Bartendermagasinet™ Alt i drinks og cocktail opskrifter

Kategori: Debat

elkommen til vores debatkategori, hvor vi åbner op for vigtige diskussioner og dybdegående dialoger om bartending og barverdenen. Her på Bartendermagasinet er vi dedikerede til at skabe en platform, hvor bartendere, barentusiaster og brancheeksperter kan udveksle synspunkter, dele erfaringer og udfordre hinanden med nye idéer. I denne kategori fokuserer vi på at bringe relevante emner på dagsordenen og stimulere gode diskussioner, der kan føre til positive ændringer og innovation inden for branchen.

Debatkategorien er designet til at være en dynamisk og engagerende del af vores hjemmeside. Her kan du finde artikler, der spænder over et bredt spektrum af emner, fra de seneste bartending trends og teknologiske innovationer til sociale og kulturelle spørgsmål, der påvirker barverdenen. Vi tror på, at åbne og ærlige debatter er nøglen til at forstå og løse de udfordringer, vores branche står overfor. Derfor opfordrer vi vores læsere til at deltage aktivt i diskussionerne og dele deres perspektiver.

En vigtig del af vores debatindhold er at belyse de udfordringer, som bartendere og barer står overfor i dag. Dette inkluderer alt fra økonomiske og lovgivningsmæssige spørgsmål til arbejdsforhold og kundeservice. Ved at tage disse emner op håber vi at kunne finde løsninger og forbedre vilkårene for alle, der arbejder i branchen. Vi præsenterer synspunkter fra både bartendere, barchefer og eksperter, så du får et nuanceret billede af de udfordringer og muligheder, der eksisterer.

Vi dækker også emner som bæredygtighed og ansvarlig alkoholservering, der bliver stadig vigtigere i branchen. Hvordan kan barer reducere deres miljøpåvirkning? Hvilke initiativer kan bartendere tage for at fremme ansvarlig drikkeadfærd blandt deres gæster? Disse spørgsmål og mange flere bliver diskuteret i vores artikler, hvor vi søger at fremme en mere bæredygtig og ansvarlig barindustri.

I vores debatkategori kan du også finde artikler, der udforsker de kulturelle aspekter af bartending. Hvordan har bartenderens rolle udviklet sig gennem tiden? Hvilken betydning har barer som sociale mødesteder i forskellige kulturer? Disse spørgsmål og mange andre bliver behandlet i vores dybdegående analyser og diskussioner. Vi mener, at forståelsen af bartenderkulturen kan give værdifulde indsigter og hjælpe med at forme fremtidens barindustri.

Vores debatindhold inkluderer også interviews med kendte bartendere og brancheeksperter, der deler deres synspunkter og erfaringer. Disse interviews giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og få inspiration til din egen praksis. Vi tror på, at deling af viden og erfaringer er afgørende for at skabe en stærk og innovativ bartenderfællesskab.

En anden vigtig del af vores debatkategori er vores fokus på innovation og fremtidige tendenser. Hvordan vil teknologi ændre måden, vi driver barer på? Hvilke nye drinks og teknikker er på vej frem? Ved at diskutere disse emner ønsker vi at forberede vores læsere på fremtiden og give dem værktøjerne til at være på forkant med udviklingen.

Vi opdaterer løbende vores debatindhold for at sikre, at det altid er relevant og opdateret. Vores skribenter er passionerede bartendere og branchefolk, der brænder for at dele deres viden og synspunkter. Vi inviterer dig til at udforske vores artikler, deltage i diskussionerne og være en del af vores fællesskab. Sammen kan vi skabe en mere oplyst og engageret bartenderverden.

Uanset om du er en erfaren bartender, en nybegynder eller bare en nysgerrig barentusiast, er vores debatkategori stedet for dig. Vi håber, at du vil finde vores indhold både inspirerende og tankevækkende. Velkommen til en verden af vigtige diskussioner og engagerende debatter her på Bartendermagasinet.

  • Mørk rom i drinks

    Mørk rom i drinks

    “Mørk rom i drinks, måske endda dyr rom som mixer i drinks – det kan man da ikke, det er da BLASFEMI?!”

    Du har sikkert hørt ovenstående i en eller anden variant, og jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg også selv har stået og sunget den sang. Det gør jeg ikke mere. Og det gør jeg ikke, fordi det for en årrække siden gik op for mig, hvor himmelråbende forkert, elitært og håbløst det var at påstå, at kun billige spiritustyper hørte til i cocktail og de dyre kun kunne drikkes rent.

    Jeg gætter på, at trenden stammer fra whisky, det er i hvert fald der jeg oftest har hørt det nævnt i forbindelse med. Rigtig mange vil påstå, at en Laphroaig 15 års whisky ikke passer i en whisky/cola, og at den er bedre ren. Og de har sikkert også ret, i hvert fald set fra deres synspunkt, men hvem er det lige der bestemmer, hvad jeg synes smager godt? Er det en eller anden feinschmecker, eller er det mig selv?

    Okay, personligt ville jeg ikke sætte Laphroaig’en sammen med cola, det er den sgu for røget til, men efter at have drukket billig spiritus de fleste af mine unge år (og hadet mig selv for det dagen efter) har jeg fået smag for de finere smagsnoter i mere gennemarbejdede spiritustyper. Jeg er blevet rom-fan – fan af god rom. Ikke de dyre samlerobjekter, men af god, pris-fornuftig rom som El-Dorado og Ron Zacapa. Og jeg bruger dem altså også gerne i mine drinks.

    Jeg har nemlig fundet ud af, at hvis man benytter fx en rom eller whisky eller  med god smag (ikke sprittet) så giver det oftest drinks og cocktails nye dimensioner, og nydelsen er så meget større, når jeg sidder på altanen med min dejlige kæreste eller med gode venner og nyder solnedgangen over vandet.

    Det handler ikke om hvor meget du har betalt for flasken, det handler om at drikke en drink, der virkelig smager dig. En drink, der matcher dine krav, dine behov. Og helt ærligt så synes jeg faktisk en mojito (her er en klasse-opskrift på mojito) bliver meget flottere, hvis den har lidt glød.

    Nå, men altså jeg drikker gerne min rom ren, men jeg drikker den lige så gerne i cocktails, hvis den gør noget godt for min drink. I avancerede drinks med mange, kraftigt aromatiske ingredienser ville jeg lige overveje om jeg skal benytte en smagsstærk rom (her kan du så vælge en lys kvalitetsrom i stedet).

    Har du mod på at betale en smule mere for rom, og til gengæld opleve, hvordan rom virkelig skal smage, så kan jeg anbefale disse tre fantastiske varianter, der alle er inden for økonomisk rækkevidde for de fleste:

    • Ron Zacapa Solera 23
    • El-Dorado 12 års eller El-Dorade 15 års
    • Captain Morgan Private Stock

    Alle tre kan findes flere steder på nettet, men BarGear er det eneste sted jeg har fundet, der har dem alle tre

    Hvad er din holdning til at benytte dyre dråber i drinks? Go eller no-go?

    mojito_tilbud-kit

  • Rygning i det offentlige rum anno 2013

    Rygning i det offentlige rum anno 2013

    For snart seks år siden trådte den danske rygelov i kraft, til delte meninger. Undertegnede var dengang generelt positivt indstillet over for indførelsen af loven – og den holdning har overhovedet ikke ændret sig siden.

    For hvor er det da en fornøjelse at kunne tage i byen, uden at komme hjem og lugte langt væk af askebæger. At kunne gå i seng og vågne op til sengetøj, der faktisk kan bruges en gang til, og uden at det tøj man havde på aftenen før (men som man glemte at smide ud på altanen til udluftning) har forpestet lejligheden, til stor gene for de andre beboere.

    Dengang opstillede jeg nogle mulige fordele og ulemper ved rygelovens indførelse (du kan læse dem i den oprindelige artikel her) men den jeg gerne vil dvæle lidt ved her, at den sidste: “Flere ikke-rygere?”

    Har rygeloven haft en effekt?

    For er der kommet flere ikke-rygere i Danmark, siden rygelovens komme? Ja, sgu! I hvert fald hvis man tager tallene fra Danmarks Statistik for troende:

    Ja, jeg ved godt at tallene i forvejen var på vej nedad, men antallet er faldet med mindst samme tempo siden da, og jeg er naiv nok til at tro på, at rygeloven har haft en effekt på dem. Jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, men ved at gøre rygning mere bøvlet må der være nogen der er faldet fra – jeg kender i hvert fald et par stykker, der benyttede lejligheden til at få has på smøgerne.

    Hvad gør folk så i dag?

    Der findes stadig folk, der har behov for deres nikotin-fix, og fred være med det, for det handler jo ikke om (for mig i hvert fald) at rygerne skulle jagtes – det handlede om at jeg selv ville have lov til at vælge, om jeg ville have røgens skadelige påvirkning på min egen krop.

    I dag oplever jeg, at rygerne har accepteret den nye verden vi lever i, og generelt udviser stor respekt for folks fravalg af røgen. Barerne har i stor stil oprettet rygerum, rygebokse eller udendørs rygearealer, hvor rygerne stadig kan føle sig tilpas, også om vinteren. Og det er sgu en fed tendens, synes jeg.

    Snus er stadig en lidt underlig størrelse, og jeg synes egentlig ikke at jeg oplever, at der har været en stigning i antallet af snus-tagere i nattelivet – men måske er jeg bare ikke opmærksom nok?

    Noget jeg til gengæld har set en hulens masse af, er e-cigaretter! For få år siden var det et kuriosum, når man så en person med en e-cigaret, ja det var måske endda en smule underligt og skørt? I dag har alle dem jo nærmest – nogle blot en plastikcigaret med mentholsmag, andre en mere avanceret elektronisk cigaret, der også skaber damp, når man puster ud efter et sug i den.

    Er e-cigaretter en god idé? Ja, jeg er i hvert fald af den overbevisning, at de er bedre end rigtige cigaretter. Bare husk at købe en e-cigaret af en ordentlig kvalitet, for idéen ryger(!) jo lidt, hvis delene, e-cigaretten er lavet af, er lige så skadelige som røgen 😉

  • Alkoholfri øl er en pligt

    Alkoholfri øl er en pligt

    Har I alkoholfri øl i den bar du arbejder? Og reklamerer I for den tydeligt, enten på prislister, opslag eller vinkortet? Hvis du kan svare nej til bare ét af ovenstående spørgsmål, så bryder din arbejdsplads faktisk Restaurationsloven…! (mere…)

  • 5 myter om bartendere

    5 myter om bartendere

    Hvis du er bartender, så ved du, at de eksisterer. Hvis du ikke er bartender, så ved du måske, at de eksisterer.

    Myterne!

    Med jobbet som bartender følger en hulens masser myter, rygter og historier – og selvom en del af dem muligvis er sande (det er de!), så betyder det ikke, at alle sammen gør. Og det betyder heller ikke, at de passer på alle bartendere.

    Her er 5 myter om bartendere: (mere…)

  • Syntetiske blandingprodukter til alkohol – føj!

    Syntetiske blandingprodukter til alkohol – føj!

    Det er kommet mig for øre, at producenterne af de syntetiske blandingsprodukter (wannabe-cocktails), som man blander op med spiritus, har god vind i sejlene.

    Det skræmmer mig!

    Der er simpelthen ikke noget, der slår en håndlavet mojito lavet med friske limeskiver og mynteblade, en god, ikke-sprittet rom og groft, naturligt rørsukker.

    Jeg kan selvfølgelig godt se det smarte i, at man kan have en flaske med en væske mixer stående i barskabet i laaang tid, og så bare lige hælde lidt spiritus i, så har man en drink. Eller endnu smartere: et pulver, man bare lige rører op med vand og sprut!

    Christ! Et er, at disse produkter har næsten uendelig holdbarhed, hvilket indikerer et unaturligt højt indhold af konserveringsmidler og tilsætningsstoffer – hvordan kan det være indbydende? Noget andet er, at det endnu ikke er lykkedes mig et finde et af disse “drinks”-produkter, der ikke smager syntetisk.

    Der, hvor det helt glipper for mig, er når barer og caféer tyer til den løsning – WTF?! Hvis man forventer, at kunderne betaler 30-50 kroner for en sådan drink (hvad vel er det højeste man kan tillade sig,) så skal den sgisme da ikke laves af syntetiske kemiprodukter!

    Fandme nej – kom så ind i kampen!

    Skal man endelig bruge noget. Tag produkter der levere kvalitet. Eksempelvis Monin sirup.

  • flairing og flair-bartending

    flairing og flair-bartending

     

    I modsætning af, hvad mange mennesker tror, så er flairing (eller flair bartending) ikke kun at kaste rundt med flasker – det er hele disciplinen omkring at underholde i baren; det være sig med ild, flaskekast, jonglering med frugter eller sjove måder at hælde flere drinks op samtidig.

    Jeg har aldrig selv dyrket flairbartending ret meget, selvom jeg da har mig en flairing-flaske. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at bruge det for alvor, andet end et – til lejligheden – passende spin med en flaske i håndfladen, da jeg nogle gange sidder med en følelse af, at det er lidt for meget show-off – ihvertfald i en travl bar.

    Jeg skal dog også indrømme, at hvis det bliver gjort med stil og i passende situationer og mængder, så er det en superfed måde at skabe aktivitet i baren – og måske også hæve mængden af drikkepenge.

    Jeg tog ud for at snakke med Kasper Riewe og Darren Whitehead fra Bouncing Olive, der ud over at bartende og deltage i mixing- og flairingkonkurrencer over hele verden, også underviser i flair-teknik.

    Hvordan bliver man så en god flair bartender?

    Det alt overskyggende mantra er: træning, træning, træning. Om du så står og øver dig hjemme i køkkenet eller ude i haven, eller om du træner intenst foran fjernsynet eller computeren, eller om du tager et barkursus på en af det bartenderskoler, der udbyder flair-kurser, er sekundært. Det vigtigste er, at du bruger enhver mulighed for at træne.

    Kasper Riewe fortæller, hvordan han startede i flair-branchen:

    Jeg fjollede rundt med nogen flasker i den bar hvor jeg arbejde, mest for sjov. Så vandt jeg en mindre konkurrence arrangeret af et eventbureau. Præmien var et kursus med den daværende danmarksmester i flair. Det han lavede var rigtigt fedt, og så begyndte jeg ellers at træne mere og mere seriøst.

    — Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive

    Det er en overordentlig god idé at investere i en flair-flaske, da de er specielt designet til at kunne klare gentagne tab på gulvet, og start med at træne uden indhold i flasken. De fleste flair-flasker er bygget til at kunne indeholde en hvis mængde væske, så du kan forlænge showet med rent faktisk at lave en drink. Du kan købe flair flasker flere steder på nettet.

    Og lige et lille tip: lad være med at begynde at kaste rundt med flaskerne nede på dit arbejde, før du er god til det – og du skal slet ikke gøre det, hvis der ikke er en politik på stedet om, at man gerne må lave lidt flair. For det er hundedyrt at skulle erstatte de ødelagte flasker, og det kan være livsfarligt, både for kollegaer og kunder, hvis du mister kontrollen over en flaske eller et glas.

    Flairtender eller mixer?

    Jeg spurgte yderligere Kasper, om han foretrækker flair-delen eller mixer-delen af bartenderjobbet, hvortil han svarede:

    Jeg synes ikke man skal se det som enten eller. Flair er en anderledes måde at underholde barens gæster. Men flair kan ikke stå alene,- det er et “ad on” man kan arbejde med når det andet er på plads. Et flot show falder til jorden hvis man ikke kan lave en ordentlig cocktail. Ud over det skal man være klar over hvor og hvornår flair er passende og ikke mindst, ikke passende! Vi er jo bartendere, – hvis man ikke vil være dét, kan man lige så godt tage et par kegler og smide rundt med dem.

    — Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive

    og fortsætter:

    Ydermere skal man huske at der er forskel på den flair man ser i konkurrencer og den måde flair skal bruges i baren. En konkurrencerutine kan sammenlignes lidt med en fem minutters spurt hvor så meget som muligt, skal vises så godt som muligt… Det er show off… men det er det vel også i baren…

    Hvad viser flair-krystalkuglen?

    Tiden er ved at være gået, og jeg slutter af med at spørge ind til, hvordan Kasper tror fremtiden ser ud for flairing i Danmark:

    Den er svær… Jeg tror flair vil blive større i Danmark, og jeg tror flair vil overleve. Men jeg er sikker på, at hvis det i de enkelte barer bliver mere show end cocktail, så vil der komme et tidspunkt hvor gæsterne ikke længere synes at det er interessant.

    — Citat: Kasper Riewe, Bouncing Olive

    Disse ord bakker jo meget godt op om min indledende holdning (om end jeg er blevet noget mere positivt stemt over for flairing i baren):

    Så længe det ikke tager overhånd, kan flairing sagtens have en plads i baren – det er først når det bliver mere show og mindre arbejde, at der kan opstå konflikter. Både mellem chefer og bartendere, men så sandelig også mellem bartendere og kunder, der risikerer at benytte uforholdsmæssig lang tid med at vente på drikkevarer.

    Jeg er kommet frem til følgende: Brug flairing med måde – men brug det!

    Spørgsmål til læserne: Hvor går grænsen mellem show og show-off?

    Videoer

    Du kan opleve Kasper og Darren i aktion i denne video:

    Flere Flair bartending videoer

    Du kan finde rigtig mange flairingvideoer på Youtube, Vimeo, og andre online videotjenester. Nedenfor er blot en af dem.

  • Drinks med champagne

    Drinks med champagne

    Champagne, brut, Asti – kært barn har mange navne, men fælles for disse er, at der er bobler i. Overklasse-drikken, der især drikkes ved højtider og når der er noget der skal fejres, har rødder helt tilbage til 1400-tallet i byen Reims i Champagne-distriktet i Frankrig, hvorfra den blev sendt ud til Europas kongelige og adelige.

    Champagne defineres som

    […] en alkoholisk, mousserende vin lavet ved sekundær fermentering af hvidvin, hvorved der dannes kulsyre […]

    og har gjort sit indtog i en lang række klassiske og moderne drinks og cocktails, og herunder kan du finde nogle stykker, der egner sig glimrende til fx nytårsaften.

    Af kendte mærker kan nævnes (i tilfældig rækkefølge):

    • Dom Perignon
    • Veuve Clicquot (Den Gule Enke)
    • Krug
    • Möet & Chandon
    • Cristal, Louis Roederer

    Find flere lækre champagne hos Mix Meister.dk
    Ud over de ægte champagner fra vindistriktet af samme navn, findes der også en række af “uofficielle” bobler, der – ligesom i tilfældet med fx cognac og bordeaux vine – ikke må markedsføre sig under betegnelsen “champagne”, hvorfor de typisk går under navnet “brut” (der frit oversat betyder “bobler”).

    I Danmark er de mest kendte brut’er nok:

    • Freixenet
    • Asti

    Cocktails med champagne

    Gylden sommerhit

    Ingredienser:

    • 1/1 champagne
    • efter behag sodavand San São
    • 2-3 stk. flækkede, frosne vindruer.

    Fremgangsmåde:

    Champagneglasset fyldes 1/2 -3/4 op med champagne, hvorefter San Seo’en tilsættes.

    Servering:

    Lige inden serveringen tilsættes de frosne vindruer.

    Black Velvet

    Ingredienser:

    • Champagne
    • Porter

    Fremgangsmåde:

    Fyld et Champagne Glas halvt op med porter øl og top glasset med champagne.

    Servering:

    Pynt med et sort sløjfe omkring glasset. Perfekt til nytår.

    Yderligere links og læsning

    Du kan finde mange flere champagnecocktails og -drinks på nedenstående link:

  • Snyd i baren

    Snyd i baren

    Det er ikke en hemmelighed, at restaurationsbranchen er en branche med masser af penge, overspringshandlinger og hurtigt tempo. Heldigvis er det mit indtryk, at langt de fleste barer og diskoteker er reelle over for deres kunder.

    I artiklen 5 drikkepengetips kom jeg med en række tips til, hvordan du kan score flere drikkepenge på jobbet, og samtidig overlade det til kunden selv at bestemme, om du skal have ekstra penge for din tid.

    Desværre hænder det dog, at der er rådne æbler i posen – dem der systematisk snyder kunderne, enten til barens eller bartenderens egen fordel.

    Discovery Channel-programmet “The real hustle” har lavet et program der handler om netop disse rådne æbler og hvordan de bærer sig ad, og du kan se det herunder. (mere…)

  • Skynd dig… langsomt!

    Flambering miniature

    Livet som bartender kan være et liv i sus og dus eller stress og jag. Konkurrence og intriger hersker og glemmer man sig selv, kan det ende med nederlag og fortvivlelse.

    Jeg snakker om kærligheden til arbejdet, vi må ikke glemme hvorfor vi startede i det hele taget, og hvad det lige præcis var at vi interesserede os specielt meget for.

    Alle har deres specielle sider som bartendere. Nogle er exceptionelt gode til at kreere og improvisere nye drinks i hurtige øjeblikke under meget stress til kræsne gæster, andre er lynende hurtige til at betjene alle gæster men derimod ikke så eksperimenterende. Nogle er bare middel til selve produktionen, men behersker viden om alting. Vi er alle forskellige og vi kan bruge hinandens evner og kvaliteter, for det er noget ingen kan tage fra os. Men pas på dødbiderne. (mere…)