lov skal indeholde minimum 51 % af den valgte kornsort, som kan være hvede, majs, byg eller lignende. Desuden destillerer man næsten kun amerikansk whiskey på kolonnedestillatorer, hvilket betyder man kun behøver at destillere sin whiskey én gang. (mere…)

  • Skotsk whisky

    Skotsk whisky

    Når man fremstiller whisky, starter man altid med at lave malt whisky – også selvom man ønsker en blended whisky som slutresultat. Malt whisky er lavet på 100 % byg.

    Fremstillingen kan groft opdeles i fire trin:

    1. maltning
    2. mæskning
    3. fermentering
    4. destillering.

    Under fremstillingen vædes bygkornene, og lægges på et maltegulv indtil de spirer og bliver til green malt. Spiringen stoppes i opvarmningsovne kaldes kilns, hvor malten kommer i kontakt med røgen. Herefter males malten til mel og blandes med varmt vand i et stort mæskningskar – blandingen kaldes maltafkog. Man tilsætter nu gær med det formål, at gæren omdannes til alkohol. (mere…)

  • Uisge Beatha

    Uisge Beatha

     

    Whisk(e)yens oprindelse er uklar – irerne og skotterne slås stadig om retten til at kalde sit domæne for ”ophavsland”, og kampen vil sikkert aldrig ende, men fred være med det.

    Ordet whisk(e)y stammer fra det gæliske ord usige beatha, som betyder “livets vand”. Whisk(e)y kan både staves med og uden e, men whisky og whiskey er ikke det samme – whisky er fra Skotland og whiskey er fra Irland og Amerika. (mere…)

  • Whisk(e)y og dens unikke karakteristika

    Whisk(e)y og dens unikke karakteristika

     

    I dag er whisk(e)y en af verdens mest foretrukne spiritus. Whisk(e)y nydes oftest straight up eller on the rocks i et whisk(e)yglas, men kan også anvendes i lækre whisk(e)ybaserede cocktails, som i Lynchburg Lemonade, John Collins eller klassiske Old-fashioned. I dag er de førende whisk(e)y producerende lande Skotland, Irland og USA.

    Whisk(e)yverdenen er ikke så uoverskuelig, som mange tror, hvis blot man skematiser og kategoriser de forskellige typer.Det har vi gjort for dig, og du kan læse i dybden om de forskellige kategorier her: (mere…)

  • B52

    B52

    Historien bag drinken (eller shottet) B-52 er diffus — grænsende til ukendt — med ihvertfald er det temmelig sikkert og vist, at den er opkaldt efter de amerikanske bombefly B52’ere (eller Flying Fortresses), der blev brugt under 2. Verdenskrig.

    Om navnet så kommer af, at effekten af drinken er den samme som at blive ramt af en bombe, kan vi blot gisne om, men drikker du nok af dem, er det garanteret, at du går ud som et lys. (mere…)